Blog: Fem kommentarer til Hall of Fame-klassen anno 2017

0

Morten Andersen blev i nat valgt ind i Hall of Fame. Her får du fem kommentarer til valget af den danske kicker og nogle af de andre valg (og fravalg). Læs mere her.

Pro Football Hall of Fame anno 2017: RB LaDainian Tomlinson, QB Kurt Warner, RB Terrell Davis, S Kenny Easley, DE Jason Taylor, K Morten Andersen, Ejer Jerry Jones

Vildt! Morten Andersen i Hall of Fame

Det er kæmpestort, at den danske kicker er blevet optaget i Pro Football Hall of Fame.

Det kan ikke understreges nok.

Både for Andersen selv, der har været finalist de seneste tre gange, og også for alle os danske NFL-fans.

Vi har dækket afstemningen og Andersens vej til den store hæder, og det kan du læse meget mere om på Draftday.dk.

Så jeg vil bare konstatere, at det er vanvittig flot, at Morten Andersen er blevet valgt ind i det mest eksklusive selskab i USA’s største sportsgren.

Og at de to eneste “rene” placekickers i Hall of Fame er fra henholdsvis Danmark og Norge (Jan Stenerud).

Det er da RET sejt!

Tomlinson, Warner var sikre valg

I mine øjne var running back LaDainian Tomlinson og quarterback Kurt Warner sikre valg i årets Hall of Fame-klasse.

Tomlinson, der var på valg for første gang, var unik for sin tid, og selvom han aldrig vandt eller deltog i en Super Bowl, satte han en sjælden høj standard for sin position.

Jeg vil betragte Tomlinson en “once in a generation”-spiller, fordi han havde en vanvittig kombination af atletisk formåen, spilforståelse og vision.

Han kunne tage ethvert spil til end zone, og han var en frygtet runner og receiver. Han holder fortsat rekorden for flest touchdowns i en sæson (31) og flest rushing touchdowns (28).

Begge sat i 2006, hvor han fortjent blev valgt til NFL MVP.

Han var et logisk valg i første forsøg.

Warner er en lidt anden historie, og måske har historien spillet ind.

“Købmanden fra Iowa” kom ud af det blå og førte St. Louis Rams til Super Bowl-sejr i 1999, hvor han også blev valgt til finalens MVP.

Historierne om, hvordan han kastede toiletruller i en Hy-Vee købmandsbutik, hans tur omkring Arena Football og hans karriere i NFL Europe, er den perfekte kombination.

Alt kan lade sig gøre; alle har en chance.

Warner blev desuden to gange valgt til NFL MVP, og han er en af de bedste rene passing quarterbacks i nyere tid.

Han er også et fortjent valg.

Fedt at Jason Taylor kom ind

Jeg synes, det er fedt, at defensive end Jason Taylor fik en plads i allerførste forsøg.

Den tidligere Miami Dolphins-profil lavede 139,5 sacks i en flot, lang karriere, og han var i størstedelen af sin karriere en frygtet pass rusher.

Taylor var ikke den mest fysiske, men han var hamrende atletisk og havde et eksplosivt antrit.

Hans lange arme var altid et kæmpe problem for de offensive linemen, og de gjorde ham i stand til at nå ind til quarterbackens arm og forcere hele 47! fumbles.

Selvom Taylor primært vandt på speed, så var han teknisk stærk, ekstremt velforberedt, og han arbejdede på sit håndværk som kun ganske få.

Han er et meget fortjent Hall of Fame-valg.

T.O. blev igen forbigået

Den karismatiske wide receiver Terrell Owens blev igen forbigået, og det forstår jeg ikke.

Eller jeg forstår godt, at Owens deler vandene, og det har stor betydning, når stemmerne skal afgives.

Derfor kan der sagtens gå mange år, før han bliver valgt ind.

Owens skal nok håbe på en meget svag årgang, eller flere af de stemmeberettigede virkelig taler hans sag.

Spørgsmålet er, om det overhovedet sker.

Jeg tror på en måde, at tiden taler imod ham, fordi hans præstationer lidt går i glemmebogen i en æra, hvor receivers uden problemer griber for 1200 yards sæson efter sæson.

Og at en skuffet Owens efterfølgende langede ud efter Hall of Fame på Twitter, og kaldte det hele for en joke, hjælper næppe han sag.

Selvom han selvfølgelig ikke mener det.

Og helt ærligt.

Uanset hvor kontroversiel Owens var, da han spillede, så er han stadig nummer to på listen over all-time receiving yards.

Kun overgået af Jerry Rice.

Owens var i mere end et årti en af de absolut bedste receivers i NFL, og han greb for flere end 1000 yards i ni sæsoner og i otte sæsoner greb han mindst 10 touchdowns.

Det i en tid, hvor fokus i langt højere grad var på at løbe bolden.

Owens har selvfølgelig en plads i Hall of Fame, og jeg håber, han kommer ind snarest.

Tre korte tanker

  1. Running back Terrell Davis kom ind, og det overraskede mig en smule. Han var godt nok finalist sidste år men i et stærkere felt, var han næppe blevet valgt ind. Davis satte sit præg på ligaen med en 2000-yard sæson og to Super Bowl-sejre, men han spillede kun syv år i NFL, og han gennemførte kun tre fulde sæsoner. Det er ikke meget, også selvom karrieren blev forkortet på grund af knæskader.
  2. Jeg havde håbet, at cornerback Ty Law blev valgt ind. Ikke kun fordi han spillede størstedelen af sin karriere hos New England Patriots, men fordi han med sin spillestil var med til at ændre reglerne i NFL. Laws aggressive og meget fysisk hårdhændede præstation i slutspillet i 2003 mod Indianapolis Colts betød, at NFL året efter bad dommerne lægge mere vægt på, at forsvarsspillerne ikke måtte røre receiverne efter fem yards. Det var en game changer og en kraftig favorisering af angrebene. “Mel Blount”-reglen fra 1978 fik et ekstra nøk med “Ty Law”-reglen, og det har været med til at forme det NFL, vi kender i dag.
  3. 28 år efter, at han købte Dallas Cowboys blev Jerry Jones valgt ind i Hall of Fame. Helt fortjent! Jones har haft – og har – kæmpe betydning for NFL. Selvom man kan diskutere hans strategier, så har han for mig altid stået for indbegrebet af en passioneret ejer med et stort footballhjerte. NFL har brug for flere af Jones’ typer. Ejere der lægger deres liv og sjæl i holdet og ikke kun er med for forretningens skyld. 

EFTERLAD ET SVAR