Blog: 8 kommentarer før divisional playoffs

Du får her otte kommentarer før weekendens divisional playoffs-runde. Læs om ugens lækkerbisken, Panthers’ “no huddle”, Broncos’ løbeangreb – og Patriots’ opsigtsvækkende problemer på udebane.



1. Så mødes de igen…

Det er noget af en lækkerbisken, der venter lørdag i Carolina, når Panthers tager imod Seattle Seahawks.

Ikke alene er det to hold, der er anført af ekstremt formstærke, mobile quarterbacks i Russell Wilson og Cam Newton. Det er også to hold, der har fået lidt af et rivalopgør i nyere NFL-historie – eller som Panthers’ cornerback Josh Norman har sagt det, har Seahawks længe været panternes akilleshæl.

Siden og med 2012-sæsonen har holdene mødtes fem gange – fire gange i grundspillet og én gang i slutspillet. Seattle har vundet fire af de kampe inklusiv en 31-17-hjemmesejr sidste januar i slutspillet. Men Carolina vandt det seneste opgør – det var i oktober, hvor holdet ude i Seattle vandt med 27-23 på Greg Olsens 26-yard touchdown-catch med 36 sekunder tilbage af opgøret.

Fælles for de fleste af kampene har været, at de har været utroligt tætte. De fem kampe er blevet afgjort af en samlet margin af 31 point, men det er altså inklusiv de 17 point, som Seattle sejrede med en margin af sidste januar. I de fire resterende kampe har der været en sejrsmargin af 14 point eller 3,5 point pr. kamp.

Det er ganske enkelt to hold, der står godt til hinanden, men som også holder scoren nede, fordi begge forsvar er så ekstremt stærke. Fra 2012 til 2014 scorede det vindende hold ikke flere end 16 point i én eneste af tre Panthers-Seahawks-kampe.

I det hele taget er begge forsvar uhyggeligt stærke sammenlignet med resten af NFL. Siden begyndelsen af 2013-sæsonen har Seattle kun tilladt 762 point – klart færrest i NFL i perioden. Carolina Panthers er dog lige efter på tredjepladsen med 923 tilladte point.

Skal man udlede noget af de tætte opgør, kan man konstatere, at det hold, der har kastet for flest yards i de fem seneste kampe, alle har vundet. Kun én gang har det hold (Seattle i 2013; 300 passing yards) kastet for flere end 248 yards, så det er altså – ikke overraskende – ikke nogle specielt kasteeksplosive kampe.

Sjovt nok har turnovers kun i to tilfælde været en indikator for en sejr. I 2013 og i slutspilskampen i januar tabte Seattle bolden mere end Carolina, men vandt alligevel. Til gengæld vandt Seattle turnover-krigen i oktober, men tabte trods det, mens Carolina tabte i 2012, selvom Seahawks smed bolden flere gange væk i den kamp.

2. Manning, Brady, Big Ben, Rodgers…heldigvis

Sæsonen igennem var der meget snak og mange analyser af, at dette slutspil ville blive et slutspil, hvor reserverne tog over for etablerede quarterbacks, fordi NFL i denne sæson har set så mange passers gå ned med skader.

I løbet af grundspillet startede 53 forskellige spillere bag center, og store navne som Ben Roethlisberger, Andrew Luck, Joe Flacco, Peyton Manning og Andy Dalton blev skadet og var eller er ude i kortere eller længere tid. Og næsten halvdelen af alle hold – 15 i alt – startede mindst to quarterbacks.

Men nu, hvor vi er nået til “Final Eight”, står det klart, at de bedste af de bedste er tilbage, og at ikke én eneste reserve skal starte bag center i den kommende weekend.

De otte starters er nemlig gammelkendte navne som Tom Brady, Peyton Manning, Russell Wilson, Ben Roethlisberger, Alex Smith, Cam Newton, Carson Palmer og Aaron Rodgers. Alle de otte spiller i denne sæson i mindst deres tredje slutspil, og tilsammen har de otte tilbageværende quarterbacks mindst 100 kampe i slutspillet på bagen.

Det er med andre ord nogle erfarne herrer, som stadig står rank i slutspillet. Godt for det. For det nu engang sjovere at se dem end reserverne, der ideelt set ikke burde komme på banen.

3. Kamp om fordel: Patriots er stærkt sårbare på udebane

Hvis man skal skele til historien, er det meget vigtigt for New England Patriots, at holdet vinder i weekenden og samtidig ser Denver tabe til Pittsburgh – så Patriots derved får hjemmebanefordel i AFC-finalen.

For et hold, der har været historisk godt gennem mere end ét årti, har nemlig i de senere år været overraskende svagt i de sværeste omstændigheder. Nemlig på udebane mod slutspilshold.

Tal fra Pro Football Reference viser, at New England Patriots siden begyndelsen af 2009-sæsonen (hvor Tom Brady vendte tilbage fra sin korsbåndsskade) har vundet 85 regulære sæson-kampe – eller hele 75 procent af alle kampe i perioden. Flest i NFL i de syv sæsoner.

Men i samme periode har Patriots kun vundet fire af 14 kampe på udebane i grundspillet mod hold, der var i slutspillet i den pågældende sæson. Det er kun 11. bedst i NFL i perioden. Og Patriots har også tabt den eneste slutspilskamp på udebane, som holdet har spillet siden 2009 – nemlig i januar 2014 mod Peyton Manning og Denver Broncos. Siden januar 2005 har holdet kun vundet én af fire udebanekampe i slutspillet.

Det kan måske besynderligt, at et hold, der har været så svagt på udebane mod de bedste hold, på samme tid har været i AFC-finalen i alle årene siden 2011 – og i to af årene avanceret til Super Bowl. Men med til historien hører, at Patriots til dels har været skræmmende gode på hjemmebane – og samtidig oftest undgået de bedste hold.

Siden 2011, hvor Patriots nåede til den første af de fire AFC-finaler (og to Super Bowls), har Patriots vundet 87 procent af alle hjemmekampe i grundspillet og slutspillet (de har kun tabt seks af 47 kampe. Patriots’ effektivitet på hjemmebane har opretholdt en høj andel af sejre i hver sæson, der har ført til høje seedninger (læs: hjemmebane) i det efterfølgende slutspil.

Og Patriots har siden begyndelsen af 2011 kun spillet 18 regulære sæsonkampe mod slutspilshold i den pågældende sæson – det er færrest i NFL i den periode – og kun spillet 27 kampe mod hold med en winning record. Det er også færrest i NFL i den periode.

Det betyder ikke, at New Englands præstationer i de senere år ikke har været imponerende. Intet andet hold i NFL har været så succesrigt, og at holdet har været så historisk stabilt er vanvittigt imponerende og beundringsværdigt, for der findes ingen lette kampe i NFL. Samtidig har holdet igen og igen besejret de bedste – på hjemmebane vel at mærke.

Men det er altså værd at bemærke, at samtidig med at Patriots i de senere år har været uhyggelige på hjemmebane, har de mødt færrest af de på papiret stærkeste hold – og haft det opsigtsvækkende hårdt på udebane mod netop de bedste.

I de tre seneste sæsoner, hvor Patriots er nået i Super Bowl, har holdet haft hjemmebanefordel gennem alle de tre slutspil, og sammenlagt har Patriots spillet 11 af 13 kampe på hjemmebane i de seks slutspil, hvor holdet siden er avanceret til Super Bowl.

Derfor er hjemmebanefordelen, som der kæmpes om i weekenden – i hvert fald historisk set – mere væsentlig for Patriots, end den har været for andre hold som for eksempel NFCs bedste hold.

Ja, faktisk er New England mere sårbar på udebane, end mange af konkurrenterne er det, når modstanden er hårdest.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

fifteen − three =