Blog: 9 kommentarer før 14. NFL-runde

14. spillerunde står for døren – og du får her ni noter før kampene. Se blandt andet det største spørgsmålstegn omkring topholdene Raiders, Patriots, Cowboys og Seahawks, læs om den ualmindeligt stærke running back-årgang i 2017-draften, om jernmanden James Harrison, om pressede Todd Bowles og om tætte AFC South – og se hvilket hold, der har mest friplads på salary cappen i 2017.

——————————————————————————————————————————————————————

Med under én måned tilbage af den regulære sæson går NFL-sæsonen nu for alvor ind i en afgørende fase. Og der begynder at tegne sig et billede af, hvem der får hjemmebanefordel i hele eller dele af slutspillet.

Fire hold er topseedede – to i hver konference – men alle fire hold har især ét stort spørgsmålstegn, der skal besvares. Læs her, hvad det er.

1. Fire favoritter, fire spørgsmålstegn…

OAKLAND RAIDERS (1. seedet, AFC) – møder Kansas City Chiefs (torsdag)

Spørgsmål: Kan Raiders på trods af forsvaret spille sig i Super Bowl?

Oakland har et potent angreb anført af Derek Carr, men forsvaret kan blive den store akilleshæl i januar, der holder Raiders fra slutspilssucces.

Lige nu er defensiven rangeret som nummer 22 i NFL (ifølge Football Outsiders’ udvidede statistik), og mens et tilsvarende svagt forsvar som Dallas’ enhed trods alt har en god løbedefensiv, er Raiders i den tunge ende, hvad angår både kast og løb.

Samlet set har Raiders tilladt tredjeflest total yards i NFL, men hvad værre er, at Raiders tillader hele 6,2 yards pr. spil – værst i hele NFL.

Det er især langs jorden, at Raiders har problemer, hvor holdet har tilladt 4,9 yards pr. løb. Mod Bills i søndags blev Raiders løbet over for 212 yards på bare 30 carries, og Bills udstillede gang på gang, at Oakland-forsvaret savner stabilitet og har for mange spillere, der underpræsterer, eller som ikke dækker de huller i defensiven, som de skal dække.

I Khalil Mack har Oakland ellers en stjerne (den bedste edge rusher ifølge Pro Football Focus), der kan lave ”game breaking” spil, men store dele af resten af defensiven savner kvalitet. Hvis forsvaret ikke stepper op, er det tvivlsomt, om angrebet kan bære Raiders hele vejen til Super Bowl i Houston.

NEW ENGLAND PATRIOTS (2. seedet, AFC) – møder Baltimore Ravens (mandag)

Spørgsmål: Hvor stærke er New England Patriots reelt?

Fordi de har Tom Brady og Bill Belichick, fordi de har en generelt stærk trup – og fordi de er med hvert eneste år, hvor det er allersjovest, er Patriots favoritter til at nå i Super Bowl igen. Ikke mindst i et år, hvor AFC savner store rivaler til New England.

Men Patriots har i 2016 – under Tom Bradys ledelse – endnu ikke leveret én eneste, sejrende præstation, der for alvor vækker opsigt. Seks af syv sejre, siden Brady er kommet tilbage fra karantæne, er kommet mod hold uden en nuværende ”winning record”, og den eneste sejr mod et sådant vinderhold var imod Pittsburgh i oktober, hvor Steelers var uden meniskskadede Ben Roethlisberger. Omvendt har Brady og Co. tabt til Seattle Seahawks (med en ”winning record”). Patriots har faktisk i år kun slået to hold med en ”winning record” – udover Steelers slog de også Miami Dolphins i 3. spillerunde.

Samlet for sæsonen – efter 13 spillerunder – har Patriots haft det letteste turneringsprogram af alle 32 NFL-hold, og siden Bradys comeback i 5. spillerunde har Patriots slået syv hold, der kun har vundet 25 af de 76 andre modstandere end Patriots, som de syv hold tilsammen har mødt. Det svarer til en sejrsprocent på kun 32 procent. Man kan argumentere for, at intet hold i NFL har haft en så let stribe af modstandere, som Patriots har slået de seneste tre uger i form af 49ers (1-11), Jets (3-9) og Rams (4-8). Kaepernick, Fitzpatrick og Goff? De tre herrer er med til at forklare, hvorfor Patriots ifølge Football Outsiders’ udvidede analyser i denne sæson har mødt de – samlet set – svageste angreb i NFL af alle 32 hold. Patriots-forsvaret har med andre ord mødte de letteste modstandere.

Vi ved dog, at Patriots altid er ualmindelig svære at slå i slutspillet – især på hjemmebanen Gillette Stadium. Men hjulpet på vej af et meget let turneringsprogram, der booster en sandsynlig hjemmebanefordel i slutspillet, er Patriots’ reelle styrke endnu svær at vurdere.

DALLAS COWBOYS (1. seedet, NFC) – møder New York Giants (søndag)

Spørgsmål: Er Dallas Cowboys’ pass-rush stærkt nok?

Cowboys er det første hold, der allerede er i slutspillet, og vi kender alle historien om de to rookies Dak Prescott og Ezekiel Elliotts succes bag en næsten historisk god offensiv linje, og Cowboys har et hold, der synes komplet – hvis man medregner et ”bend-but-don’t-break”-forsvar, der takket være offensivens effektivitet kun er på banen i gennemsnitlig 27 minutter og 58 sekunder i hver kamp (den næst korteste tid i NFL).

Det begrænser problemerne, for realiteten er, at især Cowboys’ kasteforsvar har sit at slås med, selvom den bagerste kæde har været bedre end forventet. Og det skyldes ikke mindst, at holdets pass-rush er svagt. Ifølge ESPN presser Cowboys kun modstanderens quarterback på 20,7 procent af alle kast (næstdårligst i NFL), og bortset fra Tyrone Crawford (3,5 sacks) og DeMarcus Lawrence, der kun har produceret ét sack, har Cowboys ikke en D-lineman, der kontinuerligt kan slå modstandere i én-mod-én-dueller. Men ingen af de to – eller edge rusher Benson Mayowa (3,5 sacks) – tiltrækker ekstra ”blockers”.

Historisk set har Super Bowl-vinderen altid haft et stærkt pass-rush og produceret mange sacks. Det gælder en lang række af de seneste otte års vindere som Broncos, Seahawks, Giants, Packers og Steelers. Også taberne i flere af de finaler – som Panthers, Seahawks, 49ers og Steelers – var stærke, når det gjaldt om at komme efter quarterbacken.

Men Dallas har altså ikke tilnærmelsesvis et sådan pass-rush, og det kan blive et stort problem i januar, når konkurrencen skærpes, og en potentiel NFC-finale bliver afgjort af, om modstanderen leverer et ”game winning drive” i de døende minutter.

SEATTLE SEAHAWKS (2. seedet, NFC) – møder Green Bay Packers (søndag)

Spørgsmål: Hvor langt kan Seahawks nå uden Earl Thomas?

Du kan lige så godt lære navnet Steven Terrell at kende.

For den 26-årige, tidligere undrafted free agent fra Texas A&M kan meget vel blive forskellen mellem en Super Bowl og en skuffelse for Seattle Seahawks. Med Earl Thomas ude for sæsonen med et brækket ben, skal Terrell tage over på Seattles nøgleposition – free safety i ”cover 3”-forsvaret. Og han får en altafgørende rolle.

Seahawks’ head coach Pete Carroll, der er en legendarisk defensive backs-træner, brugte mandag hele 218 ord på at fortælle, hvor god en spiller Terrell faktisk er. Han sagde, at holdet var meget heldige ved at have ham som Thomas’ afløser, fordi Terrell kender systemet, er disciplineret, er en god kommunikator, er meget aktiv på banen og kan dække et stort område med sin 4,3 sekunders-fart i fødderne. Hvis man ikke vidste, hvem Carroll talte om, skulle man tro, at han beskrev Earl Thomas.

For glemmer man de meget rosende ord, som en head coach, der skal styrke en afløsers selvtillid, altid skal give, er sandheden, at Terrell ikke har Thomas’ kaliber. Det er der ingen, der har. Der er grund til, at Earl Thomas år efter år er en kandidat til titlen som årets forsvarsspiller.

Hans evne til at patruljere nede bagved er fænomenal og uovertruffen, og alene hans tilstedeværelse på banen forstærker resten af forsvaret, fordi modstanderen er nødt til at lægge deres ”game plan” efter Thomas og hans evner som ”single high safety” – den dybe safety-position, som Seahawks i de seneste fem år har berømmet, mens holdet i den periode har haft NFLs bedste forsvar. Nogle hold kan end ikke med to safeties gøre dét, som Seahawks gør med Thomas som den ene, dybe safety.

Seahawks har offensive problemer, når angrebslinjen bliver presset, men med mobile Russell Wilson kan de overkomme de issues. Og heldigvis har Seahawks stadig to lige så vigtige brikker i forsvaret i form af Michael Bennett og Kam Chancellor, der begge har en stor strategisk betydning. Men i de formodet tætte januar-kampe kan springet fra Earl Thomas til afløseren Steven Terrell blive kostbar.

2. Hvem vinder AFC South?

Indianapolis Colts slog i mandags ude tamme New York Jets i overbevisende stil med hele 41-10, og dermed er AFC South totalt åben forud for de afgørende, fire sidste runder. Colts, Tennessee Titans og Houston Texans har alle vundet seks kampe og tabt seks – med sidstnævnte forrest fordi texanerne har slået både Colts og Titans.

Det er faktisk første gang siden 2002, hvor NFL gik over til otte divisioner med fire hold, at tre hold fra samme division har vundet lige mange kampe på dette tidspunkt af sæsonen. Sidste år var det også tæt i toppen i AFC South, men der var der kun to hold (Colts og Texans), der havde seks sejre og seks nederlag.

Colts og Texans mødes søndag på Lucas Oil Stadium i en kamp, der meget vel kan få en afgørende betydning. Siden slutter Texans også af i 17. spillerunde ude mod Titans, og dermed har Houston, der har tabt tre kampe i træk, altså en ulempe i forhold til konkurrenterne. For begge kampe er på udebane. Til gengæld bør Texans kunne slå både Jaguars og Bengals hjemme.

Indianapolis har en indbyrdes fordel mod Titans, som Colts allerede har slået to gange, men udover Texans-kampen og en potentiel walkover i 17. spillerunde mod kriseramte Jaguars, har Colts stadig to udekampe mod Minnesota Vikings og Oakland Raiders tilbage. Begge hold har med sikkerhed masser at spille for, når Colts kommer på besøg.

Og Titans skal udover duellen med Houston også en tur til Kansas City og Jacksonville, mens Denver venter på søndag hjemme på Nissan Stadium.

Så når regnestykket skal gøres op, må konklusionen være, at Texans har en fordel af allerede at have slået begge rivaler, og at Colts har en fordel af at have slået Titans to gange. Det bliver afgørende, hvis holdene får lige mange sejre. Men Texans’ opgør mod de to rivaler er altså begge på udebane. Og lige nu er Bill O’Briens mandskab det mindst formstærke hold af de tre.

Derfor er et forsigtigt bud, at AFC South bliver afgjort mellem Colts og Titans, og at førstnævnte tager titlen, fordi Colts har en vigtig tiebreaker-fordel mellem de to hold.

3. New York-pressen kræver Bowles sparket ud

Er det to sæsoner og farvel for Todd Bowles i New York?

Sædet begynder i hvert fald for alvor at brænde under New York Jets’ head coach Todd Bowles, der natten til tirsdag så sit hold give op og glemme alt om ære og respekt, da Colts i The Meadowlands ydmygede ”Gang Green” med en 45-10-afklapsning. Og et nyt nederlag mod trøsteløse San Francisco 49ers kan være den berømte dråbe.

Det var ikke så meget resultatet mod Colts, der var skidt. Men mere måden, som Jets tabte på. Spillerne lavede mange mentale fejl, trak tåbelige gule flag til sig og virkede til at have givet op, inden de gik på banen. Det falder tilbage på Bowles, ligesom det også falder tilbage på andenårstræneren, at forsvarsstjernerne Darrelle Revis og Muhammad Wilkerson har været dybt, dybt skuffende i 2016.

Revis er nu ikke engang kun i sin karrieres efterår, men snarere i karrierens vinter, og kulden kom efter, at den engang så brandvarme All-Pro-cornerback ifølge nogle meldinger ikke længere har samme passion for football. Ifølge The Bleacher Reports Jason Cole føler Jets-ejer Woody Johnson sig ”forrådt” af Revis, som Johnson betalte en stor aftale for i 2015, der sikrer Revis 17 millioner dollars i denne sæson. Lige nu er Revis ikke mere end en reserveløn værdig. Og Wilkerson fik før sæsonen en ny stor kontrakt oven på en stærk 2015-sæson, og han har takket for millionerne ved at være elendig i 2016 – han er p.t. Pro Football Focus’ 116. rangerede interior defensive lineman efter ”markante” navne som Rakeem Nunez-Roches og Jamie Meder (hvem?).

LÆS: 5 NFL-trænere, der risikerer en fyreseddel

Jets var i et ”win now”-år, men stjernerne – vi kan også bringe quarterback-katastrofen Ryan Fitzpatrick og wide receiver Brandon Marshall med i købet – har spillet under niveau. Og forsvaret har været en lille katastrofe på trods af, at Bowles (angiveligt) er en defensiv mastermind. Det er virkelig skidt for cheftræneren.

Derudover har Bowles vist sig at være en tvivlsom ”game manager” under kampene – han har foretaget flere mærkelige valg – og han får kritik for sin ageren over medierne og fans.

Men værst af alt: Pressen og tilhængerne har givet op. Stadion var halvtomt, som Colts-kampen skred frem, og begge de førende New York-tabloidaviser, New York Post og New York Daily News, bragte tirsdag klummer, hvor skribenterne krævede, at Bowles bør fyres. Så ved man som head coach, at krisen er i gang.

Woody Johnson behøver naturligvis ikke at lytte til pressen. Han beholdt trods alt Rex Ryan efter flere skuffende sæsoner, hvor Ryan var dømt ude, men modsat Ryan har Bowles ikke to AFC-finale-deltagelser med Jets at prale af. Hans bedste præstation kom sidste år, hvor Jets vandt 10 kampe, men selv den sæson blev overskygget af, at Jets i 17. spillerunde mod Bills (og Ryan) smed en oplagt slutspilsbillet ud i The Hudson River.

To år kan meget vel være dét, som Bowles fik i spidsen for Jets. Og et hold, der ikke har vundet AFC East, siden Tom Brady var 25 år, skal i så fald begynde forfra igen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

four + 12 =