Blog: Eagles’ risikable spring

Onsdag bød på den anden store breaking news-historie på fem dage, da Cleveland Browns handlede andetvalget i NFL-draften til Philadelphia Eagles for ottendevalget og en lang række draft picks.

Det er naturligvis for tidligt at vurdere, om handlen gav mening for begge parter, for vi ved i sagens natur ikke, hvordan de respektive valg vil begå sig i NFL. Bliver én af de to quarterbacks, Carson Wentz (mest sandsynligt) og Jared Goff (mindre sandsynligt), som Eagles ventes at vælge, en Pro Bowl-type, franchise quarterback er det svært at komme efter ørnene.

Men – her og nu mener jeg, at handlen set fra Eagles’ rede var for risikabel, og derfor ville jeg ikke have gjort det. Samtidig virker den besynderlig.

Holdet investerede i offseason i både Sam Bradford og Chase Daniel, der begge fik store kontrakter af Philly. Bradford får cirka 18 millioner dollars årligt, og Daniel får hele syv millioner dollars (det er meget for en reserve) – og de underskrev de store aftaler aftaler så sent som i marts! Samlet er de sikret 34 millioner dollars i garanterede penge, så investeringen er stor og altså meget, meget ny.

Luksus på quarterback-positionen
Nu – godt én måned senere – skal holdet så yderligere betale millioner af dollars til Carson Wentz ud fra rookie-lønskalaen, og dermed når Eagles alene i 2016 at betale over 40 millioner dollars i løn til quarterbacks – klart, klart mest i hele NFL. Oven i købet betyder handlen, at Daniel – som, mange mener, er en nærved-starter i NFL – nu formentlig bliver skubbet ned som tredjevalg. Det er en stor luksus for et hold, der trods alt har mange huller overalt i truppen.

Ja, Eagles kan handle én af dem, men selv hvis det sker, giver holdets ageren ikke meget mening. Som flere har peget på, er Eagles fastlåst til samlet henholdsvis 11 millioner dollars (Bradford) og ni millioner dollars (Daniel) i bonus-penge, som holdet skal betale, hvis én af de to bliver handlet i de kommende måneder. Det er et stort fråds, hvis det sker – og virker i så fald som et tegn på, at de nye general manager Howie Roseman, der er blevet skamrost denne offseason, måske ikke har en helt så god, langsigtet plan, som mange af os troede.

Samtidig skal man ikke glemme, at Eagles betaler en – relativt set – stor pris for at komme op fra ottendevalget til andetvalget. Udover det valg fik Philly et fjerderundevalg i år, men afgav to førsterundevalg (2016 og 2017), et andenrundevalg (2018), et tredjerundevalg (2016) og et fjerderundevalg (2016). Det er meget for et hold, der har mange huller i truppen.

Man skal heller ikke glemme, at Eagles i forvejen betalte Miami for at komme fra 13. valget til ottendevalget – i form af linebacker Kiko Alonso og cornerback Byron Maxwell. Roseman er blevet hyldet for den handel, fordi han røg ind i top 8 mod til gengæld at slippe af med to kontrakt-tunge spillere, han ikke ville have.

Ro på med Roseman-rosen
Det er der helt sikkert noget om. Men spørgsmålet er, om den historie ikke er en anelse for rosenrød. Skamrosen af Roseman for handlen har efter min mening været for stor – godt hjulpet på vej af mange nationale NFL-reportere, der har et godt forhold til ørnenes ledelse (samtidig med at Chip Kelly, der sikrede aftalen, er et let offer). For selvom Eagles helt klart var vinderen af den handel, skal man ikke glemme, at holdet stadig afgav to spillere, som, det mente, havde værdi til et spring på syv valg. Det var ikke bare peanuts til en overpris, de sagde farvel til.

Og selvom de 10,5 millioner dollars, som Maxwell i gennemsnit får pr. år (og som Roseman ikke ville betale ham), ER meget, er det stadig mindre, end hvad Janoris Jenkins får hos Giants, og Trumaine Johnson får hos Rams i 2016. I en ny NFL-virkelighed, hvor salary cappen på få år er blevet gigantisk, er det beløb ikke længere skræmmende stort, selvom Maxwell måske aldrig bliver en stærk første-cornerback. Men det var også kun i én sæson hos Eagles, at han underpræsterede. 

Tilbage står altså, at Eagles har betalt to førsterundevalg, et andenrundevalg, et tredjerundevalg, et fjerderundevalg, Byron Maxwell og Kiko Alonso for at handle hele vejen fra 13. valget til andetvalget og dertil få et fjerderundevalg.

Og dét gør efter min mening handlen risikabel – ikke mindst for en general manager som Howie Roseman, der ikke har den bedste “track record”, hvad angår draften, og som sagtens kunne bruge draft picks til at forstærke truppen.

Ikke et “slam dunk”
Her og nu tyder meget på, at Philly får Carson Wentz, og selvom der er folk i NFL, der mener, at han har et Andrew Luck-lignende potentiale, er der også andre, der mener, at han på ingen måder er et “slam dunk”-sikkert-valg, og at han risikerer at skuffe i NFL. Han kommer fra en lille skole (North Dakota State) på FCS-niveau og vil med stor sandsynlighed blive den højstvalgte spiller fra college footballs 1. division (med “‘Superligaen” over sig).

Er det stort spring? Absolut. Vil det blive et problem? Ikke nødvendigvis. Men alt andet lige gør det, at det er sværere at vurdere Wentz’ potentiale i de voksnes rækker, fordi hans bedste præstationer er kommet mod hold som Weber State og Montana – og ikke Alabama eller Clemson.

Og derfor er der mange i NFL, der mener, at han trods et imponerende potentiale er et risikabelt valg.
– Wentz er meget upoleret, spillede kun to år på en lille skole mod meget svag modstand, og han missede otte kampe på grund af skader. Folk har issues med hvor lang tid, han har brug for at kunne udvikle sig – og med hans boldsikkerhed, sagde CBS Sports’ ekstremt velunderrettede NFL-journalist, Jason La Canfora, da jeg i mandags spurgte ham, hvordan hans kilder i NFL ser Wentz.

Onsdag udtalte Howie Roseman klogeligt, at Sam Bradford ikke bliver handlet, og at han vil starte – så Wentz kan lære bag Bradford og blive klar til det markant højere tempo i NFL, som der venter ham. Men husk på at Jacksonville Jaguars sagde det samme om Chad Henne i 2014. Blake Bortles ville ikke starte som rookie, lød det. Men inden vi vi var ude af september, startede Bortles. Samme skæbne har andre talentfulde rookie-quarterbacks, der skulle “nurses” frem, lidt. Og i et Philadelphia, hvor medierne er ekstremt hårde og pågående, og hvor én af NFLs mest aggressive fanbaser findes, vil presset for at starte Wentz være enormt, hvis Bradford viser tegn på svaghed.

Derfor droppede Browns en quarterback
Normalt er jeg “all for”, at et hold tager en quarterback, når chancen byder sig. Men det gælder kun, når muligheden er lige for, og ikke de situationer, hvor et hold – der har mange svagheder – handler op efter en quarterback, som det ikke engang behøver her og nu som “the missing link”. Og det gjorde Eagles ikke.

Det bringer historien videre til Cleveland Browns – og undtagelsen til min egen hjemmeregel.

For jeg forstår argumenterne bag, at Browns handlede ned og dermed opgav muligheden for at vælge en potentiel “franchise quarterback”, som Browns reelt ikke har haft siden Bernie Kosar og Vinny Testaverde var kongerne i midten af 1990’erne.

Siden Browns vendte tilbage til NFL i 1999, har 26 (!) forskellige quarterbacks startet for holdet, og alene siden 2008 har holdet valgt tre quarterbacks i 1. runde af draften (Brady Quinn, Brandon Weeden og Johnny Manziel), der alle er floppet. Så sporene skræmmer.

Problemet ved at vælge en quarterback som Wentz (hvis Jared Goff er Los Angeles Rams’ valg forinden) ville være, at han som i forvejen stærkt upoleret, lilleskole-passer ville komme til et hold, der på papiret er virkelig svagt. Han ville skulle kaste til en duo af Andrew Hawkins og Brian Hartline, og running backen bag ham ville være Isaiah Crowell. Og på angrebslinjen foran ham er Browns’ styrmand i midten gennem flere sæsoner, Alex Mack, væk.

I denne offseason har Browns udover Mack sagt farvel til flere andre af holdets veteraner uden, at den nye “Moneyball”-ledelse med Paul DePodesta og Sashi Brown i spidsen har hentet forstærkninger ind. Faktisk er Browns’ trup netop nu i en sådan forfatning, at der er folk i NFL, der ifølge førnævnte Jason La Canfora, undrende spørger, om Browns-ledelsen bevidst skaber et så svagt hold, så holdet kan tabe 14-15 kampe i 2016 og få topvalget i 2017-draften?

En ny Alex Smith eller David Carr
Det ville have været en ekstremt svær situation for Carson Wentz at komme i. Tidligere har to topvalg i draften, David Carr (2002) og Alex Smith (2005), fået selvtilliden smadret, fordi de kom til to elendige hold (Texans og 49ers), som de skulle forsøge at bære på ryggen. Carr formåede aldrig at komme igen trods et stort talent, og Smith fik først karrieren tilbage på sporet, da 49ers først i 2010’erne havde et stærkt hold omkring ham. Den situation ville Browns næppe udsætte Wentz for, og samtidig var der i de seneste uger meldinger om, at især head coach Hue Jackson ikke var helt solgt på Wentz (hvilket er tankevækkende set med Eagles’ briller…).

Og da Browns så onsdag fik et tilbud fra Eagles, som det ikke kunne sige nej til, opgav holdet muligheden for at vælge Wentz.

Ja, kritikere vil pege på, at Browns gennem årene har handlet ned og samlet flere draft picks op – blot for at se den taktik floppe. Og de har altså også taget den potentielle “franchise quarterback”, da muligheden var der. Det var også en katastrofe. De har faktisk prøvet alt, virker det nærmest til – og er bare stadig “a Factory of Sadness”, som NFL.coms “Around the NFL”-podcast drillende betegner det evigt tabende mandskab.

Men som situationen er nu – med en ny ledelse, der er ved at begynde forfra, og som renser tavlen (og siger bye-bye til mange spillere) – er det et år eller to for tidligt at vælge en quarterback for fremtiden. Jeg er ret overbevist om, at Browns vil vælge tidligt i draften i både 2017 og sandsynligvis også 2018 – og derfor får holdet meget vel flere muligheder for at vælge den vigtigste brik, der kan gøre en forskel, når truppen er markant forbedret. Det bør den blive efter 2016-draften, for Browns har nu 12 draft picks – flest i NFL sammen med 49ers – og otte valg i top 145. Samtidig har de to førsterundevalg i 2017.

Hvad med RG3?
Det kan næsten ikke gå galt. Heller ikke når man er Cleveland Browns. Ledelsen kan kaste pile efter draftnavne på tavlen og stadig ramme plet på en række af dem, når man har så mange valg.

Dér, hvor handlen dog kan undre mig, er, hvis Cleveland Browns virkelig mener, at Robert Griffin III er fremtiden – som nogle iagttagere tror. Hue Jackson har angiveligt fået et virkelig godt indtryk af “RG3”, og selvom Hue Jackson ved en milliard gange mere om quarterbacks, end jeg gør, ville det efter min mening være meget risikabelt at tro på, at den mobile, men ofte skadede quarterback kan vende tilbage til 2012-formen hos Browns – i den situation.

Det tror jeg dog ikke, de tror. Griffin er måske holdets starter i 2016, hvis han slår Josh McCown i konkurrencen om jobbet, men han vil næppe være bedre, end at Browns sagtens kan vælge en quarterback i 2017 eller 2018.

Tilbage står, at handlen set fra Cleveland Browns’ front office, er mindre risikabel end dét, som Howie Roseman og Eagles risikerer.

Og med de investeringer, som Philly allerede havde gjort for bare én måned siden på quarterback-positionen, virker handlen ikke kun risikabel set fra deres side.

Den virker også besynderlig.

Enig eller uenig med blogindlægget? Kommentér gerne på @shygumhansen på Twitter

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

nineteen − nine =