2016 NFL draft review: Cincinnati Bengals

Cincinnati Bengals måtte se de fire bedste receivers ryge af brættet for næsen af dem i første runde. I stedet valgte de en cornerback og i anden runde nappede head coach Marvin Lewis og co. så en makker til A.J. Green. Bengals fik også tilføjet dybde på defensive tackle og guard.

Læs også: Bengals draft preview

Draftklasse

CB Williams Jackson III, Houston (1/24)
WR Tyler Boyd, Pittsburgh (2/55)
ILB Nick Vigil, Utah State (3/87)
NT Andrew Billings, Baylor (4/122)
OG Christian Westerman, Arizona State (5/161)
WR Cody Core, Ole Miss (6/199)
S Clayton Fejedelem (7/245)

Det kunne vi lide

Bengals leverede en rigtig solid draftklasse, hvor de ikke tog mange chancer, og samtidig fik Marvin Lewis og co. virkelig god værdi ved flere af valgene. Cornerback William Jackson III kan bidrage som nickelback som rookie og starte om et par sæsoner, og Pittsburghs Tyler Boyd vil allerede i år kunne tage noget af presset af A.J. Green. Utah States Nick Vigil er en ekstremt produktiv spiller, og nose tackle Andrew Billings og guard Christian Westerman var begge projekteret til at gå i anden runde. Her fik Bengals virkelig god værdi. Alt i alt kan Bengals være yderst tilfreds med deres klasse.

Det kunne vi ikke lide

Det bliver en lidt kedelig omgang, men der er ikke rigtigt noget at sætte en finger på. Bengals kom ind til draften med behov på wide receiver, cornerback og defensive tackle samt sekundært linebacker og safety. Alle behov blev dækket og uden at handle op og afgive valg. 

Sleeper

Mit favoritvalg er helt sikkert linebacker Nick Vigil i tredje runde. Han er en maskine, der i de sidste to sæsoner lavede 267! tacklinger heraf de 30 for tab af yards. Vigil blev overskygget af den mere profilerede Kyler Fackrell, men han er en old school-type med en hårdhed og fysik, der passer virkelig godt til AFC North. Han har brug for en god tur i styrketræningsrummet, og han skal tage på i vægt, men han er en instinktiv type, der bliver et hit hos Bengals.

Her kan du læse alle vores NFL draft review

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

5 × two =