2016 NFL draft preview: Linebackers

Det kunne have været så godt. Og så unikt.

Hvis ikke de to største linebacker-talenter i dette års draft-klasse var blevet ramt af sort uheld, ville man måske have haft en situation, hvor to linebackers var blevet valgt i top 5. Det er ikke sket siden 1990, hvor Keith McCants og Junior Seau blev valgt med henholdsvis fjerde- og femtevalget.

Men sådan skulle det ikke gå. For alt ændrede sig, da først UCLAs supertalent, Myles Jack, rev menisken over under en tirsdagstræning i september – og siden totalskadede Notre Dames kæmpetalent, Jaylon Smith, sit venstre knæ, da han plantede foden skævt i jorden i januar i begyndelsen af The Fiesta Bowl.

Begge blev så alvorligt skadede, at der efterfølgende ventede lange pauser. Jack er nu ved at være tilbage – i marts imponerede han til sin Pro Day på “80 procent” – og han kan stadig havne i top 5, men det er – oven på fredagens ekstra lægetjek i Indianapolis – meget sandsynligt, at Smith ikke kommer på banen i 2016-sæsonen som rookie i NFL. Og hvis han spiller i 2017, er det spørgsmålet, hvor effektiv han overhovedet vil være.

Og dermed ryger en historisk mulighed for, at to linebackers bliver valgt blandt de fem første.

Myles Jack (6’1, 245) bliver skamrost for sit talent, og der er flere eksperter, der enten mener, at han er draftens allerbedste spiller – eller kalder ham deres favoritspiller i draften.
– Hvis han først og fremmest var en pass-rusher, og hvis han ikke var skadet, ville han nok være topvalget i draften, siger Walter Cherepinsky fra WalterFootball.com til Draftday.dk.

Chad Reuter fra NFL.com er enig.
– Hvis jeg skulle vælge én favoritspiller i denne klasse, ville det nok være Myles Jack, siger han til Draftday.dk.

Det er en helt usædvanlig kombination af størrelse, styrke og fænomenale atletiske evner, der gør Jack til et så attraktivt talent.
– Han kan gøre alt dét, som du ønsker en forsvarsspiller skal gøre. Fra at dække receivers til at spurte gennem huller i angrebslinjen på blitzes, siger Chad Reuter til Draftday.dk.

Jack brød ind på scenen som freshman i 2013, hvor hans imponerende evner gjorde, at UCLA både brugte ham i forsvaret og i angrebet som running back. Her lavede han 75 tacklinger i forsvaret, men scorede samtidig syv touchdowns i angrebet og blev efterfølgende – dybt opsigtsvækkende – kåret til både offensiv og defensiv “Rookie of the Year” i Pac-12-konferencen. 
 
De flotte præstationer fortsatte i 2014, hvor han blandt andet lavede 88 tacklinger og forsvarede syv kast samtidig med, at han scorede tre offensive touchdowns, men i 2015 nåede han kun at spille tre kampe, før skaden indtraf. Meldingerne fra Jacks lejr er dog, at han ventes at spille som rookie i NFL, og når han igen er fit, er han en spiller, der har en sjældent set smidighed, men samtidig også besidder en opsigtsvækkende eksplosivitet i sine bevægelser. 

Han hamrer fremad banen, når han ser boldholderen, og han kan tilbagelægge en stor afstand på kort tid og sætte nogle voldsomme tacklinger ind. Han er ganske enkelt en “sideline to sideline”-linebacker i den allerbedste form.

Mest imponerende er dog Jacks evner i kasteopdækning – afgørende for en moderne NFL-linebacker. Han har dækket wide receivers effektivt i “the slot” – og han kan droppe 20 og 25 yards tilbage i opdækning. Af den grund er han blevet sammenlignet med 49ers’ Navorro Bowman.
– Han er en utrolig atlet, og hvad han gør i opdækning, passer fint til nutidens NFL, siger Walter Cherepinsky til Draftday.dk.

Myles Jack har ikke nogen idealstørrelse eller højde, men der er meget lidt at komme efter hos stortalentet, der kan passe til alle tre linebacker-positioner i et 4-3-forsvar, men som også kan fungere effektivt i et 3-4-forsvar.

– Han er den bedste spiller i draften. Han er et slam dunk-valg, siger en anonym NFL-scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Hvis ikke det havde været for den ødelæggende knæskade, ville Jaylon Smith (6’2, 223) måske have presset Jack i forhold til at være draftens bedste på positionen.

For Notre Dame-linebackeren er selv et formidabelt talent, der ifølge nogle iagttagere kunne have kandideret til draftens topvalg, hvis ikke han var blevet alvorligt skadet. Én af dem, der mener det, er NFL Networks Mike Mayock.
– For så god var hans junior-sæson, lyder Mayocks begrundelse.

I 2014 førte Smith sit hold i tacklinger, men det store gennembrud kom som junior i 2015, hvor han lavede 113 tacklinger og vandt “The Butkus Award” som nationens bedste linebacker. 

 Men i januar gik det altså galt, og skaden – der indebærer et overrevet korsbånd og beskadigelse af nervebanerne – er så alvorlig, at hans situation bliver sammenlignet med running back-talentet Marcus Lattimores situation fra 2013, hvor han totalsmadrede sit knæ hos South Carolina, faldt til fjerde runde af draften, hvor San Francisco 49ers samlede ham op – inden han efter to års forgæves kamp for at vende tilbage måtte opgive karrieren i en alder af bare 23 år.

Ifølge ESPNs Adam Schefter klarede Smith ikke lægetjekket hos flere hold, der undersøgte knæet under The Scouting Combine, og mindst tre hold har besluttet, at de ikke vil vælge ham på grund af knæet. Så skidt er det. Det er nærmest sikkert, at Smith ikke vil spille i 2016, men der er også folk, der frygter, at han aldrig kommer til at spille igen – i hvert fald ikke så effektivt som før.

Og det er en stor skam, for Jaylon Smith har evnerne til at blive en Pro Bowler-linebacker år efter år i NFL.

– Han er det mest spændende inside linebacker-talent, jeg har set, siden Luke Kuechly kom ind i ligaen, fortæller Mike Mayock.

Smith er en “freakish” atlet, der er velbygget, og som bevæger sig overordentligt smidigt med eksplosive bevægelser, der får NFL-scouts helt op af stolen. Han er uhyre hurtig på banen og når fra “A” til “B” på et splitsekund – på, synes det nærmest, flyvende vis.
– Han minder mig om en ung Patrick Willis, siger Bucky Brooks fra NFL.com.

Hos Notre Dame var Smith en leder, der samtidig blev bedt om at påtage sig svære opdækningsopgaver på banen – opgaver, han klarede flot – og han er i det hele taget en “three down”-linebacker, der passer til alle positioner i både et 4-3- og 3-4-forsvar, hvis han tager på i vægt og bliver stærkere.

Men igen: Der er altså en stor risiko for, at der går flere år, før han spiller sin første down i NFL.
– Det er en skam, hvad der skete med ham, konstaterer Walter Cherepinsky fra Walter Football.com overfor Draftday.dk.

Efter de to helt i top følger en gruppe af spillere, der alle bør lande i 1. runde.

Alabamas Reggie Ragland (6’1, 247) er en klassisk “MIKE”-linebacker, der tackler hårdt og godt i midten af banen som inside linebacker, og som i 2015 vandt titlen som årets forsvarsspiller i den stærke SEC-konference efter en sæson, hvor han blandt andet lavede 97 tacklinger.

Ragland er hele vejen igennem en “old school”-linebacker som de tidligere Crimson Tide-profiler Dont’a Hightower og C.J. Mosley, der tager imod blokeringen, vrister sig fri og når frem for at stoppe boldholderen. Hans spilforståelse og instinkt er virkelig godt, og samtidig har han vist flotte evner på blitzes. Ragland er en general på og uden for banen, der får ros for sin imponerende evne til at lede Nick Sabans komplicerede “Pro Style”-system.
– Ragland sætter tonen med hans fysiskbetonede spil, og han bør med det samme blive en starter, man kan regne med, mener NFL Networks Daniel Jeremiah. 

 Der er dog uenighed om, hvorvidt Ragland er effektiv på alle tre downs. Han er ikke nogen superatlet, men han – og flere eksperter – mener, at han kan dække effektivt op på kastespil, når han spiller “mand mod mand”.

De spørgsmålstegn er der bestemt ikke omkring Ohio States Darron Lee (6’1, 238), der faktisk er den nærmest diamentrale modsætning til Ragland.

Lee, der tidligere var en quarterback, er en ekstremt hurtig linebacker – ved The Scouting Combine løb han 40 yards på vanvittigt hurtige 4,47 sekunder – og han flyver nærmest rundt på banen i jagten på boldholderen. Han ligner en ideel 4-3-WILL-linebacker i NFL.
– Hvis han lander uden for top 10, er han et “steal”, fortæller NFL.com’s Chad Reuter til Draftday.dk.

Darron Lee er smidig i hofterne, har et formidabelt retningsskifte og vil kunne dække effektivt i mandsopdækning mod en lang række NFL-spillere. Og så er han ikke mindst eksplosiv – han stormer ud af starthullerne, hvilket en broad jump-højde ved the Scouting Combine af 11 foot 1 indikerer. Det var det tredjehøjeste hop siden 2006.

Det er dog værd at bemærke, at flere end halvdelen af hans “snaps” i 2015 kom, da han stod i “the slot” – hvor han er bedst. Lee er nemlig ingen klassisk linebacker, der er stærk mellem de to tackles, og han savner både noget styrke og drøjde, selvom han har taget på i vægt. Scouts frygter samtidig, at han ikke er holdbar nok over tid – han er mere bygget som en stor safety end en gennemsnitlig linebacker.

Men potentialet er stort, og han får også ros for at være en intelligent football-spiller.
– Han er ekstremt klog. Hans interviews var meget imponerende, siger en scout til Fox Sports.

Georgias Leonard Floyd (6’6, 244) er måske draftens bedste 3-4-outside linebacker. Han er en meget høj, tynd forsvarsspiller, der tre år i træk førte The Bulldogs i sacks – senest med 4,5 styk i 2015.

Han er en fremragende atlet, der skyder eksplosivt fremad banen, når bolden er snappet, og som i mange situationer øjeblikkeligt kan lægge et tungt pres på quarterbacken. I kraft af en unik kombination af højde, lange arme og hurtighed kan Floyd tage nogle lange skridt, og han har en stor rækkevidde. Ved The Scouting Combine løb han 40 yards på hurtige 4,60 sekunder og nettede et 39 1/5 inches vertikalt hop.

Floyd er dog et talent, der deler vandene, for med til historien om ham hører, at han er meget ranglet og ifølge kritikken ikke har styrken til at holde skansen på løb. Og så har han ifølge nogle kritikere været for ustabil i college, hvor han ikke har været så produktiv, som han burde have været med sit talent.

Og der er scouts, der frygter, at han skuffer lige så meget i NFL som de to tidligere førsterundevalg, Barkevious Mingo og Dion Jordan, som han i spillestil bliver sammenlignet med.
– Han har gode pass-rush-evner og et godt instinkt. Folk vil være bekymret for ham på grund af Dion Jordan, men han er langt bedre end Dion Jordan. Jeg ved ikke, om den fyr bliver rigtig god, men han flopper ikke, siger en anonym NFL-scout til NJ.com.

Sidste år blev Shaq Thompson valgt i 1. runde af Carolina Panthers som én af de nye hybrid-type linebackers/safeties, der kan spille begge positioner i en verden, hvor mange hold kaster sig til sejren. I år er Su’a Cravens (6’1, 226) fra USC en lignende spiller.

Cravens, der er fætter til Miami Dolphins’ tight end Jordan Cameron, førte i 2015 som junior The Trojans i både tacklinger, tacklinger for tab og sacks, og han er en god atlet, der hurtigt stormer frem og lukker huller i forsvaret. Og han er selvsagt en udmærket force på kastespil, fordi han er så adræt – i de seneste to sæsoner tillod han kun en passer rating af 52 point på kast i hans retning. Som freshman var han safety, så han har masser af erfaring i kasteopdækning.

Cravens er dog en “tweener”, og meldingerne frem mod draften er, at nogle hold ser ham som safety, andre som linebacker – han foretrækker selv den første position. En ikke-imponerende workout ved The Scouting Combine gavnede ikke hans værdi.

En lang række linebackers kan blive valgt på andendagen.

Kyler Fackrell (6’5, 245) fra Utah St. får masser af ros for sin system-fleksibilitet. Han ligner mest af alt en 4-3-strongside linebacker, men han kan også fungere på kanten i et 3-4-forsvar. Han er en dygtig atlet og kombinerer det med en super størrelse. Han sad ude hele 2014 med en korsbåndsskade, men potentialet er stort, og han kan blive en virkelig dygtig starter i NFL.

Med sin størrelse, lange arme og store hænder er Jordan Jenkins (6’3, 259) fra Georgia en født “edge setter” på kanten i et 3-4-forsvar a’ la 49ers’ Ahmad Brooks. Han er ingen top-pass-rusher, men han er effektiv mod løb og kan supplere en angribende linebacker i modsatte godt.

Oklahomas Dominique Alexander (6’0, 232) har ikke størrelsen med sig, men han flyver rundt på banen og har viljen til at ofre kroppen i jagten på tacklingen. Scouts undrer sig dog over, at han gik i draften som junior og ikke blev hos The Sooners og dér fik noget med sul på kroppen, men Alexander har brug for en NFL-kontrakt for at kunne hjælpe sin nyfødte søn og derfor forlod han college.

I 2014 vandt Scooby Wright III (6’0, 239) fra Arizona et hav af store college-priser efter en sæson, hvor han præsterede de mest utrolige stats: 168 tacklinger, 14 sacks, seks forcerede fumbles og 29 tacklinger for tab, og mange mener, at det var den mest produktive sæson for en linebacker i college football-historien. 2015-sæsonen blev dog skåret ned til tre kampe på grund af en menisk- og fodskade. Wright har et fremragende instinkt, en viljestyrke og arbejdsmoral, der er uovertruffen – og det kompenserer en del for hans mindre stærke atletiske evner. Han bliver sammenlignet med den tidligere Miami Dolphins-stjerne, Zach Thomas.

Deion Jones (6’1, 222) fra LSU matcher den profil af en linebacker, som nogle hold i de senere år har efterspurgt: Han savner størrelsen, men han er til gengæld hamrende hurtig og adræt. Til sin Pro Day i marts løb han 40 yards på fænomenale 4,38 sekunder, og hans workout var ifølge draftguruen, Gil Brandt, dybt imponerende. Han kan dække på løb og kast – fra sidelinje til sidelinje – og han vil være en supergod special-teamer, men størrelsen og kun én sæson som starter trækker ned.

Kentrell Brothers (6’0, 245) fra Missouri er ikke nogen topatlet, men har en stærk spilforståelse, som han bruger til sin fordel. Han bør blive en solid inside linebacker i NFL.

Det samme bør B.J. Goodson (6’1, 242) fra Clemson blive. Goodson har ligesom Brothers sine atletiske begrænsninger, men han er hårdfør og stabil og har en aggressiv mentalitet.

Aaron Wallace (6’3, 240) fik ikke meget spilletid hos UCLA i 2015, men sluttede alligevel med syv sacks og 17 pressures. Han bliver en 3-4-outside linebacker i NFL, der p.t. har et godt potentiale, men som er upoleret.

Joshua Perry (6’4, 254) fra Ohio State er en stor “thumper”, der er en force på løb, men som formentlig må forlade banen på tredje down i NFL, fordi han ikke er så adræt, som en “cover linebacker” skal være. Han lavede dog samlet 229 tacklinger i sine sidste to sæsoner hos The Buckeyes.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

thirteen − 2 =