2016 NFL draft preview: Houston Texans

Houston Texans var meget aktive i free agency og fik lukket store huller på quarterback og running back med signings af Brock Osweiler og Lamar Miller.

Texans mangler dog fortsat et par offensive brikker, og så skal forsvaret også hjælpes specielt på den defensive linje.

2015 rekord: 9-7
Draft valg i de tre første runder: 22, 52, 85
Tre største behov: WR, DL, OC
General manager: Rick Smith (2006)
Head coach: Bill O’Brien (2015)

Wide receiver

Texans har en superstjerne i DeAndre Hopkins, der for alvor slog igennem i sidste sæson og greb 111 bolde for 1521 yards og 11 touchdowns. O’Briens angreb mangler dog mindst én starter, og Texans sidder i et godt spot til at vælge en receiver i første runde. Baylors Corey Coleman ligner det oplagte valg, fordi han er fremragende med bolden i hænderne og har speed til at kunne dybt i banen.  En anden mulighed er Notre Dames Will Fuller, men hans problem er alt for mange tabte bolde. Sterling Shepard fra Oklahoma eller Rutgers Leonte Carroo kunne være rigtig gode valg i anden runde, hvis Texans først adresserer behovet dér.

Defensive line

Texans har sagt farvel til defensive end Jared Crick, og nose tackle Vince Wilfork er 34 år og har ét år tilbage af sin kontrakt. Texans har brug for en starter modsat J.J. Watt, og en spiller der kan lukke ned for løbet på de tidlige downs. Alabamas Jarran Reed vil være et perfekt valg, fordi han er alsidig nok til at spille defensive end i 3-4 systemet og midtermand i 4-3 formationer. Baylors Andrew Billings er ligeledes alsidig og vil kunne starte som nose tackle i 3-4 formationer. Lousiana Techs Vernon Butler er et andet alternativ i første runde. Spillere som Ohio States Aldophus Washington og UCLA’s Kenny Clark passer også godt til Texans. Der er masser af talent i draften, og det vil ikke overraske, hvis Texans vælger to linemen i de første fire runder.

Center

Texans’ faste starter de seneste to sæsoner, Ben Jones, er skiftet til Tennessee Titans, og det efterlader et hul i midten af linjen. Tony Bergstrom er kommet til fra Oakland Raiders, og han kan måske overtage, men ellers næste mand i rækken Greg Mancz. Mancz blev ikke drafted i 2015 NFL draft og sluttede sin rookie sæson på injured reserve efter en knæoperation. Så der er masser af spørgsmålstegn på center-positionen, hvor Alabamas Ryan Kelly vil være et fremragende fit. Texans går dog næppe den vej i første runde, så i stedet bør de se på en spiller som USC’s Max Tuerk, der har masser af mobilitet og kan vælges i tredje til femte runde.

Andre behov

Topvalget fra 2014, Jadevon Clowney, har været meget skadet de første to sæsoner, og ud over Whitney Mercilus og John Simon har Texans ikke meget at gøre godt med på outside linebacker. Derfor er der brug for ekstra dybde. En alsidig safety der kan bruges både i boksen og kan dække tight ends kan være i kikkerten på andendagen – eks. Dukes Jeremy Cash.

Her kan du læse alle vores NFL draft preview

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

19 + twelve =