2017 NFL Draft Preview: Tight ends

Det har været rigtigt skidt i årevis. Tight end-tørken i 1. runde af draften har varet to år, for ikke siden 2014 er der blevet valgt én fra positionen i top 32.

Faktisk har der siden 2010 kun været valgt to tight ends i den fornemmeste runde af NFL-draften.

Men 2017-årgangen tegner til at bryde med alt dét, som tight end-positionen har kendetegnet i draft-sammenhæng op gennem 2010’erne. Årgangen er så god, at den måske mest berømte draftekspert aldrig har set noget lignende.
– Dette er måske den bedste tight end-klasse, som jeg har set, i den tid jeg har haft dette arbejde, fortæller NFL Networks Mike Mayock.

Tre eller måske endda fire tight ends kan blive valgt i top 40 – det er ikke sket siden 2004 – og to tight ends har potentiale til top 20, selvom begge dog risikerer at blive skubbet længere ned, fordi positionen ikke hører til blandt de vigtigste på banen. Ikke siden 2006 er to tight ends røget af brættet i 1. runde.

De to, Miamis David Njoku (6’4, 246) og Alabamas O.J. Howard (6’6, 251), er begge nogle fænomenale atleter, der er blevet sammenlignet med så dygtige tight ends som Greg Olsen, Jimmy Graham og Vernon Davis.

Njoku regnes af nogle eksperter for at være den pund for pund bedste atlet i hele draften. Han kommer fra dét, de vel nærmest kan betegnes for “Tight end U”, efter at Miami gennem årene har produceret tight ends som Jeremy Shockey, Greg Olsen, Jimmy Graham, Kevin Everett og Kellen Winslow II. Men Njokus potentiale er virkelig i særklasse. En tight end coach i NFL har fortalt Dane Brugler fra CBS Sportsline, at han aldrig har set en tight end med så meget potentiale som Njoku.
– Han er en sjældent set god atlet på positionen, og han er end ikke tæt på at nå sit potentiale som football-spiller, fortæller Dane Brugler til Draftday.dk.

Han er ganske enkelt en eliteatlet med en frygtindgydende topfart på banen (4’64 sekunder over 40 yards ved The Scouting Combine), som han bruger til at true og angribe forsvaret ned gennem midten af banen, og derfor bliver han fra første snap i NFL en tight end, som modstanderen skal respektere. Han kan bevæge sig smidigt og skarpt i alle retninger, og han hopper over forsvarsspillere på sin vej mod endzonen (han vandt i high school delstatsmesterskabet i New Jersey I højdespring). Njoku er samtidig farlig med bolden i hænderne, fordi han så hurtigt når op i fart og fremad, når han har bolden i hænderne.
– Jeg vil vælge ham tidligt. Jeg elsker den fyr, siger en AFC-scout, der er anonym, til NFL.com.

Njoku har solide hænder og kan i kraft af sine atletiske evner gribe bolden i en stor radius, og han kæmper for sagen på blokeringer, selvom han her og nu fortsat er upoleret. I 2016 greb han 43 bolde for 698 yards og otte touchdowns.

Han har dog fortsat meget at lære, skal blive større og stærkere, og hans hænder var for ustabile hos The Hurricanes. Mens hans fremtid ser meget, meget lys ud, og Njoku har alle muligheder for at blive én af NFLs bedste tight ends og en stor playmaker.

Konkurrenten til duksepladsen på tight end-positionen, O.J. Howard, har dog også sine grunde til at blive først.

Samlet set er Howard her og nu en mere komplet tight end end Njoku, fordi Howard i Alabamas Pro Style-angreb i højere grad er blevet bedt om at blokere på både kast og løb. Det er smittet af på hans produktion i 2016, som ikke var opsigtsvækkende (45 catches, 595 yards, tre touchdowns). 

Og så er Howard som Njoku en ekstremt god atlet med lange arme og store hænder. Hans antrit er utroligt godt – måske det bedste på positionen – og han bevæger sig virkelig let og elegant på banen. Howard angriber bolden som en wide receiver og kan blive et enormt mismatch i NFL. For stor at dække for defensive backs og for hurtig for linebackers.
– Hans potentiale banker gennem loftet, siger en anonym NFL-scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Der var et stort pres på Howard for at levere ved The Scouting Combine, og et gjorde han. Det potentielle top 20-valg nettede en 40 yard-tid af 4,51 sekunder – superhurtigt for en tight end, der måler 6 fod 6 inches og vejer 251 pund. Derudover var han nærmest fejlfri i positionsøvelserne. En stærk præstation.

Nogle NFL-kilder har sammenlignet O.J. Howard, der også var én af vinderne i Senior Bowl-ugen, med Jimmy Graham. Og han kan som Njoku omdanne et kort kast til et stort spil, han griber bolden naturligt, er hårdfør og griber uden at tøve bolden henover midten af banen. 
– Han har et stort NFL-potentiale som playmaker, mener Todd McShay fra ESPN.

Howard skal dog ideelt set være større, og så er der spørgsmålstegn ved hans passion. Nogle kritikere har peget på, at han i 2016 ikke altid virkede så interesseret, som han burde være, i forhold til at blokere.
– På optagelser ligner han mere en sent førsterundevalg med mange spørgsmålstegn omkring sig, mener Tony Pauline fra The Draft Analyst.

Men samlet set er Howard et meget, meget attraktivt talent, der som David Njoku fra dag ét bør forstærke sit NFL-angreb markant.

Bucky Hodges (6’6, 257) greb i 2016 hos Virginia Tech samlet 48 bolde for 691 yards og syv touchdowns, efter at han indledte karrieren hos The Hokies som quarterback. Men i 2014 skiftede han position og blev øjeblikkeligt en Freshman All-American.

Hodges ejer en stærk kombination af størrelse, styrke og atletiske evner. Han er for hurtig for linebackers og for stor for defensive backs og er en playmaker, der både kan gribe bolde effektivt henover midten af banen og højt i luften i tæt kamp med en forsvarsspiller. Samtidig har han linet op på flere forskellige receiver-positioner og har som tidligere quarterback en god forståelse for ruter.
– Hodges er høj, hurtig og atletisk, mener ESPNs Todd McShay.

Ved The Scouting Combine var han i særklasse. Selvom han måler 6 fod 6 inches og vejer 257 pund, løb Hodges stadig en 40 yard-dash på 4,57 sekunder – ekstremt hurtigt. Men samtidig leverede han også det højeste vertikale hop (39 inches) og havde det længste broad jump (11 feet 2 inches).

Kritikere mener dog, at han reelt er en udvokset wide receiver, der sjældent stod ”inline” hos Virginia Tech, og selvom han ved, hvor han skal hen, er hans ruter stadig for uskarpe og slappe. Men Hodges kan hjælpe et angreb på flere positioner og blive flyttet rundt som en ”skakbrik” – afhængig af modstanderne foran sig.

Samme type ”skakbrik” var Evan Engram (6’3, 234) hos Ole Miss, hvor han gennem fire år startede og fik masser af muligheder.

Engram forlader Mississippi som skolens mest produktive tight end nogensinde, og han stod flere forskellige steder i angrebet. Han er en stor atlet, der skifter retning meget, meget skarpt, og som samtidig er uhyre adræt. Hans antrit på de første yards er skræmmende godt.

I februar under The Scouting Combine chokerede han med en fænomenal 40 yard-tid af 4,42 sekunder – den tredjehurtigste af en tight end siden 2003, og kun fem wide receivers og to running backs løb hurtigere end 6 fod 3 inches, 234 pund-store Engram. Et vertikalt hop af 36 inches var også mere end godkendt – og så tabte han ikke én eneste bold under positionsøvelserne. En præstation til et godt, gammeldags 13-tal.

Evan Engram kan lave de svære catches – både ved jorden og i luften – og kan hoppe usædvanligt højt, når han angriber bolden i trafik i luften. Samtidig har han den rette indstilling og er hårdfør.
– Han har enestående potentiale og evner som receiver, siger en anonym NFL-kilde til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Men fordi han ligesom Bucky Hodges mere er en stor receiver – nogle sammenligner ham med Marques Colston – har han problemer på blokeringer, og hans fremtid i NFL er som ”move tight end”.

South Alabamas Gerald Everett (6’3, 239) har begrænset football-erfaring, efter at han fokuserede på basketball i high school og indledte college-karrieren hos Hutchinson Community College, flyttede til Alabama-Birmingham, der dog lukkede football-programmet, så han måtte skifte skole igen.

Hos South Alabama greb han i 2016 i alt 49 bolde for 717 yards og fire touchdowns, men selvom de tal ikke er imponerende, er Everett et imponerende talent. Han besidder en fremragende kombination af størrelse, fart i fødderne og en suveræn evne til at skaffe ekstra yards med bolden i hænderne.
– Han har alle evnerne. Han kan blive én af de bedste pass catching-tight ends i ligaen, siger en anonym AFC-scout til NFL.com.

Everett banker på til 1. runde, fordi han har Pro Bowl-potentiale, men også fordi han er villig til at blokere og gøre det aggressivt. Men det er evnerne som pass catcher, der vækker opsigt.
– Han er en ekstremt god atlet, og han laver nogle utrolige spil, mener Daniel Jeremiah fra NFL Network.

Hans ruteløb er ikke altid de bedste – faktisk savner de saft og kraft – og han har heller ikke idealstørrelsen. Han bryder ikke mange tacklinger og er ikke en fysiskbetonet tight end. Men viljen til at blokere er der altså, og uanset hvad passer han glimrende til nutidens NFL.
– Han minder om en Jordan Reed, fortæller en anonym NFL-scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Én af de mest interessante tight end-talenter er Adam Shaheen (6’6, 278) fra lille Ashland i Division II – altså den tredjebedste række i college football. En skole, der aldrig tidligere har fået en spiller valgt i draften.

Shaheen er så god, at der er nogle evaluatorer, der mener, at han har talent til 1. runde, men fordi han kommer fra en lille skole og er upoleret, bliver han formentligt ikke valgt så tidligt. Han spillede football i high school, men satsede på basketball og indledte college-karrieren hos Pittsburgh-Johnstown. Han savnede dog football og skiftede i 2014 til Ashland. Allerede i 2015 satte han en Division II-rekord for tight ends med 70 catches, og i 2016 greb han 57 bolde for 867 yards og endnu en Division II-rekord for tight ends 16 touchdowns.

Han besidder en kæmpe størrelse med lange arme og har nogle formidable atletiske evner – han bevæger sig som en basketball-spiller, er smidig, adræt og har farten i fødderne til at besejre et forsvar ned gennem ”the seam” – midten af banen.
– Jeg ser nogle paralleller til Travis Kelce, lyder de rosende ord fra Daniel Jeremiah.

En anonym NFL-kilde fortæller til netop Daniel Jeremiah, at Shaheen klart er den tredjebedste tight end i draften.
– Det er svært at finde tight ends med hans kombination af størrelse, fart og hårdførhed. Han er et unikt talent, siger kilden.

Her og nu har Shaheen langt igen, hans blokeringer er under middel sammenlignet med hans kollegaers – og hans teknik lader noget tilbage at ønske. Men det rå materiale, som han besidder, kan en dygtig tight end-coach få en Pro Bowl-kaliber spiller ud af, hvis alt flasker sig.

Hvis ikke han var blevet skadet, kunne Michigans Jake Butt (6’6, 246) potentielt have været et top 50-valg, men den 30. december rev han det højre korsbånd over og misser dermed hele optakten til draften og også til den kommende NFL-sæson. Det kan betyde, at han falder på draft day.

Ærgerligt for Butt, der ellers er et stort talent, som – modsat de fleste andre tight ends i denne draft – er meget komplet, fordi han også allerede har meget erfaring i forhold til at blokere. Hos Michigan – et typisk løbebaseret angreb – blev Butt ofte bedt om at stå ”inline” og blokere, og selvom han stadig har meget at lære, hvad det angår, gavner det hans værdi, at han har stået i et ”Pro Style”-angreb og er villig til at blokere.

Butt er dog samtidig en effektiv pass-catcher, der har størrelsen og ikke mindst nogle sikre, meget pålidelige hænder til at gøre sig gældende på kast.

Han arbejder dygtig i trafik og kan være en stor faktor på mellemlange og kort kast. Til gengæld har han ikke nogen suveræne atletiske evner og bliver muligvis aldrig nogen stor trussel på længere distancer.
– Han er mere en traditionel tight end. Han er usmidig i hofterne og skulderne, siger en anonym NFL-kilde til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Flere andre tight end-talenter kan gå gode NFL-karrierer og er derfor værd at holde øje med på draft day.

Jeremy Sprinkle (6’5, 252) fra Arkansas er ikke noget særligt på ét område, men solid på mange områder og i kraft af sin størrelse vil han være en faktor i endzonen. Samtidig betyder fysikken, at han også er en udmærket ”blocker” – måske den bedste i denne årgang.

Clemsons topatlet Jordan Leggett (6’5, 258) har størrelsen og farten til at blive en rigtig god NFL-tight end, og som tidligere wide receiver løber han nogle skarpe ruter. Han er en trussel med bolden i hænderne, men scouts sætter spørgsmålstegn ved hans passion for spillet. Han har selv erkendt, at han tidligere var ”doven”, og han kan derfor skuffe i NFL, hvis motoren ikke kører i højeste gear.

Iowas George Kittle (6’4, 247) imponerede ved The Scouting Combine med en 40-yarder på 4,52 sekunder, og han ligner en kommende H-back, der der – som mange andre tight ends I denne klasse – har sine begrænsninger på blokeringer, men som kan strække banen ud på ruter ned gennem “the seam”.

Gennem fire år startede Jonnu Smith (6’3, 248) hos Florida International og var meget produktiv, og han er en god atlet, der hurtigt kommer frem ad banen. Men ustabile hænder og en begrænset størrelse – der betyder, at han næppe kan blokere ”inline” – trækker ned.

Hos Division I-skolen Drake har Eric Saubert (6’5, 253) bevist sit værd, og han imponerede siden i East-West Shrine Game-ugen, hvor blandt andre NFL Networks Mike Mayock skamroste ham. Saubert løber meget hurtigt, kan levere nogle forrygende catches, men taber til gengæld også for mange bolde, han burde gribe. Og så er han ikke en faktor som ”blocker” lige nu.

Michael Roberts (6’4, 270) fra Toledo har til gengæld ikke problemer med at gribe bolden, for han har nogle af draftens bedste og allerstørste hænder (11 5/8 inches) blandt tight ends. I ”the redzone” er han et stærkt mål (10 catches, 10 touchdowns i 2016), men han har kun startet én sæson hos Toledo, er upoleret og savner noget dynamik i sit spil.   

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

two × 1 =