2017 NFL draft review: Buffalo Bills

Buffalo Bills kom virkelig solidt ud af 2017-draften og fik også samlet et ekstra 2018-førsterundvalg op. Problemet er lidt, at de mangler mindst én startende linebacker og ikke fik løst det behov.

Draftklasse

CB Tre’Davious White, LSU (1/27)
WR Zay Jones, East Carolina (2/37)
OG Dion Dawkins, Temple (2/63)
LB Matt Milano, Boston College (5/163)
QB Nathan Peterman, Pittsburgh (5/171)
LB Tanner Vallejo, Boise State (6/195)

Det kunne vi lide

Bills leverede en rigtig god draft og handlede ned i første runde og fik samlet et førsterundevalg i 2018 op. Samtidig fik Bills dækket behovet på cornerback med valget af Tre’Davious White, der passer rigtig godt til Sean McDermotts zone-system.

Ultimativt vil den handel med Kansas City Chiefs dog blive bedømt på, om quarterbacks Patrick Mahomes og DeShaun Watson udvikler sig til solide startere. Det var de to quarterbacks, som Bills fravalgte ved at handle ned.

Det er dog værd at bemærke, at Bills nu har to førsterundevalg i 2018 og ammunition til at handle op, hvis de mener, der er en potentiel franchise quarterback.

Zay Jones i anden runde gav rigtig god mening. Han var enormt produktiv i college, og han giver Bills en reel to’er modsat Sammy Watkins. Quarterback Nate Peterman i femte runde kan vise sig at blive et steal, hvis han er den “Kirk Cousins”-type, som de fleste mener.

Det kunne vi ikke lide

Selvom det er svært at sætte en finger på Bills’ draft, så forsømte de at vælge en linebacker, der kan kæmpe om et starterjob.

Lorenzo Alexander er 34 år, og det er tvivlsomt, om han er et godt fit som traditionel strong side-linebacker i 4-3 systemet. Ramon Humber på weak side har været backup i hele sin karriere, men nu er han projekteret starter.

Bills valgte Matt Milano i femte runde, men det er langt fra sikkert, at han kan vinde et starterjob.

Sleeper

Quarterback Nathan Peterman i femte runde var tyveri. Han er NFL-klar, og mit bud er, at han starter for Bills i 2018. Peterman blev af mange sammenlignet med Kirk Cousins, og hvis projekteringen holder stik, har Bills fundet en rigtig god starter. Han får en sæson til at lære bag Tyrod Taylor, der relativt omkostningsfrit kan cuttes efter 2017-sæsonen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

three × three =