2017 NFL draft review: Carolina Panthers

Panthers fandt fart og dynamik i toppen af draften og valgte en lineman, der kan overraske meget positiv i holdets system. Læs her om Carolinas draft-klasse.

Draftklasse

RB Christian McCaffrey, Stanford (1/8)
RB/WR Curtis Samuel, Ohio State (2/40)
OG Taylor Moton, Western Michigan (2/64)
DE Daeshon Hall, Texas A&M (3/77)
CB Corn Elder, Miami (5/152)
FB Alex Armah, West Georgia (6/192)
PK Harrison Butker, Georgia Tech (7/233)

Det kunne vi lide

Jeg er ret vild med Panthers’ to første valg. Holdet gik i draften velvidende, at de skulle finde noget mere fart og dynamik til et tungt angreb, og det fandt man i McCaffrey og Samuel, der er to forrygende playmakers. Førstnævne er formelt running back, og sidstnævnte vil især fungere som “slot receiver”, men begge kan stille op i holdets backfield samtidigt – eller flekse ud og true som wide receivers. De to giver offensive koordinator Mike Shula en masse fleksibilitet – og McCaffrey har evnerne og mentaliteten til at blive den mest produktive spiller fra denne draft – af alle 253 spillere.

Det kunne vi ikke lide

Ikke noget. Panthers kommer solidt ud af denne draft og fik lukket flere huller i truppen og fik samtidig god værdi med valgene.

Sleeper

Han var 64. valget, så man kan diskutere, hvor meget “sleeper han er, men Taylor Moton kan blive en virkelig god offensive lineman, fordi han passer perfekt til Panthers’ zoneblokeringssystem. Han er samtidig en passioneret, viljestærk spiller, der knokler for sagen – og som er ekstremt hårdfør og “old school” i sin tilgang til tingene. Moton, der startede 52 kampe i college, starter formentlig karrieren som tackle, men kan rykke indvendig.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

12 + 20 =