2017 NFL draft review: Cincinnati Bengals

Cincinnati Bengals fik valgt hele 11 spillere i årets draft og fik dækket to meget kritiske behov i de fire første runder. Samtidig valgte de det kontroversielle kæmpetalent Joe Mixon i anden runde.

Draftklasse

WR John Ross, Washington (1/9)
RB Joe Mixon, Oklahoma (2/48)
ED Jordan Willis, Kansas State (3/79)
ED Carl Lawson, Auburn (4/116)
WR Josh Malone, Tennessee (4/128)
DT Ryan Glasgow, Michigan (4/138)
K Jake Elliott, Memphis (5/153)
OC J.J. Dielman, Utah (5/176)
LB Jordan Evans, Oklahoma (6/193)
RB Brandon Wilson, Houston (6/207)
TE Mason Schreck, Buffalo (7/251)

Det kunne vi lide

Før draften havde Bengals store behov på wide receiver og skulle finde spillere, der kan lægge pres på quarterbacken.

Det fik de adresseret med fire af deres fem første valg. Wide receiver John Ross er en dag ét starter, og han har potentiale til at blive et kæmpe hit i NFL. Han er ekstremt hurtig, og han vil se masser af en-mod-en situationer som rookie.

Josh Malone fra fjerde runde kan også strække banen på langs, så Andy Dalton har fået et par spændende mål. Jordan Willis og Carl Lawson er to forskellige typer, men de kan skabe pres, som Bengals har manglet. Specielt Lawson i fjerde runde var rigtig god værdi.

Uanset hvad man mener om personen Joe Mixon, var det ud fra et sportsligt synspunkt fremragende værdi i anden runde. På banen er han et top 10-talent, der kommer til at tage jobbet fra Jeremy Hill og Giovani Bernard.

Det kunne vi ikke lide

Bengals er ikke bange for at tage risici, og de har en historik med kontroversielle spillere. Derfor kom valget af running back Joe Mixon heller ikke som nogen overraskelse.

Men der kommer en vis risiko med valget af Mixon, der har haft flere problematiske sager uden for banen, og det store spørgsmål er, om Bengals har strukturen til at håndtere det. Det må tiden vise.

Et andet risikabelt valg – om end i en helt anden kategori – var valget af Ross allerede som nummer ni. Ross har flere alvorlige skader på sit cv, og han var ifølge insiders af flere holds board.

Jeg håber, at Ross’ skader ikke bliver et problem, for han er en fremragende spiller, men når man vælger i top 10, skal risikoen være minimal. Det føler jeg ikke helt den var med Ross.

Sleeper

Engang var Bengals’ offensive linemen store, fysiske “maulers”, men nu er de mere atletiske og tekniske. J.J. Dielman fra femte runde passer rigtig godt ind i det koncept, og han har en realistisk chance for at sjæle spilletid fra Russell Bodine.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

2 × four =