2017 NFL draft review: Kansas City Chiefs

Andy Reid gik all-in på Patrick Mahomes II og handlede op for den karismatiske gunslinger. Her får du vores vurdering af Chiefs’ draft, der generelt var ganske solid.

Draftklasse

QB Patrick Mahomes II, Texas Tech (1/10)
DE Tanoh Kpassagnon, Villanova (2/59)
RB Kareem Hunt, Toledo (3/86)
WR Jehu Chesson, Michigan (4/139)
LB Ukeme Eligwe, Georgia Southern (5/183)
S Leon McQuay III, USC (6/218)

Det kunne vi lide

Head coach Andy Reid var hamrende aggressiv og gik efter en potentiel franchise quarterback i gunslingeren Patrick Mahomes II. Han er et kæmpe projekt, men jeg respekterer, at Chiefs har identificeret ham som fremtidens mand og benhårdt valgte at trade helt op fra det 27. valg for at lande ham.

Også selvom det kostede et 2018-førsterundevalg.

Mahomes II lander i en perfekt situation hos Chiefs, hvor han kan lære et år eller to bag Alex Smith og får en fremragende læremester i Reid. Det bliver virkelig spændende at følge. Generelt leverede Chiefs en solid draft og fandt spillere med stort potentiale, der ikke nødvendigvis behøver levere her og nu.

Det kunne vi ikke lide

I en draft hvor der var så meget talent på positionen undrede det mig, at Chiefs ikke valgte  en cornerback på tredjedagen. I det mindste for at skabe ekstra konkurrence om spilletid modsat Marcus Peters eller på nickelback-positionen.

Lige nu er Steven Nelson projekteret starter, og han skal kæmpe med Phillip Gaines. Sidste år valgte Chiefs tre cornerbacks i draften, men KeiVarae Russell blev hurtigt cuttet, og DJ White og Eric Murray viste ikke potentiale, der gør dem til stensikre kort til den endelige trup. Chiefs har stadig brug for dybde på positionen.

Sleeper

Jeg tror på, at andenrundevalget Tanoh Kpassagnon om en sæson eller to har slået sit navn fast som en force på den defensive linje. Kpassagnon er et atletisk megatalent på 6’7 og 289, og jeg håber, at Chiefs’ defensive line coach Britt Reid kan få forløst hans potentiale. Kan han det, vil Kpassagnon kunne dominere på både 3-tech og 5-tech. Jeg glæder mig til at følge hans udvikling.

1 KOMMENTAR

  1. Den projekterede starter modsat Peters er Terrance Mitchell, der gjorde det virkeligt godt i slutningen af sidste sæson. I chiefs land håber man bare på det ikke var et fluke, for så ser det lidt dodgy ud.
    Murray er safety, og White viste faktisk lovende takter den smule han spillede. Så et 3. dags valg ville ikke give meget mening imo. Kunne have forsyået en 2. dags CB måske.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

eighteen + 18 =