2017 NFL draft review: Los Angeles Chargers

Los Angeles Chargers gjorde det til en prioritet at hjælpe quarterback Philip Rivers ved at vælge en wide receiver og to guards. Læs her hvad vi mener om Chargers’ draft.

Draftklasse

WR Mike Williams, Clemson (1/7)
OG Forrest Lamp, Western Kentucky (2/38)
OG Dan Feeney, Indiana (2/71)
S Rayshawn Jenkins, Miami (4/113)
S Desmond King, Iowa (5/151)
OT Sam Tevi, Utah (6/190)
DT Isaac Rochell, Notre Dame (7/225)

Det kunne vi lide

Chargers gjorde alt for at gøre quarterback Philip Rivers glad, og det var en rigtig god beslutning. Selvom Rivers stadig spiller på et højt niveau, er han i sin karrieres efterår, og derfor er Chargers i “win now”-mode.

Det var tydeligt i draften, hvor Tom Telesco valgte wide receiver Mike Williams i første runde og to plug-and-play guards i anden og tredje runde. Williams er ikke den hurtigste spiller, og han skal arbejde på sine ruter, men han giver Rivers et stort, fysisk mål, der kan vinde 50/50-bolde; også selvom de ikke lige ligger præcist.

Lamp var i manges øjne den bedste offensive lineman, og han træder ind som starter på højre guard. Feeney starter formentligt på venstre guard men kan dække alle de tre inderste positioner. Begge er kæmpe opgraderinger til en til tider flosset offensiv linje.

Det kunne vi ikke lide

Selvom jeg godt kan lide, at Chargers valgte en wide receiver til Rivers, så burde de efter min mening have ventet og i stedet snuppet safety Malik Hooker. Han ville have været et helt suverænt fit til Gus Bradleys forsvar, der har brug for en type, der kan spille single high og dække hele den bageste del af banen.

Chargers valgte to safeties på tredjedagen, og man kan håbe på, at Rayshawn Jenkins kan fylde den rolle om et år eller to.

Risikoen er dog, at Chargers ikke finder den perfekte type, som Hooker er. Williams er en dygtig receiver, men han er ikke et elite talent, og det er langt fra sikkert, at han kan bidrage med meget i 2017.

Sleeper

Desmond King er en solid all-round safety og at få fingre i ham i femte runde var rigtig god værdi. Chargers valgte ham som safety, men han kan også spille cornerback, og det giver Los Angeles noget fleksibilitet.

King vil starte ud som reserve for Jahleel Addae, der missede halvdelen af 2016-sæsonen med et brækket kraveben. Hvis ikke Addae kan holde sig fri af skader, kan King hurtigt komme i aktion.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

8 − one =