2017 NFL draft review: Minnesota Vikings

Minnesota Vikings fik især god værdi med de første to valg, og en tight, der blev valgt i 6. runde, kan vise sig at overstige alle forventninger. Læs her om holdets draft-klasse.

Draftklasse

RB Dalvin Cook, Florida State (2/41)
C Pat Elflein, Ohio State (3/70)
DT Jaleel Johnson, Iowa (4/109)
ILB Ben Gedeon, Michigan (4/120)
WR Rodney Adams, South Florida (5/170)
G Danny Isidora, Miami (5/180)
TE Bucky Hodges, Virginia Tech (6/201)
WR Stacy Coley, Miami (7/219)
DL Ifeadi Odenigbo, Northwestern (7/220)
LB Elijah Lee, Kansas State (7/232)
CB Jack Tocho, N.C. State (7/245)

Det kunne vi lide

Vikings lukkede især store huller med begge de første to valg. Dalvin Cook er en potentiel playmaker, der skaber dynamik i angrebet, og selvom der inden draften – som Draftday.dk erfarede – var store spørgsmålstegn ved den gruppe af hang-a-rounds, som han omgiver sig med, er et valg af Cook med draft pick nummer 41 stadig virkelig godt. Han har på sine bedste dage top 10-værdi, og han kan tage over efter Adrian Peterson, hvis han undgår problemer i NFL og lever op til sit talent. I hvert fald er det vitalt, at han med bopæl i Minneapolis det meste af året er langt fra de tvivlsomme venner i Florida. Og hårdtarbejdende Pat Elflein giver Vikings en meget, meget solid center, der samtidig har stærke lederegenskaber. Han vil booste angrebslinjen, der har brug for yderligere forstærkninger. Han kan starte dér de næste otte-ti år – uden at Vikings behøver at tænke på en opgradering.

Det kunne vi ikke lide

Jeg havde bestemt ikke forventet at se Rodney Adams ryge af brættet med 170. valget. Mange så før draften den ustabile, skadesplagede wideout som en priority free agent, men Vikings valgte ham allerede i 5. runde. Det var tidligt, synes jeg.

Sleeper

Selvom han måler 6 fod 6 inches og vejer 257 pund, løb Hodges stadig en 40 yard-dash på 4,57 sekunder ved The Scouting Combine – ekstremt hurtigt. Men samtidig leverede han også det højeste vertikale hop (39 inches) og havde det længste broad jump (11 feet 2 inches) af alle tight ends. Han faldt dog – blandt andet fordi han er for upoleret – men Hodges kan med tiden udvikle sig til en virkelig, virkelig god pass-catcher, der samtidig er en force i endzone.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

four × two =