De bedste tilbage i draften – Top 25

Draftday.dk giver dig her navnene på de 25 spillere, der ifølge vores rangeringer er de bedste tilbage på brættet før nattens 2. runde af NFL-draften. Se listen og læs lidt om hver af de 25 spillere.

(efter skolen står spillerens projekterede værdi nævnt)

1. S Landon Collins, Alabama 1C
Collins er blevet sammenlignet med Donte Whitner. En temposætter, der kan levere de hårde hits og være en stor faktor mod løb. Ikke alle tror dog, at han kan blive en “centerfielder” i NFL – og han var bedre i 2013 end i 2014. Løber 40 yards på 4,48 sekunder, selvom han vejer 228 pund.

3. DE/OLB Randy Gregory, Nebraska 1C
Har ifølge nogle scouts et større talent end Clay Matthews, er blevet sammenlignet med Jevon Kearse og har et vanvittigt antrit og Pro Bowl-potentiale. Men har indre dæmoner, som han kæmper med og har dæmpet en psykisk lidelse med marihuana. “Boom or bust”-kandidat, der kan falde ud af 2. runde.

2. OT Jake Fisher, Oregon 2A
Fisher imponerede ved The Scouting Combine, hvor han blandt andet nettede en fantomtid i ”short shuttle”-øvelsen på 4,33 sekunder (den tredjehurtigste for en offensive lineman siden 2006). Vil være bedst i et zoneblokeringssystem, men savner styrke og størrelse ifølge nogle NFL-scouts.

4. CB/S Eric Rowe, Utah 2A
En cornerback-safety-type, der trods sine 6 fod inches og 205 pund løb 40 yards på under 4,40 sekunder ved The Scouting Combine. Kan være en “press”-corner i NFL og er en fleksibel lineman. En produktiv college-spiller gennem fire sæsoner.

5. WR Jaelen Strong, Arizona State 2A
Enkelte scouts har sammenlignet ham med Larry Fitzgerald. En stærk, fysiskbetonet (6’2, 218) wide receiver, der kan hoppe højt (42 inches), og som vinder dueller om bolden i luften i kraft af nogle stærke hænder. Løb ikke et helt rutetræ i college og der er spørgsmålstegn ved hans fokus og arbejdsmoral.

6. DE/DT Mario Edwards Jr., Florida State 2A
En power end, der er et glimrende fit som “five technque”, men som kan spille flere steder på forsvarslinjen. Spækket med naturligt talent, men underpræsterede i college. Søn af eks-Cowboys-cornerbacken Mario Edwards Sr.

7. TE Maxx Williams, Minnesota 2A
Maxx Williams er klart draftens bedste tight end. Meget komplet, kan stå flere steder på banen og har virkelig stærke hænder. Meget selvsikker. Sammenlignet med en ung Jason Witten. Søn af eks-Giants-centeren Brian Williams.

8. ILB Benardrick McKinney, Mississippi State 2A
McKinney bliver sammenlignet med Patriots’ Dont’a Hightower. En hurtig, stor inside linebacker, som er en klassisk “thumper”, der blitzer effektivt. Men har begrænsninger mod kast, fordi hans instinkt ikke er det bedste. Det er ikke godt i NFL anno 2015.

9. ILB Eric Kendricks, UCLA 2A
Én af draftens “good guys”, som bør blive en rigtig god NFL-spiller, og som har et meget højt bundniveau. Har ikke den rette størrelse (for 3-4-forsvar) og er ikke nogen topatlet, men har få svagheder, er super intelligent og har nærmest været en træner på banen hos UCLA. Bror til Eagles’ Mychal Kendricks.

10. CB Jalen Collins, LSU 2A
En stor “press”-corner, der er fysisk stærk med et stort potentiale. Men han har erkendt over for flere NFL-hold, at han testede positiv for marihuana i både 2012, 2013 og 2014. Kan skabe problemer i NFL. Han startede kun 10 kampe for LSU i 2014.

11. DE/OLB Eli Harold, Virginia 2A
En smidig, “hjørne”-brækkende edge rusher, der kun bør blive bedre i takt med, at han bliver større og stærkere. Nogle mener, at han er én af draftens tre-fire bedste pass-rushers. Mere solid end virkelig god.

12. OT T.J. Clemmings, Pittsburgh 2A
Skiftede over som defensive end til angrebet i 2012 og har derfor stadig meget at lære som offensive tackle, men er spækket med naturligt talent. Tidligere basketballspiller med lange arme (35 1/8 inches), der er stærk og aggressiv og en god atlet. Mindst ét NFL-hold har droppet ham på grund af en knæskade.

13. QB Bryce Petty, Baylor 2A
En velbygget quarterback med en stærk arm, som Saints angiveligt mener er draftens, bedste “rene” passer. Men han kommer fra et simpelt angreb, hvor han aldrig selv kaldte spil. Det vil kræve flere år, før han kan være effektiv i NFL.

14. DT Jordan Phillips, Oklahoma 2A
Har et stort potentiale, men er en type, der måske aldrig lever op til forventningerne. En forrygende god atlet for en spiller den størrelse (328 pund), der har en “motor”, som ikke altid kører i højeste gear.

15. DT Grady Jarrett, Clemson 2A
Søn af den tidligere Pro Bowl-linebacker Jessie Tuggle. Et vildt energibundt, som hamrer rundt på banen som en bowlingkugle, og som er blevet sammenlignet med John Randle. Men lille (6’0, 308) – spørgsmålet er derfor, hvor han skal spille på banen.

16. RB T.J. Yeldon, Alabama 2B
Enkelte har sammenlignet ham med DeMarco Murray i spillestil. Fremragende størrelse (6’1, 226). Yeldon har ”gode” fødder og kan finde de små sprækker i forsvaret ligesom Indianapolis Colts’ Frank Gore kunne det hos 49ers. 10 fumbles i college bekymrer. Griber ikke bolden specielt godt.

17. RB Tevin Coleman, Indiana 2B
En “home run hitter”. Meget eksplosiv, han løb for over 2000 yards i 2014 – og 10 af 15 touchdowns fra ham i 2014 var af mere end 25 yards. Stammer fra Liberia, hvor hans tip-tip-oldefar var præsident. En “one cut”-back, der ikke er voldsomt smidig, men som vil være bedst i et zoneblokeringssystem

18. DT Eddie Goldman, Florida State 2B
En 336 pund-store “run stopper”, der kan dække to huller i forsvarslinjen, og som er en klassisk “space eater” – som enten nose tackle eller “one technqiue”. Meget, meget stærk og aggressiv i kampe. Når han er bedst, dominerer han.

19. OG A.J. Cann, South Carolina 2B
Startede 51 kampe for South Carolina som venstre guard. Stor (311 pund), stærk og hårdfør. Han bliver sammenlignet med Larry Warford og Chance Warmack. Han er typen, der kan starte 10 år i NFL uden at holdets trænere nogensinde skal bekymre sig om ham og hans præstationer.

20. WR Dorial Green-Beckham, Oklahoma 2B
Randy Moss og Calvin Johnson er blevet nævnt i samme sætning som “DGB”. Et utroligt, sjældent set fysisk talent (6’5, 238), der løber 40 yards på 4,46 sekunder. Kan blive en stjerne i NFL, men et stort problembarn, der blev smidt af Missouris hold i 2013 efter at have skubbet en kvinde ned af trapperne. Sammenlignet med Josh Gordon – og pillet af nogle holds draft-tavle. Kan være ude af NFL om to år.

21. DE/DT Preston Smith, Mississippi State 2B
Har masser af potentiale og lange arme (34 inches). Han kan være en power end på de første downs og så trække indvendigt på kaste-downs. Ikke nogen superatlet, men en virkelig god football-spiller, der har et langt førsteskridt.

22. WR Sammie Coates, Auburn 2B
En fysisk set meget, meget interessant receiver, der kan blive en profil i NFL, og som har en fremragende kombination af størrelse, styrke og hurtighed. Men han taber alt for mange bolde, han burde gribe. Ifølge CBS Sports tabte han i 2014 hver niende bold, der blev sendt i hans retning – hans ustabile hænder er et stort problem.

23. CB/S Quinten Rollins, Miami (Oh.) 2B
Rollins var basketballspiller frem til 2014, hvor han så kom på skolens footballhold. Imponerede med syv interceptions i 2014 og har et enormt potentiale, der skal indfries. Han kan både være safety og cornerback i NFL. Det bedste football er foran ham.

24. DT Carl Davis, Iowa 2B
Nogle scouts mener, at han er lige så talentfuld som Leonard Williams, men han har været en stor skuffelse hos Iowa. Hamrende ustabil og savner fokus, men har All-Pro-potentiale fysisk set. Enkelte har nævnt ham i samme sætning som Haloti Ngata, men det er meget sandsynligt, at han skuffer i NFL.

25. WR Devin Smith, Ohio State 2C
En fremragende dyb trussel, der i 2014 snittede vanvittige 28,2 yards pr. catch – over halvdelen af hans catches var af mindst 25 yards. Smith er blevet sammenlignet med Mike Wallace. Ikke nogen poleret starter, men en fremragende playmaker.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

20 − 11 =