Morten Andersen: Super glad for at Knappe skal til Falcons

Det bliver et rigtigt fedt sted for Andreas Knappe at spille.

Sådan var den umiddelbare kommentar fra den danske Hall of Fame-kicker, Morten Andersen, da Draftday.dk natten til søndag overbragte ham nyheden om, at Andreas Knappe har signet med Atlanta Falcons – Andersens hold i NFL gennem i alt otte sæsoner.
– Det er jeg super glad for at høre. Det bliver godt for Knappe, sagde Morten Andersen til Draftday.dk.

Knappe havde flere bejlere, da draften var slut, og han ikke var valgt, men valgte at signe med Falcons, som Andersen i 1999 sparkede i NFC-finalen på et berømt field goal i overtiden af NFC-finalen.
– Det er en solid organisation, og der er masser af fremtid i Falcons. Jeg tror, at de er sultne. fordi de tabte Super Bowl. Der er masser af “upside” i holdet, og de bliver rigtigt gode de næste tre-fire år. Så det bliver et godt sted for Knappe at komme hen, forklarer den 56-årige dansker i telefonen fra USA.

LÆS: Landstræner: Jeg får gåsehud over Knappe-nyhed

Han anerkender, at det bliver en hård kamp for den 26-årige offensive tackle fra University of Connecticut at spille sig i den endelige sæsontrup.
– Men hvis du er god, er du god. Og så er det lige meget, hvor du lander, siger Andersen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

thirteen + thirteen =