Kongen af Newport Beach

Ramzee Robinson ankom til festen siddende på toppen af bagsædet i en åben, sort Ford Mustang.

På det sidste stykke blev han mødt af cheerleaders, der triumferende skreg, som kun cheerleaders kan skrige, mens bilen med ham kørte forbi. Og folk, der stod langs vejen, holdt skilte op, der hyldede ham med påskrevne ord som ”Ramzee styrer” og ”Den bedste”.

Hvis man ikke anede, hvad der foregik, ville man tro, at Ramzee Robinson var en krigshelt eller en Super Bowl MVP. Men det var han bestemt ikke.

Langt fra endda.

For den 23-årige spiller var nærmere det modsatte. Han kunne sammenlignes med den sidste deltager, som kommer i mål i et maratonløb eller et parti, der lige nøjagtigt klarer spærregrænsen til Folketinget.

Han var ganske enkelt irrelevant. Mr. Irrelevant.

Mr. Irrelevant: Det er ikke seriøst

Alligevel hyldede borgerne i Newport Beach syd for Los Angeles netop Ramzee Robinson som var han en konge. Sådan som de har hyldet 29 andre, der har været i samme situation som ham.

For hvert år i juni afholder byen en stor festuge for den spiller, der er blevet valgt med det sidste valg i draften. Det har byen gjort alle år siden 1976. I 2007 var det så Ramzee Robinson, der fik den ”ære”, da Detroit Lions valgte cornerbacken fra University of Alabama med det 255. og altså sidste valg i draften.

– Man skal ikke tage dette for seriøst, for det er ikke seriøst. Det er bare ren sjov, fortæller Robinson.

Men det er ikke desto ”sjov”, der foregår i en uge, som bliver betegnet som ”Mr. Irrelevant Week”, og som er fyldt med arrangementer, skøre ceremonier, lækre kvinder i bikinier og i hundredvis af gaver, som Robinson modtager.

Der er det hele, og der mangler faktisk kun et lykønskningsopkald fra præsidenten:
– Først er nogle af dem (Mr. Irrelevant) lidt tilbageholdende. Men efter et stykke tid opdager de, hvor godt vi behandler dem, og ret hurtigt finder Mr. Irrelevant ud af, at end ikke topvalget i draften har det så sjovt, fortæller Paul Salata, der er grundlæggeren bag den spøjse uge.

Paul Salata var selv aktiv professionel amerikansk fodboldspiller hos San Francisco 49ers, Baltimore Colts og Pittsburgh Steelers, inden han blev talentspejder hos 49ers.

– Det var dog en dum idé!

Da han arbejdede for 49ers, havde han altid ondt af den spiller, der blev draftet som sidste mand. Han havde hørt om folkene bag en bar i Laguna Beach, der slog op på en tilfældig side i en telefonbog, fandt en person på denne side og herefter inviterede vedkommende ud på en god og hyggelig aften.

Den nu 80-årige Salata, der i 1970’erne var en forretningsmand, spurgte sin sekretær, hvad hun sagde til idéen om, at man behandlede sidstevalget i draften, som hvis det var topvalget.
– Det var da en dum idé, svarede sekretæren.

Salata arbejdede dog videre med idéen, og i 1976 sørgede han for, at hans hjemby Newport Beach – der var med på påskuddet – holdt den første hyldestuge for draftens sidstvalgte spiller. Det var Kelvin Kirk fra lille University of Dayton, der blev valgt i 17. runde som draftens 487. spiller.
– Vi behandler dem som konger. For alle holder med ”the underdog”, forklarer Salata.

Siden blev ugen og større og større og er nu så stor, at Paul Salata hvert år er i New York under draft-weekenden for personligt at annoncere det sidste valg. NFL er ganske enkelt med på spøgen og er med til at sponsere ugen. I 2007 sendte NFLs commissioner Roger Goodell ligefrem Ramzee Robinson et hyldestbrev og et ur.

Hilste på Terrell Davis

”Mr. Irrelevant”-ugen er nu et af års højdepunkter i Newport Beach. Medier som ESPN, NFL Network og flere aviser følger hyldesten.
– Hele byen deltager nu i det. Det er utroligt, hvordan det bliver større år for år, fortæller Paul Salata.

Hver dag i hyldestugen – der løber fra mandag til fredag – byder på oplevelser for Mr. Irrelevant, og han er selv med til at bestemme, hvad der skal ske. Alt er betalt af byen.
– Det var en af de bedste uger i mit liv. De skræddersyr ugen til, hvad du godt kunne tænke dig, fortæller Ryan Hoag, der modtog hyldesten i 2003.

I 2007 var Ramzee Robinson en dag i Disneyland, hvor han fik lov til at kaste en football til Fedtmule, og hvor han skrev autografer til folk, der ikke anede, hvem han var, men som troede, at han var kendt. For Disneyland behandlede ham som en stjerne.

Han lærte også at surfe, var til en baseballkamp, blev sejlet rundt i en stor yacht og deltog i adskillige overdådige middage, hvor han under én af dem tronede i et livreddertårn. Og så fik han lejlighed til at hilse på den tidligere NFL-stjerne, Terrell Davis, der nu arbejder for NFL Network.

En fast tradition i ugen er også ”gavebadet”. Her modtager hovedpersonen eksempelvis gaver fra alle 32 NFL-hold – som trøjer, kasketter og bolde – samt alverdens ting som iPods, Nintendo-maskiner og små pengebeløb.

Pigerne strippede

Endnu bedre er dog, at en gruppe meget kønne, sexede kvinder følger Mr. Irrelevant i store dele af ugen – herunder til fester på lokale natklubber i Newport Beach.
– Vi sørger for, at han nogle groupies, så han ikke føler sig ensom, siger Melanie Fitch, der er søn af Paul Salata, og som nu er formand for ugen.

De unge kvinder er håndplukkede skønheder, som i løbet af ugen hygger sig med Mr. Irrelevant – flere gange kun iført små bikinier.
– Min mor har lært mig ikke at stirre, sagde Ramzee Robinson, da han blev spurgt om, hvad han synes om kvinderne.

Og det bliver vildere end det. I 2003 afholdt man for første gang ”The Miss Irrelevant Contest” – en konkurrence, hvor en række ”frøkener” på meget vovet vis forsøger at vinde konkurrencen. Flere af dem gør det blandt andet ved at strippe.
– Det var lidt ”X-rated”, indrømmede Andre Sommersell, der var sidstevalget i 2004-draften.

Det mest højtidelige øjeblik i al festivitasen er uddelingen af ”The Lowsman Trophy” til ”Mr. Irrelevant”. Trofæet, der gives som symbol på spillerens status som draften sidstevalg, har en slående lighed med college footballs prestigefyldte ”Heisman Trophy”, og den lille statue viser en football-spiller med et chokeret ansigtsudtryk, fordi han fumbler bolden.

Trofæet uddeles under en banket, hvor intet mindre end 300 mennesker er inviteret, og hvor ”Mr. Irrelevant” naturligvis er midtpunktet.

Fik en kæmpe kontrakt

Blandt deltagere i 2007s banket var footballagenten Leigh Steinberg, den tidligere NFL-træner Tom Flores, Pro Football Hall of Famer Ron Yary og UCLAs head coach Terry Donanue, Her blev Ramzee Robinson ført ind i balsalen på Marriott Hotel and Spa, hvor banketten foregik, af selveste ”Miss Anaheim”.

Kort efter fik han så overrakt trofæet.
– Jeg er beæret over at modtaget trofæet, lød det fra Robinson.

Der var taler og hyldester. Leigh Steinberg var med på spøgen og overrakte Ramzee Robinson en imaginær kontrakt. Den inkluderede en signing bonus på hele 30 millioner dollars og en klausul om, at Robinson ville kunne vælge at blive løst fra sin kontrakt eller modtage en bonus på fem millioner dollars, hvis hans arbejdsgiver nogensinde valgte en spiller i top 10 af draften.

Den megen fokus på ”Mr. Irrelevant” har ligefrem betydet, at der har været kamp mellem NFL-holdene om at få det sidste valg i draften.

I 1979 havde Steelers det sidste valg, mens Rams havde det næstsidste. Rams ville dog gerne have ”Mr. Irrelevant” på sit hold, og derfor tog Rams ingen spiller med holdets sidste valg – i håbet om at ryge om bag køen.

Men Steelers ville vælge næstsidst og valgte derfor heller ingen spiller, så det atter var Rams’ tur. Men igen undlod Rams at drafte, og sådan fortsatte duellen frem og tilbage, inden NFLs commissioner Pete Rozelle erklærede, at Rams skulle vælge en spiller med det næstsidste valg – eller ville holdet miste sit draft pick.

Siden førte den duel til ”The Salata Rule”, der forbyder hold at undlade at drafte, bare fordi holdet vil drafte den sidste spiller.

Få bliver til noget

Ugen skal nydes for sidstevalget, for sandheden er, at der ikke er meget positivt at komme efter for, når livet i NFL først for alvor begynder.

Der skulle således gå syv år med festlighederne, før den første ”Mr. Irrelevant” klarede sig igennem den første training camp uden at blive fyret. Og kun to ud af de foregående 12 ”Mr. Irrelevants” er stadig under kontrakt – nemlig Ramzee Robinson, der stadig er i Lions’ trup, efter at han som rookie lavede to special teams-tacklinger samt Mike Green, der blev draftet i 2000, og som nu spiller for Seattle Seahawks.

Enkelte har dog formået at hæve sig over det irrelevante. Quarterback Bill Kenney (valgt i 1978) var i 1982 i Pro Bowl for Kansas City Chiefs, og fullback Jim Finn (valgt i 1999) er netop blevet fyret hos Giants, har spilet 106 kampe i NFL.

De to er dog mere undtagelsen end reglen, for ”Mr. Irrelevant” bliver sjældent til noget stort i NFL. Sådan er realiteterne.

Men det ændrer dog ikke ved, at ”Mr. Irrelevant” i én enkelt uge hvert år i juni er bedre, større og mere vigtig end alle andre.

I hvert fald hvis spørger Paul Salata og alle de andre borgere i Newport Beach.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

five + nineteen =