Blog: 6 kommentarer til lørdagens Senior Bowl

Senior Bowl 2017 blev lørdag afsluttet med den årlige showkamp mellem North og South. Her får du seks kommentarer om all-star kampen.

South vandt showkampen

South vandt den årlige showkamp mod North med knebne 16-15 takket være en stærk præstation af quarterback Davis Webb.

Webb completede 11 af 16 kast for 165 yards og kastede et 39-yard touchdown til wide receiver Josh Reynolds

Reynolds hev i alt seks bolde ind for 96 yards.

Den mere end 32.000 fans på Ladd-Pepple Stadium i Mobile fik spænding til det sidste, da North var tæt på at lave et comeback.

Med små to minutter tilbage fandt quarterback Nathan Peterman wide receiver Zay Jones i end zone for reducering 15-16.

Umiddelbart efter blev Petermans two-point conversion dog blev intercepted af BYU’s Harvey Langi.

Det var andet år i træk, at South vandt showkampen, og sydholdet har nu vundet syv ud af de seneste 10 opgør.

Davis Webb imponerede

Californias quarterback Davis Webb imponerede og fik vist, at han har egenskaber, der er værd at bygge på.

Webb, der også blev valgt til kampens Most Outstanding Player, havde et par missere, men han leverede bolden præcis og med timing på de korte kast.

Samtidig viste Webb sin meget stærke arm på det lange touchdown til Reynolds, hvor han med den største lethed sendte det ovale læder dybt i banen.

Webb har dog meget at lære rent teknisk og kommer fra samme spread system som Jared Goff.

Det betyder, at han aldrig har kaldt spil i en huddle eller taget snaps fra under center.

Så der skal arbejdes hårdt på træningsbanen, før han kan bruges som backup til en starter.

Men hold øje med ham tidligt på tredjedagen, måske endda til Cleveland Browns og Hue Jackson.

Zay Jones med sikre hænder

Eastern Carolinas wide receiver Zay Jones leverede to spektakulære could-have-been touchdowns, som ikke ses på det endelige stats sheet.

Først greb han et for højt kast fra Peterman i den bageste del af end zone, men dommerne sagde, at han ikke fik begge fødder inden for stregerne.

Den langsomme gengivelse viste dog, at en videogennemgang sagtens kunne have ændret det kald.

Senere hev Jones et dybt kast ned fra quarterback C.J. Beathard for et touchdown, men det blev kaldt tilbage på grund af en holding straf.

Jones scorede sent i fjerde quarter, og East Carolina-talentet fik vist, at hans 399 receptions i college ikke var en tilfældighed.

Han har stensikre hænder, og Jones demonstrerede god fart, og at han kan løbe sig fri på de dybe ruter

Forvent at høre Jones’ navn kaldt tidligt på andendagen af draften.

Lorenzo Jerome fortsatte de gode takter

Small school-talentet, safety Lorenzo Jerome, fortsatte de gode takter fra NFLPA Collegiate Game og stod for to interceptions og en forceret fumble.

Dermed nåede Jerome op på fem! turnovers i de to showkampe, og det er noget, som NFL-holdene lægger mærke til.

Jerome kommer fra det lille universitet Saint Francis i Pennsylvania, der holder til i Northeast Conference, og normalt spiller han mod hold som Duquesne University, Sacred Heart University og Wagner College.

Derfor er all-star events som Senior Bowl et vigtigt og nødvendigt udstillingsvindue for en spiller som Jerome.

Her får NFL-holdene ham at se mod de bedste seniorer i college.

Og Jerome havde ingen problemer med at følge med og hævede igen sit niveau.

I sidste uge blev han kåret til NFLPA Collegiate Bowl MVP, og lørdag imponerede han igen mod endnu bedre konkurrence.

Wormley med WWE-move

Et af de mere interessante øjeblikke var, da Michigans defensive tackle Chris Wormley, lavede et sandt WWE wrestling move på Kentuckys center Jon Toth.

Efter spillet var afsluttet havde Toth stadig sin arm rundt om Wormleys hals.

Det fik Wolverine-linemanen til at hive Toth i armen og smide ham over ryggen og i græsset.

Det så voldtsomt ud men begge slap fint fra hændelsen.

Ifølge Walterfootball.com gjorde Wormley i øvrigt fremragende ved personlige interviews, og han ligner et sikkert valg midt på andendagen.

Kort men godt

Hue Jackson som head coach for Cleveland Browns: 1-15
Hue Jackson som head coach for South: 1-0

Kansas State linebacker Jordan Willis afsluttede en god uge med to sacks og to forcerede fumbles og blev kåret til Souths Most Outstanding Player.

Toledos running back Kareem Hunt løb for 118 yards på blot 15 carries og viste, at han både kan skaffe yards efter kontakt og få forsvarsspillerne til at misse tacklinger.

En af mine favoritter i årets draft, Wisconsins linebacker Vince Biegel, jagtede Souths quarterback kampen igennem og stod for flere hurries.

Biegel er en meget aktiv type, der både kan rushe quarterbacken, dække op og hjælpe til mod løb, og han bør ryge i tredje runde.

Villanovas atletiske edge rusher, Tanoh Kpassagnon, er enormt rå rent teknisk, men han fik lavet en sack og et par hurries.

Hvornår bliver Kpassagnon valgt?

Svært at sige for han er et projekt, der skal udvikle sig og arbejde stenhårdt, før han er klar til en større rolle i NFL.

Men der er ingen tvivl om, at han hjalp sig selv enormt meget ved Senior Bowl.

Læs også: Syv spillere, der vandt ved Senior Bowl

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

13 − 13 =