13 rookies, du skal holde øje med i 1. runde

Søndag og mandag får masser af rookies deres NFL-debut, og vi har fundet 13 styks, som du bør holde øje med i første spillerunde.

RB Ameer Abdullah, Detroit Lions @ San Diego Chargers
Abdullah er en kæmpe playmaker, og selvom Joique Bell formelt vil starte for løverne, så vil andenrundevalget se masser af snaps. Lions’ offensive koordinator Joe Lombardi har udtalt, at Abdullah vil få spilletid på running downs og i høj grad vil blive brugt som receiver ud af backfield.

WR Nelson Agholor, Philadelphia Eagles @ Atlanta Falcons
I preseason viste Agholor sit store talent med ni catches for 117 yards og et touchdown. Selvom han kommer til at spille bag Jordan Matthews og Josh Huff, så forventer jeg, at quarterback Sam Bradford tidligt vil kigge efter førsterundevalget. Agholor er et godt bud på en Offensive Rookie of the Week, hvis han kommer godt fra start mod Falcons.

WR Tyler Lockett, Seattle Seahawks @ St. Louis Rams
Seahawks er kendt for at løbe bolden, men de har fået flere mål til quarterback Russell Wilson og ét af dem er rookie Tyler Lockettt. Han er en stor playmaker, der i preseason scorede på kick off return, punt return og et 63-yard touchdown. Rams’ bageste forsvar hører til blandt de svageste i NFL, og jeg forventer, at Lockett laver et par store spil.

WR Devin Funchess, Carolina Panthers @ Jacksonville Jaguars
Kelvin Benjamin er ude for sæsonen, og selvom Funchess officielt er bag Ted Ginn Jr. på Panthers’ depth chart, så tror jeg, han kan levere i sin debut. Funchess er en 6’4 og 225 pund store receiver, der giver quarterback Cam Newton et stort, fysisk mål i end zone, og det vil ikke overraske mig, hvis Funchess scorer mod Jaguars.

LT Ty Sambrailo, Denver Broncos vs. Baltimore Ravens
Ryan Clady er igen skadet, og derfor starter Broncos deres andenrundevalgte rookie på venstre tackle. Sambrailo er meget atletisk, men han mangler noget funktionel styrke, og det bliver meget interessant at se, hvordan han klarer sig mod Ravens’ store, fysiske typer som Chris Canty, Timmy Jernigan, Terrell Suggs, C.J. Mosley og Courtney Upshaw. Det kan blive en lang dag for quarterback Peyton Manning…

LT Ereck Flowers, New York Giants @ Dallas Cowboys
Flowers er en 320 pund store tackle, der virkelig kan flytte defensive lineman i løbespillet. Den tidligere Miami-profil har dog begrænsninger i pass protection, når han skal flytte fødderne hurtigt og dække ydersiden. Derfor tror jeg, han får problemer mod Cowboys’ defensive ends Jeremy Mincey (280 pund) og Demarcus Lawrence (265 pund).

RT T.J. Clemmings, Minnesota Vikings @ San Francisco 49ers
Nogle draftniks projeketerede Clemmings som et førsterundevalg i 2015 NFL Draft, men han faldt helt til fjerde runde. Grunden var, at han fortsat mangler en del for at være NFL-klar, og derfor kan det blive et problem for Vikings, at Clemmings skal starte på højre tackle. Her overtager han for skadede Phil Loadholt, og det bliver spændende at se, hvad det betyder for running back Adrian Petersons succes.

OG Brandon Scherff, Washington Redskins vs. Miami Dolphins
I fællestræninger med Houston Texans i training camp blev Scherff kørt totalt i sænk af J.J. Watt, der udtalte, at rookien skulle “forbedre sig på en million ting”. Søndag møder Scherff ikke Watt, men derimod Miami Dolphins og Ndamukong Suh og Cameron Wake. Det er noget af en premiereprøve for det unge talent, og jeg glæder mig til at se, om han består.

DT Eddie Goldman, Chicago Bears vs. Green Bay Packers
Bears har kastet deres nærmest legendariske 4-3 cover-2 system overbord og vil i denne sæson bruge et 3-4 system. Det kræver en stor nose tackle, og derfor starter store Eddie Goldman med sine 6’4 og 331 pund i midten. Goldman har sin klare force i at stoppe løbet, og han får en vigtig rolle i at lukke ned for Packers’ Eddie Lacy. Spørgsmålet er, om Goldman kan løfte opgaven.

Se sæsonens NFL-kampe hvor du vil, og når du vil med NFL Gamepass

DE Vic Beasley, Atlanta Falcons vs Philadelphia Eagles
Falcons lavede blot 22 sacks sidste år, og Kroy Biermann førte holdet med sølle 4,5 styks. Derfor blev Beasley valgt i toppen af 2015 NFL Draft, og det bliver virkelig interessant at se, om han kan få sat gang i Falcons’ pass rush. Beasley mangler noget størrelse, men han er lynhurtig og kommer primært til at stå overfor det tidligere topvalg på højre tackle, Lane Johnson.

DT Rodney Gunter, Arizona Cardinals vs. New Orleans Saints
Oprindeligt var Corey Peters udset til at starte som nose tackle, men han blev alvorligt skadet i august. Så i stedet skal det 116. valg fra 2015 NFL Draft, Rodney Gunter, forsøge at lukke midten for Cardinals. Gunter spillede college football på Delaware State, og der er et stort spring fra Division I-AA til NFL, hvor første opgave bliver mod New Orleans Saints.

MLB Kwon Alexander, Tampa Bay Buccaneers vs. Tennessee Titans
Bucs har så store forventninger til Alexander, at de vil lade fjerderundevalget kalde spil på forsvaret. Alexander kommer til at starte i midten i stedet for free agent-tilføjelsen Bruce Carter, der i marts ellers fik 17 millioner dollars og en fireårig kontrakt. Med sine 6’1 og 227 pund mangler Alexander størrelse, men han er lynhurtig, har stærke lederegenskaber og er et måske overraskende bud på en Defensive Rookie of the Year.

CB Ronald Darby, Buffalo Bills vs. Indianapolis Colts
Darby har gjort det godt i training camp, og han træder ind i startopstillingen i stedet for den skadede Leodis McKelvin. Andenrundevalget fra forårets draft er en dygtig cover corner, der dog får nok at se til i premieren, hvor Indianapolis Colts og Andrew Luck kommer på besøg. Darby skal dække spillere som Andre Johnson, T.Y. Hilton, Dwayne Allen og Donte Moncrief for ikke at tale om rookie Phillip Dorsett. God fornøjelse, siger jeg bare.

Læs også: 10 stærke Super Bowl kandidater
Læs også: Blog: 10 tanker før NFL-søndagen

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

6 + 16 =