2015 NFL Draft review – Washington Redskins

Redskins’ general manager Scott McCloughan valgte en offensive lineman i 1. runde. Se her hvad vi mener om det.

Draftklasse

OG Brandon Scherff, Iowa (1/5)
DE Preston Smith, Mississippi State (2/38)
RB Matt Jones, Florida (3/95)
WR Jamison Crowder, Duke (4/105)
OG Arie Kouandjio, Alabama (4/112)
OLB Martrell Spaight, Arkansas (5/141)
SS Kyshoen Jarrett, Virginia Tech (5/181)
CB Tevin Michael, Arkansas (6/182)
WR Evan Spencer, Ohio State (6/187)
C Austin Reiter, South Florida (7/222)

Det kunne vi lide

Jeg kan godt lide, at Redskins adresserede behovet for at gøre holdets mere hårdført, efter at Redskins havde ry for at være blødsødent i 2014. De to topvalg, Brandon Scherff og Preston Smith, vil gøre de to linjer mere aggressive og stærke, og fjerderundevalget, Arie Kouandjio, er – hvis han lever op til forventningerne – en virkelig dominerende run blocker. Samlet set giver draft-klassen Redskins noget mere ondt blod – forudsat at valgene spiller så godt, som det forventes. Det er dog værd at vide, at offensive linemen valgt tidligt i draften i de senere år har skuffet mere, end de har haft succes. Men her og nu – i maj 2015 – er det en lovende klasse anført af Scherff.

Det kunne vi ikke lide

Valget af Matt Jones. Han er ganske vist en stor back på 230 pund, men det var tidligt at snuppe ham. Jones har hverken smidigheden eller overblikket til for alvor at ligne en “foundation back” i NFL, og han er heller ikke så kraftfuld i sine løb, som størrelsen indikerer.

Sleeper

Arie Kouandjio har styrken og de udmærkede fødder til at blive en god “power blocker” i NFL, og han er samtidig en intelligent fyr med gode personlige egenskaber. Han faldt formentlig blandt andet, fordi han er blevet opereret i begge knæer og derfor p.t. er lidt stiv i sine bevægelser – ligesom der er en frygt for, at han får flere skader senere. Men i 4. runde var valget værdifuldt, og Kouandjio kan blive en artig overraskelse i NFL, hvis han banke rusten ud af knæerne, som nogle iagttagere tror, at han kan.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

4 × one =