Det var nærmest tragikomisk.

Her stod Thurman Thomas foran sin karrieres mest betydningsfulde kamp. En kamp, som angrebsstjernen gennem to uger havde forberedt sig minutiøst til. En kamp, som han gennem fem lange måneder og 18 hårde opgør havde knoklet for at komme i. Hele sæsonen havde han haft ét mål for øje: Super Bowl XXVI den 26. januar 1992 i The Metrodome i Minneapolis.

Nu havde han nået målet. Han og Buffalo Bills’ angreb var få sekunder fra at snappe bolden på sin første boldbesiddelse i finalen mod Washington Redskins.

Og så kunne Thomas ikke gå på banen, fordi han af alle ting i verden ikke kunne finde sin hjelm.
- Det er værre end den drøm, hvor du kommer til at gå nøgen i skole, som en klummeskribent hos MLive.com siden beskrev det.

Thomas var rystet
Running backen havde som altid inden et opgør lagt hjelmen ved en spillerbænk, men da han skulle hen for at samle den op og tage den på, var den væk. Han og holdkammeraterne ledte febrilske efter den, men væk var den, og ingen andre hjelme passede.
- Den hjelm, som Thomas prøvede på, var for lille, husker Bills’ daværende head coach Marv Levy.

Nu skulle Bills’ andre offensive spillere på banen – de kunne ikke vente længere. Derfor måtte reserven Kenneth Davis uventet starte kampen, mens Thomas – AFC-konferencens førende i rushing yards – ydmygende måtte se til fra sidelinjen. Resultatet var ikke opløftende. På et løb op gennem midten af banen skaffede Kenneth Davis kun én yard på første down, og på anden down brød spillet sammen, så quarterback Jim Kelly måtte løbe for livet. Han skaffede fire yards på dét, der skulle have været et kastespil.

Endelig fandt Thurman Thomas så sin hjelm og kunne jogge ind bag Kelly. Men der var indledningen til en lang og trist Bills-aften allerede begyndt.

På tredje down blev Jim Kelly sacket, og den mildest talt elendige første angrebsserie – hvor Thurman Thomas stort set var fraværende – satte tempoet for en Super Bowl, hvor intet gik Bills’ vej. Et opløftet Redskins-hold gennemtævede Bills med 37-24 i en kamp, hvor cifrene slet ikke afslørede, hvor ensidig en affære, det var, og hvor en rystet Thurman Thomas kun skaffede 13 yards på ti carries.

Én af de store syndebukke
I dag er Thurman Thomas symbolet på den skæbne, som Buffalo Bills’ ellers stærke mandskab fra 1990’erne oplevede, hver gang holdet havde muligheden for at vinde kampen over dem alle. Fire år i træk - fra 1991 til 1994 - vandt holdet meget imponerende AFC-finalen og kvalificerede sig til Super Bowl. Men i Super Bowl tabte Bills år efter år – som det eneste hold, der har tabt fire finaler i træk.
- Jeg ved ikke, hvad der sker, når vi når frem til den store kamp. Med alt det talent og de kvalitetsfolk, vi har, burde vi have fundet en måde at vinde mindst én kamp på, sagde Thomas efter det fjerde og sidste nederlag – i 1994 mod Dallas Cowboys.

Netop præstationen i den kamp, hvor Thomas fumblede to gange, har bragt ham på ESPNs liste over Super Bowl-historiens største syndebukke.

Det begyndte ellers godt for Thurman Thomas.

I Super Bowl XXV i 1991 mod New York Giants løb Thurman Thomas for 135 yards, og kun kicker Scott Norwoords legendariske, fatale afbrænder til højre om stængerne med fire sekunder igen skilte Bills fra et mesterskab.

Men selv ikke engang Thomas’ glanspræstation kunne hvile i sig selv. Efter kampen mente mange – herunder Thomas – at det var alt for lidt kun at give ham 15 carries på 60 minutter, når han i gennemsnit skaffede ni yards pr. løb.

Forlod arrigt morgenmaden
Året efter – mod Redskins – havde Bills og Thurman Thomas så muligheden for at tage revanche. Men ugen op til kampen skulle blive et langt mareridt for bøflerne og for den 25-årige Thomas.

Under morgenmaden – et par dage før finalen – læste Thomas i en avis, at hans egen offensive koordinator Ted Marchibroda kaldte quarterback Jim Kelly for ”Michael Jordan” i Bills’ angreb. Tydeligt fortørnet over at være forbigået af sin koordinator stormede Thomas ud af lokalet og deltog ikke i samme dags pressekonference. Efter egen forklaring fordi han ”glemte” det.
- Jeg mener, at jeg er dette holds Michael Jordan, sagde Thomas dagen efter.

Ugen bød også på defensive line coach Chuck Dickersons motiverende brøler.

I et interview hånede Bills-træneren på grov vis Redskins’ spillere. Han kaldte for eksempel offensive tackle Joe Jacoby for en “neandertalermand”, der “savler rigtigt meget”, og center Jeff Bostic blev betegnet som “grim, ligesom de andre”.

Redskins’ head coach Joe Gibbs skaffede en optagelse fra interviewet, og aftenen før Super Bowl afspillede han optagelsen foran sine spillere, der blev stærkt motiveret af Dickersons nedsættende ord.
- Han kom med mange ydmygende ord, når de var sagt af en træner, sagde Bostic efter kampen.

Efterfølgende dominerede Redskins’ angrebslinje totalt Bills’ forsvar i 37-24-sejren, hvor Thomas altså indledningsvis kæmpede for at finde sin hjelm, og hvor Bills allerede ved pausen var bagud med 17-0. Det andet Bills-nederlag i Super Bowl var en realitet.

Drillede journalisterne
Tredje gang var heller ikke lykkens gang for Buffalo. I 1993 drog holdet fra det kolde, nordøstlige USA tværs over landet for i det solrige Los Angeles at møde Dallas Cowboys i Super Bowl XXVII.

Det møde med varmen og Texas-drengene blev en mørk, kold plet i Bills’ historie.

Cowboyerne tildelte bøflerne en ordentligt omgang tæsk og vandt med hele 52-17 i én af de mest dominerende affærer i Super Bowls historie. Og igen var Thurman Thomas en kæmpe skuffelse efter ellers endnu en Pro Bowl-sæson, hvor han i grundspillet skaffede 1487 rushing yards og scorede 12 touchdowns.

Forud for kampen var Thomas blevet bombarderet med så mange spørgsmål om den manglende hjelm året forinden, at det tydeligt irriterede ham:
- Hvis vi vinder på søndag, ved jeg, hvad der vil være øverst på sportssiderne: ”Buffalo Bills vinder Super Bowl – Thurman Thomas finder sin hjelm”. Det bliver overskriften uanset hvad, der sker, sagde han.

Thomas var dog ikke mere irriteret, end at han inden et pressemøde i dagene op til kampen uddelte 500 miniature-hjelme dekoreret med Bills’ logo til journalisterne.
- Og hvis I mister den, får I mange problemer, lød det fra Thomas, mens han havde svært ved at holde latteren tilbage.

I den fjerde Super Bowl i træk
Da først kampen blev sparket i gang, var der dog ikke meget at trække på smilebåndet af.

For andet år i træk faldt Thurman Thomas igennem på den store scene. Han nettede kun 19 yards og et touchdown på 11 carries – til sammenligning løb reserven Kenneth Davis for 86 yards – og Thomas fumblede også en enkelt gang. Cowboys udnyttede den uventede boldovertagelse til øjeblikkeligt at score touchdown og inden pausen at bringe sig afgørende foran med 28-10 i en sejr, hvor bøflerne aldrig fik et ben til jorden.

Men Buffalo Bills gav ikke op. I 1994 spillede holdet – helt fantastisk – sig igen frem til Super Bowl, da Bills via 12 sejre i den regulære sæson og flotte triumfer i slutspillet, hvor Thomas i AFC-finalen mod Kansas City Chiefs løb for 186 yards, beviste, at en æra ikke var slut.

Modstanderen i The Georgia Dome i Atlanta var for andet år i træk Dallas Cowboys, som var storfavoritter – med 10 ½ point i deres favør hos bookmakerne - til at vinde.

Bills’ shotgun-angreb var ikke længere så effektivt, som det var år tilbage, og derfor forsøgte trænerne at tænke ”ud af boksen”. Derfor installerede Bills i ugen op til Super Bowl to ny elementer i sin play book. Det ene var et ”shuffle pass” og det andet var et direkte snap til Thurman Thomas.

Problemet var bare, at Dallas Cowboys tilfældigt opdagede, at Bills havde nye spil i bogen.

Opdagede spillet i sportsnyhederne
Om onsdagen forud for finalen – under ugens første træning – indøvede Bills de to spil. Mens center Kent Hull, Jim Kelly og Thurman Thomas inde på banen finpudsede spillene, havde en tv-reporter fra en lokal tv-station fået lov til på sidelinjen at optage et interview med Bills’ head coach Marv Levy.

Samme aften holdt Cowboys’ trænerstab et møde, da de lokale sportsnyheder blev sendt. Her – midt under mødet – kunne trænerne ikke bare se Levy blive interviewet, men kunne bag Levy se Kelly, Thomas og Hull indøve et ”shuffle pass”. Cowboys’ head coach Jimmy Johnson bad en af sine assistenter tjekke i computeren, om Bills gennem sæsonen havde forsøgt et ”shuffle pass”.

Det havde Bills ikke, men det så det unægtelig ud til, at holdet havde tænkt sig at forsøge sådan et spil i Super Bowl. Belært af de lokale sportsnyheders optagelser kunne Cowboys så forberede sig på det lidt utraditionelle spil.

Forberedelserne var gode. Dallas Cowboys ydmygede igen Buffalo Bills og vandt med hele 30-13.

Og Thurman Thomas? Ja, han blev for tredje år i træk den helt store syndebuk. Thomas skaffede blot 37 yards på 16 carries og fumblede to gange – den første fumble kom endda ganske betegnende på et ”shuffle pass”.

Fumble ændrede kampen
Men det var dog hans anden fumble i kampen, som alle siden har husket.

Foran 13-6 i begyndelsen af tredje quarter og med en god mulighed for endelig at få et mesterskab, vendte opgøret fuldstændigt, da Thurman Thomas midt på banen tabte bolden, efter at Cowboys’ aggressive defensive tackle Leon Lett havde hamret ind i ham. Bolden bankede ned i jorden, Cowboys’ safety James Washington greb den og returnerede bolden 46 yards for et udlignende touchdown.

Det ændrede alt. Et Bills-mandskab, der allerede havde tabt tre Super Bowls, var tydeligt ikke rustet til mere modgang, og i resten af anden halvleg dominerede Cowboys fuldstændigt på vej mod 30-13-sejren.
- Jeg fumblede. Jeg kostede os sejren, sagde Thomas bagefter.

Efter sin anden turnover lignede Thomas en mand, der hvert øjeblik kunne bryde sammen i gråd. Han tilbragte dele af af anden halvleg på bænken, mens Kenneth Davis tog over, og i de sidste ti minutter af kampen begravede en siddende Thomas sit ansigt i hænderne.
- Jeg tænkte, at vi var 0-4 i Super Bowl, og at jeg ville ønske, at jeg kunne have spillet bedre, husker Thomas.

Hørte ikke hvad de sagde
Davis – og de andre holdkammerater – forsøgte forgæves at komme med opmuntrende ord til Thomas.
- Jeg tror slet ikke, at han hørte meget af det, vi sagde, fortalte Davis senere.

For ingen kunne trøste en mand, der havde en fantastisk, rekordsættende karriere, som senere bragte ham i Hall of Fame, men som også for evigt vil være synonym med fire tabte Super Bowls.

Og hjelmen, som forsvandt i Super Bowl i 1992? Marv Levy kunne senere afsløre, hvor den havde gemt sig:
- Da nationalsangen blev spillet, satte Thurman sin hjelm ned på jorden, og det gjorde forsvarsspilleren ved siden af ham også. Den anden spiller samlede Thurmans hjelm op og gik hen til enden af bænken. Det er en god historie, men den havde ingen betydning for udfaldet. Dét, der talte, var, hvordan vi spillede.

Select ratingDårligOkayGodGlimrendeFantastisk

 

• View
• Track