Baldwin om kontraktforhandlinger: Jeg er ikke bekymret

Seattle Seahawks’ wide receiver Doug Baldwin er i det sidste år af sin kontrakt og står til at ramme det frie marked i marts næste år.

Og selvom han endnu ikke er begyndt at forhandle med Seahawks om en ny aftale, er det ikke noget, der bekymrer den offensive playmaker.

– I løbet af kort tid begynder vi at tale sammen, det er i hvert fald, hvad jeg er blevet fortalt. Vi må se, hvordan det går. Selvfølgelig er jeg ikke bekymret. Jeg er her og træner med mine holdkammerater og forsøger at forbedre mig til den kommende sæson, siger Baldwin ifølge the Seattle Times.

Baldwin fik sit helt store gennembrud sidste år, hvor han greb 78 bolde for 1069 yards og 14 touchdowns.

Alene i de sidste otte kampe greb Baldwin 12 touchdowns, og ifølge avisen bør han kunne lande en aftale med en årlig løn på omkring otte millioner dollars.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

12 + sixteen =