Bears cutter tidligere starter efter skuffende sæson

Chicago Bears har cuttet offensive tackle Jermon Bushrod, der i 2013 kom til “The Windy City” på en stor free agent-aftale.

Det fremgår af NFL’s oversigt over transaktioner.

Ifølge oversigten er Bushrod officielt blevet fyret, fordi han ikke klarede et lægetjek.

Fyringen kommer dog efter, at Bushrod i 2015 blev bænket til fordel for Charles Leno, og generelt har Bushrod ikke levet op til den femårige kontrakt til mere end 35 millioner dollars, han lavede for tre sæsoner siden.

Den snart 32-årige tackle var ellers fast starter for New Orleans Saints i fire sæsoner fra 2009 til 2012, og han startede også 30 kampe i de første to sæsoner hos Bears.

I 2015 blev det kun til fire kampe fra start fra Bushrod, der pådrog sig en hjernerystelse og måtte se Leno overtage jobbet som quarterback Jay Cutlers primære oppasser.

Bushrod stod til at koste Bears 8,7 millioner dollars på næste års salary cap.

Læs også: Salary cap – sådan fungerer NFL’s lønloft

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

2 × three =