Blog: It’s Not the Crime…

Tom Bradys kamp for at blive renset i offentligheden led tirsdag et stort knæk. Nyheden om, at han har ladet sin mobiltelefon med mulige beviser ødelægge, skader nemlig hans forsvar markant og gør det sværere at tro på, at han er uskyldig.


Det er ikke forbrydelsen i sig selv, men dækmanøvren, der får dig i fedtefadet.

Sådan har det lydt, siden den amerikanske præsident Richard Nixon i 1974 blev fanget i at forsøge at dække over sin egen indblanden i “Watergate”-skandalen.

41 år senere kan man bruge samme vending om den seneste udvikling i en ny “Gate”.

I tirsdagens udmelding fra NFLs commissioner Roger Goodell om, at han opretholder karantænen på fire spilledage, som New England Patriots’ quarterback Tom Brady fik for sin rolle i “Deflategate”, blev det nemlig afsløret, at Brady ifølge NFL bevidst forsøgte at forhindre NFL i at komme til bunds i sagen.

Goodell skriver i sin 20 sider-lange argumentation, at NFL den 18. juni fik vished om, at Tom Brady den eller omkring den 6. marts lod sin assistent smadre Bradys mobiltelefon. Det var dagen, hvor han skulle mødes med advokaten Ted Wells, der undersøgte sagen for NFL.

Brady vil renses
På det tidspunkt havde Brady flere gange fået en anmodning fra Wells om at aflevere mobildata, der kunne be- eller afkræfte, at han havde skrevet med Patriots-assistenterne Jim McNally og John Jastremski om det snyd med lufttrykket i bolde, som Brady og Patriots er blevet dømt for at have foretaget før AFC-finalen.

Men den 18. juni fik NFL altså pudsigt nok besked om, at Brady umiddelbart før mødet havde smadret sin mobiltelefon. En hel normal procedure, lod Brady ligaen vide, for det gør han typisk, når han får en ny mobiltelefon. Ikke desto mindre var Bradys foregående mobiltelefon ikke blevet smadret, ligesom NFL-stjernen heller ikke kunne forklare Goodell, hvorfor han havde smadret telefonen lige netop på dagen eller på én af dagene før, at han skulle mødes med Ted Wells, der var stærkt interesseret i telefonens indhold.

Et usædvanligt sammentræf, hvis det hele bare var tilfældigt, som Brady hævder. Det svarer, som én tweetede tirsdag aften, til, at en elev fortæller, at han ikke har lavet lektier, fordi han kom til at spise lektierne. Det er ganske enkelt virkelig svært at tro på Brady.

Den handling giver “Deflategate” et markant ekstra twist, der gør det sværere at se, hvordan Tom Brady skal vinde kampen om offentligheden og eftermælet, der ifølge folk tæt på ham har været vigtig for ham. Netop eftermælet er ifølge nogle mediers forlydender forklaringen på, at Tom Brady senere tirsdag aften bad spillerforeningen NFLPA sagsøge NFL for karantænen.

Brady vil renses, men nyheden om, at han har smadret sin mobiltelefon inklusiv 10.000 sms’er, der ikke kan rekonstrueres, gør det uden tvivl svært at få de fleste fans til at tro, at han ikke bevist snød med boldene. Udover de indicier, der allerede var imod ham, har den seneste nyhed givet et billede af en mand, der har noget at skjule, og som derfor desperat var nødt til at dække over det for ikke at blive opdaget. Han var – virker det unægtelig til – nødt til at obstruere processen og ødelægge beviserne i form af sin egen mobiltelefon.

Nyhed er en trumf for NFL 
I seks måneder har vi hørt den ene professor i fysik kritisere den anden professor i fysiks bud på, om naturens love kunne forklare tabet af tryk i Patriots’ bolde før AFC-finalen. Vi har set mange forskellige – og til tider meget kreative – bud på, hvad sms’erne mellem McNally og Jastremski før og efter AFC-finalen kunne betyde. Og vi har hørt en hård kritik af Ted Wells’ arbejde. Mange argumenter fra begge lejre har været saglige, valide og gode. Andre har været mere spekulative.

Men på dagen, hvor Roger Goodell omsider offentliggjorde sin beslutning om appellen, blev mange af de argumenter og spekulationer overtrumfet af nyheden om mobiltelefonen, der efter min mening er en lille trumf for NFL i kampen om offentligheden. Den giver NFL den ekstra vægt på vægtskålen, som Goodell og Co. har behøvet, for at bevise, at der virkelig var noget om snakken, da man indledte denne lange saga.

Samtidig var Goodells konklusion omkring Bradys involvering endnu mere kontant end Ted Wells’ ditto i hans rapport. Mens Wells blot skrev, at det var mere sandsynligt end ikke sandsynligt, at Brady som minimum var generelt bekendt med snyderiet, skrev Goodell blandt andet direkte, at Brady kendte til det, godkendte det og gav gaver til de folk, der stod for at lukke luft ud af boldene. Goodell mener ganske enkelt, at Brady er en snyder, der ifølge Goodell formentligt gennem længere tid har stået for et system, hvor han på ulovlig vis har fået de bolde, han gerne ville have. Det er store ord, der rammer Brady hårdt.

Tom Brady sagsøger NFL, men han kan ikke formelt få rettens ord for, at han ikke er en snyder – i juridisk forstand. Og han kan heller ikke få en dommers ord for, at han blot er offer for et NFL-ledet komplot baseret på nøje planlagte læk til pressen om Bradys gerninger, der skal få ham ned med nakken og skade hans omdømme for evigt, som mange die hard-, “Free Brady”-fans i måneder på latterlig og paranoid vis har hævdet.

For når en føderal dommer måske vil køre sagen og høre Bradys forsvar, vil det handle om proces og ikke om indholdet i Ted Wells-rapporten og Goodells argumenter for at dømme Brady for snyderi. Brady vil her argumentere for, at karantænen på fire spilledage var uddelt vilkårligt sammenlignet med andre domme, og han vil også argumentere for, at Goodell ikke burde have hørt appellen.

Udmærkede argumenter.

Men Brady kan ikke få rettens ord for, at han er uskyldig. Den del af sagen er kørt. Den vil en dommer ikke bruge tid på. Nu kan Brady i bedste fald vinde en teknisk sejr.

Stoppede momentum
Til gengæld kunne Brady henover tid have vundet kampen om offentligheden. I de senere måneder og i takt med, at flere og flere blev frustrerede over, at det tog Goodell så lang tid at føre sagen hertil, begyndte stemningen så småt at vende. Flere begyndte at tale i Bradys favør, efter at den generelle stemning efter offentliggørelsen af Ted Wells-rapporten først var, at Brady og Patriots havde snydt.

Men nyheden om destruktionen af mobiltelefonen ødelagde formentlig ethvert momentum, som Brady måtte have haft.

Den stemplede ham som en anklaget, der – ser det ud til – forsøgte at dække over den ulovlige handling. Og det forværrede sagen for Brady.

For som man siger: “It’s Not the Crime, It’s the Cover-up“.

Enig eller uenig med bloggen? Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

twenty − 6 =