Blog: Mediestormen “Deflategate”

Mange mediefolk elsker at hade “Deflategate”, men det er netop en gruppe unuancerede journalister og medier, der er skyld i, at sagen er kørt så meget af sporet. En sag, der involverer både mordtrusler, provokerende journalister og en tvivlsom udpegning af en skurk.


Vanvid. Latterligt. Og et stort, stort rod.

I den seneste tid har vi kunne læse og høre talrige, kritiske kommentarer fra mediefolk og medier, der mener, at “Deflategate” er kommet alt, alt for vidt og er blevet en langt større sag, end den burde have været. Det er trendy at håne sagen på de sociale medier og i artikler. For et muldvarpeskud er blevet gjort til et bjerg, som flere har skrevet i de seneste dage.

Jeg er ikke uenig. Men jeg mener, at en stor del af skylden for skabelsen af bjerget skal placeres hos netop mange af de journalister og eksperter, der ellers i flere tilfælde – hævet over masserne – har harceleret over sagens “tåbeligt store” omfang. For det er min påstand, at medier og en række enkeltpersoner i medierne har haft en enorm stor betydning for, at “Deflategate” stadig er så stor – og fylder så meget (En søgning i Google på søgeordet “Deflategate” giver intet mindre end 7,4 millioner hits).

Og det er måske det mest latterlige i hele denne sag. De politiske korrekte meninger om, at sagen er “til grin” er i nogle tilfælde kommet før – eller efter – at selvsamme meningsdannere har skrevet endnu en analyse i sagen eller bragt endnu en markant, men ofte forkert oplysning. Analyser og oplysninger, der tit kun har skærpet retorikken og øget spændingerne mellem de to lejre, der er for og imod en straf til Tom Brady og New England Patriots.

En væsentlig og historisk sag
Personligt synes jeg, at “Deflategate” er en stor sag. Jeg synes dybest set, at det er uinteressant, om Tom Brady i sidste ende bliver renset, får en bøde eller får fire spilledages karantæne, og jeg tror ikke, at en karantæne til Patriots’ vigtigste spiller trods alt får nogen afgørende, sportslig betydning (Patriots er stadig min favorit i AFC).

Men som en enkeltsag er “Deflategate” væsentlig og historisk. Aldrig nogensinde har en så stor, amerikansk sportsstjerne været i en så åben strid med sin egen liga eller sit eget forbund (inklusiv Lance Armstrong, Tom Brady er større i USA). Oven i købet er det den forsvarende Super Bowl MVP fra NFLs bedste hold, et hold, der tidligere er blevet dømt for snyderi, og som på én gang både er USAs mest elskede og hadede mandskab.

Dertil kommer, at sagen har rejst en række meget vigtige principielle spørgsmål og har optrappet krigen mellem NFL og spillerforeningen NFLPA, der med en endelig og principiel sejr ved retten i New York håber fremover at kunne begrænse liga-commissioner Roger Goodells magt. En Roger Goodell, der sidste efterår var inde i sin karrieres største stormvejr, og som nu har fået hård kritik fra sin vigtigste støtte i form af Patriots’ ejer Robert Kraft, der har sagt, at han ikke længere stoler på ligaen.

Det er ganske enkelt “The Perfect Storm” af en konflikt uden for banen, og derfor er jeg fascineret af sagen. Og derfor hører jeg også til den gruppe, der ikke bare har et skuldertræk til overs for den. Ja, jeg er også ved at få nok af “Deflategate”, ja, forseelsen er lille, og ja, den havde ingen betydning for AFC-finalens resultat, men det ændrer ikke ved, at Brady i hvert fald ifølge NFL brød en regel, der skulle give ham en konkurrencemæssig fordel, og at den overliggende historie efter min mening er større end sagen, om lufttrukket i 12 bolde i sig selv er det.

Journalist provokerer Patriots
Men dér, hvor sagen omvendt er kørt totalt af sporet og er blevet til en farce, er den måde hvorpå en række medier og enkeltpersoner har håndteret den. For der er forskel på at dække sagen tæt og sagligt – og så på at optrappe konflikten og fordumme læsere, lyttere og seere med løse påstande og anklager, der er urimelige og ikke holder ved selv simple tjek.

I mit Twitter-feed følger jeg blandt andre en gruppe af de 40-50 journalister og medier, der næsten dagligt har kommenteret på “Deflategate” eller bragt links til nye analyser, nyheder og radiointerviews om sagen. De fleste gør et stærkt stykke arbejde. For eksempel The Boston Globes Ben Volin, der dagligt dækker Patriots, men som skriver nuanceret om sagen. Ham har jeg lært meget af. Eller NFL Networks Ian Rapoport og Albert Breer, der reelt arbejder for den anden part (NFL), men som alligevel formår at rette et kritisk lys på både ligaen, Brady og Patriots med deres nyheder.

Men jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg har rystet på hovedet af udmeldinger eller historier fra en håndfuld højtråbende journalister, som enten har været ekstremt ensidige eller håbløst utroværdige. Udmeldinger, der har skadet forløbet, fordi deres udmeldinger bliver delt og viderebragt hyppigt og ophævet til sandheden.

Der er for eksempel en New York-baseret journalist, som nærmest synes besat af at få Patriots ned med nakken. Selvsamme journalist har leveret “objektive” nyhedshistorier i sagen, som andre medier har viderebragt, men han tweeter igen og igen negative kommentarer om Patriots og holdets fans. Hver gang, der er ny kommentar fra holdet om sagen, håner han den med efter min mening unødvendige, provokerende bemærkninger. Og hver gang provokerer han tydeligvis utalige Tom Brady-støtter og skærper dermed konflikten.

Så er der journalisten fra et stort, nationalt, amerikansk sportsmedie, der allerede to dage inde i “Deflategate”-skandalen – længe før mange fakta var på bordet – bragte en større historie baseret på holdninger, rygter og løse påstande, som har været kendt i NFL-verdenen i årevis, men ikke på fakta. Historien handlede om Bill Belichick og de mange måder hvorpå, at træneren og Patriots snød og bøjede reglerne.

Journalistens angreb var unødvendigt, ubegrundet og baseret på dét smalltalk og den hvisken, han havde hørt i NFL-verdenen, og det undrer mig stadig, at et respekteret medie ville bringe sådan en omgang konspiratorisk gætværk. Artiklen har da også fået flere end 1000 kommentarer med på vejen – mange af dem er voldsomme reaktioner – og den opildnede tydeligvis både fans af holdet og dem, der mener, at holdet snyder. Den hældte ganske enkelt benzin på bålet.  

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

14 + ten =