Cleveland-avis fjerner beat writer efter tweet

Skrevet af Jacob Nørtov, tor, 26/01/2012 - 21:46

The Cleveland Plain-Dealer har sat deres mangeårige Cleveland Browns' beat writer Tony Grossi fra bestillingen.

Det sker efter, at Grossi i sidste uge utilsigtet sendte en offentlig tweet ud på Twitter, hvori han kaldte Browns' ejer Randy Lerner for en "patetisk person" og "verdens mest irrelevante milliardær".

Grossi fjernede siden sin tweet og undskyldte efterfølgende sin handling overfor Lerner.

- I går aftes var der en kommentar knyttet til mig på min Twitter konto. Den var utilsigtet, den var utilstedelig og jeg vil gerne undskylde. Jeg har kontaktet Randy Lerner og undskyldt overfor ham, og vi lader det bliver ved det, sagde Grossi i en video podcast.

Men det var ikke nok for the Plain-Dealer, der onsdag valgte at fjerne Grossi fra deres dækning af Browns.

- Han er ikke blevet straffet, men han dækker ikke Browns. Vi og jeg havde en stærk følelse af, at den tweet fra Browns beat reporteren var utilstedelig og uprofessionel. Det kan en journalist, der dækker et hold ikke skrive. Det han tweetede var ikke en holdning. Det var en tilsvining. Tony var en rigtig god beat writer, meget succesfuld, men der er grænser. Dem har han overskredet, sagde avisens Managing Editor Thom Fladung til radioprogrammet "The Kiley and Booms show".

Ifølge Profootballtalk.com er der ingen beviser for, at Browns ejer har presset avisen til at fjerne Grossi fra dækning af Browns, men hverken Lerner eller team president Mike Holmgren ønskede efter den famøse tweet at blive interviewet af Grossi.

Tags:


Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Type the characters you see in this picture. (verify using audio)
Type the characters you see in the picture above; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.