Cowboys i tvivl – tog “komplet” back

Dallas Cowboys var i tvivl. Men i sidste ende blev det en running back.

Og hvilken én.

Natten til fredag valgte Cowboys nemlig med fjerdevalget running back Ezekiel Elliott fra Ohio State – ejer Jerry Jones’ foretrukne valg – efter at Cowboys var tæt på at vælge cornerback Jalen Ramsey, hvis man spørger flere kilder tæt på holdet.

Internt hos Dallas debatterede de også torsdag, hvem de skulle vælge, og det blev altså angrebsspilleren, der kan hjælpe quarterback Tony Romo og løbe bag en stærk angrebslinje. Han er den højstvalgte running back siden Reggie Bush i 2006, hvor han var andetvalget.

Elliott brød igennem i 2014, hvor han sluttede sæsonen med tre 200 yard-kampe herunder for 230 yards og to touchdowns i den nationale mesterskabsfinale mod Alabama. Han fortsatte de takter i en stærk junior-sæson i 2015, hvor løb for 1821 yards og 23 rushing touchdowns og blev “The Big Ten Offensive Player of the Year”.
– Han er ikke Todd Gurley, men han er en komplet back, siger en anonym NFL-scout til Fox Sports.

Den 20-årige running back besidder en særlig kombination af størrelse, styrke og frem for alt overblik, der gør, at han kan blive en tre-down “foundation back” i NFL. Hans beslutsomhed og football-instinkt er i særklasse – han rammer lynhurtigt hullet, når han ser en mulighed foran sig – og han er en tålmodig back, der dygtigt udnytter blokeringer til sin fordel, og som skifter retning på ekstremt smidig vis.

Elliott er en selvsikker, aggressiv back, der frygtløst kæmper for ekstra yards. Samtidig er han en udmærket pass-catcher.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

3 × four =