Fantasy football: 18 spillere til ugens waiver wire

Waiver wire for uge otte byder igen på masser af interessante spillere. Læs blandt andet hvilke to Patriots-receivere, du bør se nærmere på.

QB Derek Carr, Oakland Raiders
Carr er for alvor ved at nærme sig en reel fantasy starter, men han er fortsat mest pålidelig i de rigtige matchups. Kampen mod Chargers var dog et kæmpe skridt i den rigtige retning, for her kastede Carr tre touchdowns og for 289 yards. Carr har to eller flere touchdowns i fire af seks kampe i denne sæson. Bemærk dog at Carr møder Jets i den kommende uge.

QB Brian Hoyer, Houston Texans
Hoyer har ikke nogen fantastisk matchup mod Titans, men han kommer til at kaste bolden rigtig meget. Arian Foster er ude, og Texans’ hold er lige nu i elendig forfatning. Mod Dolphins kastede Hoyer tre touchdowns i “garbage time”, og det kan sagtens ske igen mod Titans.

QB Ryan Fitzpatrick, New York Jets
FitzMagic har aldrig været bange for at svinge armen og kastede for femte gang i denne sæson to touchdowns. Han laver stadig for mange turnovers, men man kan ofte regne med ca. 225+ yards og et par scoringer, hvilket kan være en god bund som bye week starter. Så er det bare om at krydse fingre for, at han ikke giver bolden væk.

QB Jameis Winston, Tampa Bay Buccaneers
Winston kom solidt ud af Bucs’ bye og kastede for karrierebedste 297 yards og et par touchdowns mod Redskins. Bedre var, at Winston ikke kastede interceptions og completede hele 72,5 procent af sine kast. I dynasty ligaer kan Winston helt klart være et kig værd. Tilføj ham hvis du har plads på din roster.

RB Darren McFadden, Dallas Cowboys
D-Mac er stadig ledig i mange ligaer, og han har nu næsten Cowboys’ backfield for sig selv. Joseph Randle er igen småskadet, og Christine Michael har ikke bidt sig fast. McFadden starter i den kommende runde (siger Jerry Jones), så selvom hans matchup ikke er god (Seahawks), så er han værd at eje.

RB Alfred Blue, Houston Texans
Here we go again! Et godt eksempel på at det er vigtigt at have førstereserven til sin starter, og specielt i Arian Fosters tilfælde. Med Foster ude for sæsonen er Blue igen fantasy relevant og formentligt top waiver claim i mange ligaer. Forvent ikke mirakler: Texans’ angreb er i virkelig skidt stand lige nu…

RB James Stark, Green Bay Packers
Hvis du er Eddie Lacy-ejer, så bør du allerede have Stark i din trup – eller forsøge at handle dig til ham. Starks tager masser af snaps fra Lacy, og lige nu kan han meget vel være Packers’ bedste kort. Packers-backen har mindst ni carries i fire kampe i denne sæson, og senest løb han 10 gange for 110 yards og løb og greb et touchdown. Buy in!

RB Charcandrick West, Kansas City Chiefs
West var en stor skuffelse i sin første kamp fra start, men søndag imponerede han og løb 22 gange for 110 yards og et touchdown. West er Chiefs’ clear cut nummer ét, og han vil fortsætte i den rolle med en arbejdsbyrde i omegnen af 15-20 touches pr. kamp afhængigt af game flow.

RB Orleans Darkwa, New York Giants
Andre Wiliams og Rashad Jennings har skuffet stort i denne sæson, og derfor har Darkwa fået chancen. Den tidligere undraftede Tulane-back løb otte gange for 48 yards og et touchown mod Dallas Cowboys, og han vil ifølge Tom Coughlin få flere chancer fremadrettet.

RB Antonio Andrews, Tennessee Titans
Andrews er lige nu Titans’ bedste kort på positionen, og mod Falcons løb den ikke-så-hurtige Andrews for 57 yards på kun 10 carries. Ken Whisenhunt ønsker at give Andrews flere snaps, men omvendt er det stadig running back-by-committee. Andrews er værd at se nærmere på, fordi han lige nu er foran Dexter McCluster og Bishop Sankey.

RB David Cobb, Tennessee Titans
Titans’ backfield er som beskrevet ovenfor fortsat ét stort rod, men måske lysner det for AFC South-holdet. Cobb har været på den korte IR-liste men træner nu med og er spilleberettiget, når Titans møder Saints den 8. november. Nu er et godt tidspunkt at give rookien et kig. Han kan ende med at stjæle starterjobbet i løbet af den næste måneds tid.

WR Stefon Diggs, Minnesota Vikings
Hvis Diggs fortsat er ledig i din liga (hvilket han hos NFL.com er i vilde 85% ligaer), så er han dit waiver claim nummer ét! Diggs har lynhurtigt overtaget jobbet som førstereceiver hos Vikings, og han har 19 receptions for 324 yards og et touchdown i sine tre første NFL-kampe.

WR Danny Amendola, New England Patriots
Amendola er trådt i karakter de seneste to uger med 18 targets fra Tom Brady, og han har besvaret med imporende 15 catches for 191 yards og et touchdown. Hverken Julian Edelman eller Rob Gronkowski er lige nu helt på toppen, så Amendola har gode muligheder for at fortsætte sit høje niveau.

WR Brandon LaFell, New England Patriots
Tom Brady kaster, kaster og kaster. Senest 54 gange mod the Jets, og otte gange blev kuglen sendt mod LaFell, der utroligt tabte seks! gribebare bolde. Alligevel fortsatte Brady med at kaste til sin angrebsmakker, så uanset hvad vil LaFell få masser af targets sin vej.

WR Chris Conley, Kansas City Chiefs
For et måneds tid siden var der rapporter om, at Chiefs var virkelig glade for rookien Conley. Men først i denne weekend fik Conley for alvor chancen for at vise sit talent, da Jeremy Maclin var ude. Conley greb seks bolde for 63 yards og et touchdown og fik for tredje gang i sæsonen syv targets.

TE Jordan Reed, Washington Redskins
Reed har spillet fem kampe i år og har mindst otte targets i fire af de kampe. Han har grebet mindst seks bolde og for mindst 63 yards i fire kampe, og han er Kirk Cousins absolutte favoritmål. Reed er ledig i alt for mange ligaer, og han kan også være det i din.

TE Eric Ebron, Detroit Lions
Efter to kampe på sidelinjen på grund af skader vendte Ebron søndag tilbage i kampen mod Vikings. Her greb han fem bolde for 89 yards og et touchdown, og han har nu scoret tre gange i fem kampe i denne. Ebron er en udmærket bye week starter i et meget mudret tight end landskab.

TE Austin Seferian-Jenkins, Tampa Bay Buccaneers
“ASJ” blev ikke klar til Bucs’ kamp mod Redskins, men han burde spille i ottende runde. Under alle omstændigheder nærmer tiden sig, hvor den atletiske tight end er tilbage, og det er tid til at samle ham op. Seferian-Jenkins har kun spillet én hel kamp i år, og der greb han fem bolde for 110 yards og to touchdown. Just saying…!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

14 − 11 =