Den fedladne mand i g-streng stjal showet

Ét af de mest bizarre øjeblikke i Super Bowls historie fandt sted i 2004, da en fedladen mand i g-streng stjal showet fra spillerne på banen. Læs her endnu et afsnit af Draftday.dk’s serie “DD Flashback”.


Carolina Panthers’ kicker John Kasay stod på 27-yard-linjen – klar til at sparke 2. halvleg i gang. I den anden ende af banen var New England Patriots’ Bethel Johnson parat til at gribe og returnere sparket.

John Kasay, Bethel Johnson og de 20 andre spillere på banen skulle nu ’shine’ i deres liv største football-kamp. Deres øjeblik var kommet.

Og så stjal en fedladen, engelsk fyr i g-streng hele showet.

For i samme øjeblik, at Kasay skulle til at hamre bolden nedad banen, tog historiens mest berømte streaker al fokus. 39-årige Mark Roberts stod midt på banen med ølvom og dansede irsk folkedans. Han kun iført et lille stykke klæde om skridtet og ballerne. Det var fuldstændigt vanvittigt, kontroversielt og – i manges øjne – hylende sjovt.
– Alle elskede det. Bortset fra NFL, har Roberts selv sagt til ESPN.com.

Alle kan streake!
Historien om det legendariske “streak” – og ét af de mest spøjse øjeblikke i Super Bowls historie – tog i virkeligheden sin begyndelse på bar en lørdag aften i Hong Kong i 1993.

Her sad 28-årige Mark Roberts i baren “Yelt Inn” og var fuld, bedre vidende og “klog” at høre på. Roberts var taget til Hong Kong fra Liverpool på en enkeltbillet og med kun 30 dollars på lommen. Han ville opleve den multinationale millionby, der på det tidspunkt stadig var under britisk kontrol, og han tjente til føden som bartender.

Men denne aften sad han på den anden side af desken i baren, og snakken faldt på den modige kvinde, der tidligere samme dag var løbet ind på banen under en stor rugbyturnering i byen og dér havde smidt tøjet – til tilskuernes enorme jubel. Mark Roberts var dog ikke imponeret.
– Alle kan streake!, sagde han bombastisk til dem, der lyttede på ham i baren.

Okay, sagde ejeren af baren, så streaker du i morgen.

Mark Roberts accepterede med det samme udfordringen – han var fuld og følte, at han kunne klare alt – men da han i de tidlige morgentimer lå i alt sit tøj i sengen på sit værelse, havde han pludselig et klart øjeblik og tænkte:
– Hvad var det jeg sagde? Jeg har aldrig ført “streaket”, og jeg har ikke tænkt mig at gøre det i morgen.

Et par timer senere bankede det på døren, og udenfor stod nogle af vennerne, der var fast besluttede på at lade Mark Roberts holde sit ord. Den bagstive, tømmermændsramte englænder blev hevet ud af sengen og ind i en ventende taxa, der kørte ham ud til The Hong Kong Stadium, hvor andendagen af “The Rugby Sevens” var i gang.

To Carlsberg – og så afsted
60.000 tilskuere sad på tribunerne på arenaen og overværede kampen mellem New Zealand og Sydafrika, og Mark Roberts var en presset mand, der forklarede vennerne, at han ikke troede, at han kunne gennemføre stuntet. Men vennerne mindede ham om, hvad han nochalant havde proklameret i baren, og de gav ham to Carlsberg-øl, som han hurtigt bundede.

Øllene havde en hurtig effekt, adrenalinen pumpede i kroppen, Mark Roberts kiggede rundt, kunne mærke en elektrisk stemning blandt publikum, og så besluttede han sig for, at tidspunktet var kommet: Hvis han nogensinde skulle løbe “splitter Kong Hans” henover banen, skulle det være nu.

Roberts sprintede ned til banen, tog i løbet af få sekunder alt sit tøj af, hoppede henover rækværket og stormede henover græsset.

Det første af mange, mange streak, hvor “Mini Mark” blev vist frem, var nu i fuld gang.

Roberts rendte rundt blandt spillerne og dommerne – uden at nogen stoppede ham – og spottede så bolden. Han greb den, racede videre med den ned til den ene ende af banen og scorede dermed et “try”. Så vendte han sig rundt, strakte armene triumferende i vejret og blev mødt af et jubelbrål fra de 60.000 tilskuere, der fik en altafgørende betydning for, at han i de næste 20 år skulle streakede flere end 500 gange.

For den modtagelse, som Roberts fik fra tilskuerne, kom bag på ham. De var vilde med det uventede, vanvittige, modige, men også sjove stunt.
– Jeg har aldrig nogensinde oplevet sådan en følelse, som jeg fik i det øjeblik. Hele stadion rejste sig med armene i vejret og begyndte at klappe og huje. Det var ligesom at score det afgørende mål i en finale, men bare bedre, husker han.

Kvinderne kyssede ham
Kort efter løb han tilbage til sin plads på stadion og blev sendt ud af stadion af en betjent, mens flere tilskuere råbte, at politiet skulle lade ham være. Han var nærmest en helt – og støtten til ham var massiv.

Roberts var dog kun lige blevet smidt ud af den ene udgang, da han atter var tilbage på stadion – via en anden indgang. Han gik tilbage til vennerne på tilskuerrækkerne og blev mødt af flere jubelråb, tilfældige tilskuere kom hen for anerkendende at give ham hånden – mens kvindelige tilskuere kyssede ham.
– Det kunne ikke have været bedre. Stemningen var så intens, at jeg besluttede at streake igen, husker han.

Så da Samoa og Fiji lidt senere på dagen mødtes i finalen, stod Mark Roberts atter splitternøgen på stadion – denne gang akkompagneret af en kvindelig bekendt, der i kampens hede havde besluttet sig for også at løbe ind på banen og flashe brysterne. Jubelbrølet fra tilskuerne var – om muligt – endnu større end første gang. Kort efter blev han for anden gang blev smidt ud af Hong Kong Stadium.

Mark Roberts fra Liverpool, der ikke har taget andre uddannelser, siden han stoppede i skolen som 15-årig, havde dermed gjort dét, som ingen anden på det tidspunkt havde gjort: Streaket to gange på samme dag.

Det nøgne adrenalinkick i Hong Kong ændrede alt. Han blev herefter fuldstændig besat af tanken om at vise lillemanden frem under alverdens sportsturneringer, ceremonier og shows.
– Den første gang ændrede mit liv. Alle bør prøve det mindst én gang, har han fortalt avisen The Daily Mail.

Roberts, der var klassens klovn i skoletiden, blev bevidst om, at han ved at streake kunne få et langt større publkum til at grine, end hvis han bare fortæller en joke til stamgæsterne på en pub.
– Jeg har ikke et specielt behov for at tage mit tøj af. Det er kun selve grinet, der tæller. Der er intet seksuelt ved det, det er bare nøgen-comedy, siger han til The Daily Mail og fortæller samtidig, at han ikke har “meget at vise frem dernede”.

Hoppede over nettet til Wimbledon
Privat er Roberts, der er far til tre voksne børn, faktisk meget blufærdig – på stranden skifter han altid tøj bag et håndklæde – men når først han står foran tusinder af ellevilde tilskuere, er han ikke til at stoppe. Så er det af med klunset og på med showet.

Og shows har der været mange af. 519, nærmere præcist – i 22 forskellige lande. Og til alverdens små og store begivenheder af meget forskellig karat. En Mr. Universe-konkurrence. French Open og Wimbledon, hvor han nøgen hoppede henover nettet på Centre Court i finalen i 2002. Tyreløb i Pamplona. Morgen-tv. Champions League-finalen. Og synkronsvømning-VM i Barcelona, hvor han endda selv hoppede i bassinet iført strukskørt og bar røv og svømmede afsted.
– Jeg er den skøre fyr, der kan lide at gøre ting bare fordi, det er sjovt. Det handler det bare om. Jeg kan lide at være skør, fordi det får folk til at grine. Jeg elsker at se folk smile eller grine, har han fortalt.

Som årene gik, begyndte sikkerhedsvagterne og politiet dog at kigge efter Roberts, når store sportsbegivenheder skulle afholdes. Som regel lykkedes det ham at slippe forbi overvågningen. Men når først “skaden var sket”, kunne ikke alle se humoren i det. I sine nærkampe med sikkerhedsvagter har han brækket to tæer, fire ribben og en finger og er blevet syet med 25 sting i det ene ben. Og dét selvom han aldrig har gjort modstand.

Han har også tilbragt timer og atter timer på utallige politistationer verden over, og som regel aner betjentene ikke, hvad de skal stille op med den “nøgne mand”. Oftest har han fået en bøde – han mener selv, at den samlede bødemængde gennem årene er løbet op i 4000 pund – og er blevet løsladt, og så har han fået besked om aldrig igen at vende tilbage til det pågældende land.

Men Mark Roberts har ikke tøvet med at fortsætte. Villige sponsorer, der har kunnet se fidusen i lade firmaets navn pryde hans bare ølmave, mens pressefotograferne har klikket løs, har betalt for hans rejser – og for Roberts har ingen udfordring været for voldsom eller begivenhed været for stor til at vise den lille frem.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

eighteen − 11 =