Forholdet mellem Manning, Irsay forværres

Skrevet af Draftday.dk, fre, 27/01/2012 - 08:52

Forholdet mellem Indianapolis Colts' ejer Jim Irsay og quarterback Peyton Manning er i øjeblikket ikke det bedste.

Selvom Irsay tidligere har sagt, at han ikke har nogen problemer med at betale en 28 millioner dollars bonus til Manning i marts, så tyder det mere og mere på, at parterne kan være gået hver til sit inden da.

Tidligere på ugen forklarede Manning i et interview med the Indianapolis Star, at der i øjeblikket var et meget dårligt miljø hos Colts, og at alle gik "på æggeskaller".

- Jeg kan ikke genkende det her sted lige nu, sagde Manning og konstaterede, at det ikke var et særligt godt sted for ham at genoptræne fra sine nakkeoperationer.

De udtalelser faldt Irsay for brystet, og torsdag adresserede Colts-ejeren så Mannings udtalelser.

- Det er ikke i den gode sags interesse at sætte "Hesteskoen" i et dårligt lys. Det mener jeg virkelig ikke. Han er så stor en del af den og alt det andet, men "Hesteskoen" kommer altid først, sagde Irsay ifølge Indianapolis Star.

I sit interview med avisen konstaterede Manning desuden, at han ikke ønsker at gå ind i en fejde med Irsay, men at det er velkendt, at han ønsker at spille det samme sted i hele sin karriere.

Irsay har udtalt, at Colts vil vælge en quarterback med det første valg, og insiders som ESPNs Adam Schefter og NFL Networks Jason La Canfora hører begge, at beslutningstagere i NFL forventer, at Colts cutter Manning.

- Han er en "politiker", sagde Irsay med henvisning til, at Manning forsøger at få fans på sin side.

Senere torsdag udtalte Manning sig så igen til Indianapolis Star og besvarede Irsays kommentarer.

- Jeg har allerede talt med Mr. Irsay. Jeg forsøgte ikke at sætte Colts i et dårligt lys, men det er hårdt, når så mange mennesker du har kendt i så lang tid pludselig er væk, sagde Manning.

Den respekterede Bob Kravitz fra Indianapolis Star, der har foretaget det store interview med Manning, er også af den overbevisning, at Manning har spillet sin sidste kamp for Colts.

Tags:


Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Type the characters you see in this picture. (verify using audio)
Type the characters you see in the picture above; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated. Not case sensitive.