Goodell: Krafts beslutning påvirker ikke Brady-sag

New England Patriots’ beslutning om at droppe en eventuel appel af de straffe, som holdet har fået i “Deflategate”, har ingen indflydelse på holdets quarterback Tom Bradys tilsvarende straffesag.

Det sagde NFLs commissioner Roger Goodell onsdag, da han talte til medierne i forbindelse med ejermøde i San Francisco.

Tirsdag erklærede Patriots’ ejer Robert Kraft, at holdet ikke vil fortsætte kampen for at få sanktionerne fjernet. Det har fået flere til at spekulere i, at Patriots og NFL har en underhåndsaftale om, at Brady får sin sanktion på fire spilledages karantæne reduceret.

Men det afviser Goodell. Han siger, at Patriots udelukkende traf beslutningen.
– Den beslutning, som Robert traf, var hans beslutning. Jeg beundrer og respekterer Robert. Vi har haft afskillige diskussioner over de seneste uger, og dette var hans initiativ og noget, han ønskede at gøre, sagde Goodell.

Han skal nu selv høre Bradys appel, og han antydede, at Brady kan få karantænen reduceret, hvis der kommer ny informaton på bordet.
– Jeg ser frem til at høre direkte fra Tom, om der er ny information, eller om der information, der kan hjælpe os med at få gjort det rette. Det vil jeg gerne høre direkte fra Tom, forklarede Goodell.

Han sagde samtidig, at han senere i denne uge vil fastsætte en dato for, hvornår appellen kan blive hørt.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

one × 3 =