Nu igen: Uheldig Redskins-profil ude for sæsonen

For andet år i træk er Junior Galettes sæson sluttet, før den er begyndt – på grund af en sprængt akillessene.

Pro Football Talk erfarer, at den hurtige defensive end fra Washington Redskins har sprængt sin højre akillessene og ikke kommer på banen i 2016. Sidste år i august var det den venstre, der blev sprængt.

Skaden er sket, mens Galette ikke var hos Redskins, fortæller websitet. Hvordan det skete, er der ingen meldinger om.

Fra 2013 til og med 2014 lavede han i alt 22 sacks for New Orleans Saints, inden han skiftede til Redskins, som han endnu ikke har spillet for.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

19 + ten =