Jaguars’ hard hitter: Hypen føles godt

Intet andet hold har i denne sæson været så meget hypet som Jacksonville Jaguars. Draftday.dk har stillet Jaguars’ hårdtslående safety Jonathan Cyprien en række spørgsmål om blandt andet hypen, men også om hans nye makker, safety Tashaun Gipson, der er én af mange nye stærke navne, som er kommet til AFC South-holdet.

Og så har vi spurgt ind til den europæiske oplevelse. Jaguars spiller hvert år mindst én kamp i London, og 26-årige Cyprien har allerede tre gange spillet en NFL-kamp på den anden side af Atlanterhavet.

Her er interviewet:

1. Jaguars har fået meget kærlighed fra medierne denne sommer, og mange mener, at I er et hold, der er på vej frem. Hvordan føles det at få den opmærksomhed fra medierne nu?

“Det føles godt. Det er anderledes, men det føles godt. Der er meget hype, og jeg og resten af holdet kan ikke vente med at bevise, at folk har ret i hypen – og med at komme godt fra start i denne sæson.”

2. Mange forventer, at I på vej mod slutspillet. Hvilke forventninger har I selv?

“Først og fremmest skal vi bare spille op til vores evner hver uge, og derefter kan vi nå langt og helt klart nå i slutspillet – og forhåbentlig nå i Super Bowl.”

3. Med de nye tilføjelser i forsvaret hvad kan I så gøre anderledes – taktisk set – og i forhold til sidste år?

“Med de tilføjelser bruger holdet faktisk mig anderledes, og det gør, at jeg kan spille på en anden måde, være lidt mere fleksibel og spille hurtigere.

4. Med tilføjelsen af Tashaun Gibson kan han nu fungere som en “single high safety” i forsvaret. Hvordan hjælper det dig?

“Det er et godt fit – fordi det betyder, at jeg kan udnytte én af mine styrker, som er, at jeg kan spille mere i boksen, end jeg gjorde tidligere. Jeg er virkelig god i boksen, hvor jeg kan bruge mine hænder, lave tacklinger, nå frem til bolden. Så til forskel fra sidste år kan jeg være dernede, hvilket er godt for vores forsvar. Jeg kan være i boksen, få hænderne på folk og lave spillet.”

5. Hvem er den bedste spiller, du har mødt i AFC South?

“Jeg vil sige, at før han forlod Houston Texans (efter 2015-sæsonen, red.), var Arian Foster den bedste. Jeg skulle virkelig forberede mig på ham. Nu er det en ny sæson, og en anden skal bevise sit værd.”

6. Hvordan har den europæiske oplevelse været indtil nu?

“Det har været fantastisk. Som en ung fyr troede jeg end ikke, at jeg ville kunne nå til London en dag, men nu skal jeg dertil for fjerde gang. Jeg kan ikke vente, elsker atmosfæren, vores fanskare vokser hvert år, de er loyale – og jeg kan ikke vente med at komme dertil og have en god oplevelse.”

7. Hvordan er de europæiske fans anderledes i forhold til de amerikanske fans?

“Forskellen er, at Europa ikke har så mange kampe – de har kun fire på Wembley hvert år – så det sjove er, at de europæiske fans bærer alle mulige forskellige NFL-trøjer. Der er ikke kun Jaguars-fans, der er 49ers-fans, der er Cowboys-fans, der er mange fans fra mange hold, og de kommer ud til hver kamp og repræsenterer det hold, de er fan af – og de støtter begge hold på banen, hvilket gør det til en god oplevelse for begge hold, der spiller der.”

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

12 − 11 =