Jalen Ramsey faldt ned til Jaguars

Jacksonville Jaguars fik draftens måske allerbedste atlet.

Natten til fredag valgte Jaguars med femtevalget cornerback Jalen Ramsey, der lidt overraskende faldt ned til jaguarerne forbi både Chargers og Cowboys, der var meldt stærkt interesseret i ham.

Jalen Ramsey er ifølge flere eksperter en verdensklasseatlet, der har en ideel størrelse for en cornerback (6’1, 209), og som ved The Scouting Combine løb 40 yards på superhurtige 4,41 sekunder og samtidig nettede et broad jump af 11 feet 3 inches. Det var det næsthøjeste hop af en defensive back i 10 år og en klar indikation af, at Ramsey er eksplosiv i sine bevægelser. Samtidig nettede han et vertikalt hop af 41 1/5 inches.
– Han har højde, han har verdensklassefart i fødderne. Selv når han bliver slået ved line of scrimmage, er det utroligt at se hans evne til at indhente modstanderen. Det er “beep, beep, beep”, og så er han der, siger NFL Networks Mike Mayock.

Ramsey slog igennem i college football fra dag 1, da han blev den første Florida State-freshman siden Deion Sanders for 30 år, der startede åbningskampen. Siden skiftede han flere gange mellem cornerback- og safety-positionerne og har vist imponerende evner i alle spillets facetter.

Scouts skamroser Ramsey for at være en komplet spiller, der ligner prototypen på en press-cornerback, men som også kan være en hårdtslående safety med dominerende, atletiske evner a’ la Tyrann Mathieu. Han har et fremragende instinkt, en stærk personlighed og bliver af nogle nævnt som værende det perfekte kryds af en linebacker, safety og cornerback.

I college-karrieren tillod han kun en completion percentage på 38,5 procent på kast i sin retning.
– Ramsey er en unik spiller, fordi han både kan dække store receivers, tight ends, han kan blitze, tackle og lave spil i zoneforsvar. Der har ikke været en defensive back som Ramsey i de seneste draft-klasser, siger Charlie Campbell fra WalterFootball.com til Draftday.dk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

7 + 7 =