NFL-eksperten: Det er det mest overvurderede hold

Scott Kacsmar er én af de bedste NFL-analytikere i USA – som ekspert hos analysesitet Football Outsiders. Draftday.dk har stillet Kacsmar to spørgsmål om sæsonen, som den er forløbet indtil nu – med fokus på det mest under- og overvurderede hold.
—————————————————————————————————————————————————————————

1. Hvem er det mest undervurderede hold i NFL netop nu – ifølge dine analyser?

“Jeg mener, at for et hold, der ligger sidst, er Philadelphia Eagles bedre, end deres sejrsstatistik tyder på. Vi (Football Outsiders) har dem faktisk stadig som nummer ét i vores DVOA-rangering (udvidede styrkeanalyse, red.) her efter 10. spillerunde, men det er mest fordi, at der ikke rigtigt er ét stærkt hold i denne sæson. Uanset om det er på grund af Tom Bradys karantæne eller Russell Wilsons skader, har topholdene alle været inde i hårdere perioder.

Eagles indledte på flot vis med tre store sejre, men kølede herefter ned – i stor stil. Men de vandt stadig stort i den ene og har også tabt knebent, og de har netop lukket ned for det bedste angreb i ligaen i denne sæson Atlanta). Forsvaret er én af grundene til, at Eagles har vendt rundt på tingene i denne sæson. Det er den bedste DVOA-enhed, og Eagles er også nummer ét på special-teams.

Problemet har været angrebet (nummer 20), og Carson Wentz blev alt for tidligt kronet til at være den næste, store stjerne, men han er faktisk stadig en begrænset passer med få våben omkring sig. Hvis Eagles – ligesom mod Falcons – kan få gang i løbeangrebet, vil angrebet samlet set forbedre sig. Men om holdet skal i slutspillet handler i virkeligheden om, hvorvidt Wentz udvikler sig eller ej.”

2. Og hvad er det mest overvurderede hold?

“Jeg er ikke sikker på, at de er overvurderede i den henseende, at folk faktisk tror, at de er gode, men ud fra deres sejrsstatistik “snyder” Houston Texans (6-3) netop nu. Angrebet er nummer 31 i DVOA-rangeringen, og Brock Osweiler har indtil nu været et totalt rod.

Forsvaret har endelig fundet en måde at stoppe (wide receiver) DeAndre Hopkins på: Osweiler skal være hans quarterback. Og Texans har stadig ikke udviklet meget på tight end-positionen, (wide receiver) Will Fullers hænder er suspekte, angrebslinjen har haft nogle uheldige skader, og Lamar Miller har ikke været den faktor, som folk forventede, at han ville være, da Texans signede ham i free agency.

De er nødt til at lade forsvaret vinde kampene for dem, og uden J.J. Watt, frygter ingen angreb den enhed. Texans er også nummer 32 på special teams, hvilket vi så var katastrofalt i 27-0-shutout-nederlaget mod New England tidligere i denne sæson.

Houston vinder måske AFC South igen, men dette hold er ikke meget bedre end Colts og Titans netop nu, hvis de overhovedet er bedre.”

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

6 − five =