NFL: Josh Gordon kan vende tilbage til ligaen

Cleveland Browns’ problembarn, wide receiver Josh Gordon, har fået lov til at vende tilbage til NFL mod en række krav, han skal indfri.

Det fortæller NFL Network.

Gordon blev forud for 2015-sæsonen suspenderet i mindst ét år for flere brud på NFLs misbrugspolitik, men efter et møde i sidste uge med NFLs commissioner Roger Goodell har den stærke wide receiver fået lov til at gøre comeback.

Comebacket sker dog først efter, at Gordon har afsonet fire spilledages karantæne. Han kan dog deltage i training camp og i møder, mens han er suspenderet.

Det er nu op til Browns-ledelsen at beslutte, om Gordon, der blev valgt i supplemental draften i 2012, må vende tilbage til holdet.

I 2013 førte Gordon NFL i receiving yards med 1646 yards, men siden har karrieren været på et sidespor på grund af problemer udenfor banen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

8 + six =