Colts kunne ikke nå ind til Brees

Submitted by Søren Hygum Hansen on Mon, 08/02/2010 - 13:50

Saints' quarterback Drew Brees var uhyggelig effektiv i anden halvleg af natten til mandagens Super Bowl-sejr over Colts.

Brees ramte plet på 16 af 17 kast for 124 yards og to touchdowns, og det skyldtes ikke mindst, at han i langt højere grad slap hurtigere af med bolden end før pausen, hvor Colts-forsvaret lagde et større pres på ham.
- I anden halvleg kom bolden af sted: "1-2-3", "1-2-3", "1-2-3". Den var (hurtigt) væk, sagde Colts' defensive end Dwight Freeney.

Brees ramte plet på det ene kast efter det andet, mens Colts-spillerne hele tiden kom et splitsekund for sent ind til ham.
- De lavede en god game plan, da de gik ud til anden halvleg, sagde Freeney.

Undervejs i kampen blev Drew Brees kun sacket én gang.