Panthers fjerner franchise tag: Josh Norman er free agent

I et opsigtsvækkende træk har Carolina Panthers onsdag fjernet deres franchise tag på cornerback Josh Norman, der dermed er free agent.

Det sker i en erkendelse af, at parterne er for langt fra hinanden i forhandlingerne om en længerevarende aftale.

– Efter en række samtaler med Joshs agent stod det klar, at det ikke var muligt at nå frem til en lang aftale, sagde general manager Dave Gettleman, der takkede Norman for tiden hos panterne.

Ifølge NFL Medias Ian Rapoport var Norman på udkig efter en årsløn på omkring 16 millioner dollars, og det var mere, end hvad Panthers var villige til at betale.

Det etårige franchise tag ville betale Norman 14 millioner dollars, men de penge går cornerbacken indtil videre glip af.

Uden Norman er Panthers’ bedste cornerbacks nu Bene Benwikere, Teddy Williams og Robert McClain.

Sidste sæson lavede Norman karriere bedste fire interceptions og forsvarede 16 kast, og han forcerede desuden tre fumbles.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

seventeen + 10 =