Patterson får ikke en ekstra sæson hos Vikings

Det tidligere førsterundevalg fra 2013, wide receiver Cordarrelle Patterson, får ikke en ekstra sæson hos Minnesota Vikings og bliver free agent efter denne sæson.

Det skriver NFL Medias Ian Rapoport.

Ifølge Rapoport vil Vikings ikke gøre brug af en klausul i Pattersons kontrakt, der ellers giver dem mulighed for at holde på wide receiveren i et femte og ekstra år (2017).

Vikings havde ellers store forventninger til Patterson, da de handlede fra op fra anden til første runde for at vælge Patterson med det 29. valg.

Men den tidligere Tennessee-receiver har aldrig slået igennem, selvom han blev valgt til Pro Bowl som returner i sin rookie sæson.

I de tre første sæsoner har Patterson blot startet 14 af 48 kampe og grebet for 863 yards og fem touchdowns, og i den netop overståede draft valgte Vikings wide receiver Laquoun Treadwell i første runde.

Dermed glider Patterson endnu længere end af holdets depth chart, og han skal til sommer kæmpe om en plads i den endelige trup.

Mens Vikings ikke ønsker at gøre holde på Patterson, har de gjort brug af femteårsoptionen for de to andre førsterundevalg fra 2013, defensive tackle Sharrif Floyd og cornerback Xavier Rhodes.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

4 × 2 =