Paxton Lynch skriver under med Broncos

Quarteback Paxton Lynch er klar til at deltage i sin første training camp, efter han torsdag underskrev sin rookie kontrakt med Denver Broncos.

Det rapporterer Mike Klis fra 9News på Twitter.

Ifølge Spotrac.com er der tale om en fireårig aftale til 9,47 millioner dollars, hvoraf Lynch modtager 5,09 millioner dollars i signing bonus.

Som det er standard med kontrakter for førsterundevalg, har Broncos en holdoption på et femte år.

I april måneds draft lavede Broncos en handel med Seattle Seahawks og bevægede sig op fra 31. valget for at vælge Lynch med det 26. valg.

Du kan følge alle førsterunde signings her i vores opdaterede signing tracker.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

1 × 4 =