PFT: NFL tilbød Brady reduceret straf

New England Patriots’ quarterback Tom Brady kunne have sluppet med højst to spilledages karantæne, hvis han havde indgået forlig med NFL.

Det skriver Profootballtalk.com.

En kilde siger til websitet, at NFL var klar til droppe mindst halvdelen af de fire karantænedage, hvis Brady accepterede tre ting.

For det første skulle Brady erkende viden om, hvad John Jastremski og Jim McNally gjorde ved boldene. Samtidig skulle han erkende, at han ikke samarbejdede med Ted Wells i efterforskningen af sagen, og sidst skulle Brady undskylde.

Brady valgte ikke at acceptere forliget, og derfor stadfæstede NFL kommissær Roger Goodell tirsdag den oprindelige straf.

Parterne mødes nu i retten, men hvor er endnu uvist. NFL ønsker at få en føderal domstol i New York til at se på sagen, mens Brady i løbet af onsdagen vil indlevere deres sag til den føderale domstol i Minnesota.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

fifteen − ten =