Rams' London-tur i strid med lejeaftale
Skrevet af Søren Hygum Hansen, lør, 28/01/2012 - 10:55
Rams bryder en lejeaftale med The St. Louis Convention and Visitors Commission, når holdet de næste tre år spiller en NFL-kamp i London, England.
Det udtalte The St. Louis Convention and Visitors Commission fredag i en pressemeddelelse. Her stod der beskrevet, at Rams ifølge aftalen skal spille alle hjemmmekampe i The Edward Jones Dome i St. Louis. The St. Louis Convention and Visitors Commission afventer derfor et svar fra Rams' organisation.
Det lykkedes ikke fredag nyhedsbureauet AP at få en kommentar fra Rams' ledelse.
Det ventes, at NFL i det stille arbejder på, at Rams potentielt skal flytte til London som NFL-historiens første oversøiske hold. Holdet kan efter 2014-sæsonen forlade St. Louis.



Indsend kommentar