Rapoport: Miller og Broncos nærmer sig en aftale

Det er nu overvejende sandsynligt, at Von Miller og Denver Broncos laver en længerevarende aftale inden fredagens deadline for aftaler med “franchise players”.

Det fortæller NFL Networks Ian Rapoport.

Denver og Miller, der er “tagget” af Broncos, har frem til klokken 22, dansk tid, til at få en aftale i hus, og Rapoport fortæller, at Broncos’ seneste tilbud sikrer Miller 70 millioner dollars i garanterede penge, men 59 millioner dollars i fuldt garanterede penge i de første ni måneder.
– Der er nu en større sandsynlighed for, at en aftale bliver indgået, end at den ikke bliver indgået, siger Rapoport til NFL Networks “Total Access”.

Denvers seneste tilbud vil gøre Miller til ligaens bedst betalte forsvarsspiller. Det samlede tilbud løber over seks år og har en værdi af op mod 114 millioner dollars.

Tilbuddet er bedre end det, som Colts’ Andrew Luck fik i juni, da han signede en ny aftale med holdet. Her fik han 47 millioner dollars i fuldt garanterede penge.

Von Miller var Super Bowls MVP i februar,. Han var andetvalget i 2011-draften.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

fifteen + 4 =