Så er der nyt job til Arian Foster

Den tidligere Houston Texans-running back, Arian Foster, skal i den kommende sæson tørne ud for Miami Dolphins.

Ifølge Ian Rapoport har Foster lavet en etårig aftale til 1,5 millioner dollars med delfinerne, og han får mulighed for at tjene yderligere to millioner dollars via forskellige bonusordninger.

For ni måneder siden rev Foster sin akillessene over og store dele 2015-sæsonen, og han er først nu blevet helt klar.

Hos Dolphins skal Foster kæmpe om spilletid med starteren Jay Ajayi og dette års tredjerundevalg, Kenyan Drake, og det forventes, at Foster blandt andet vil få en stor rolle som passing back.

Den snart 30-årige Foster har på grund af skader blot spillet 25 kampe de seneste tre sæsoner, og sidste år blev det blot til fire kampe.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

nineteen + 19 =