Sagaen er slut: Fitzpatrick signer med Jets

Efter måneders uro har New York Jets og quarterback Ryan Fitzpatrick endelig papir på hinanden.

NFL Network fortæller, at Jets natten til torsdag har signet quarterbacken, der havde en stærk sæson for holdet i 2015, til en etårig aftale til 12 millioner dollars. Aftalen giver samtidig mulighed for, at Fitzpatrick kan tjene yderligere tre millioner dollars, hvis han når en række milepæle i den kommende sæson.

Jets forbedrede ifølge ESPN onsdag deres tilbud fra ni millioner til 12 millioner dollars og sagde, at quarterbacken havde frem til klokken 19, lokal tid, til at signe – ellers ville holde fortsætte videre uden ham.

Fitzpatrick skrev under, sluttede en lang saga – og Fitzpatrick får nu atter jobbet som starter, efter at Geno Smith gennem foråret og sommeren havde haft rollen.

33-årige Fitzpatrick førte i 2015 Jets frem til holdets bedste, offensive sæson siden 1998, og flere af hans holdkammerater havde offentligt sagt, at de håbede, at parterne fandt hinanden i en aftale. Jets-ledelsen sagde samtidig, at den ønskede Fitzpatrick tilbage. Men gennem måneder kunne parterne ikke enes – mens training camp nærmede sig.

Ryan Fitzpatrick, der spiller for sit sjette NFL-hold, kom sidste år til New York i en handel med Houston.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

5 × 5 =