Scouting Combine: Mandagens workouts

En safety, der var holdkammerat med danske Andreas Knappe, stjal showet mandag ved The Scouting Combine. Læs hvorfor og se navnene på to andre vindere fra dagens workouts.

Det skal du vide:
Scouting Combine 2017 sluttede af med de defensive backs, der viste sig frem på træningsbanen i det mørkeblå træningstøj. 14 spillere nettede 40 yard-tider under 4,45 sekunder herunder cornerback Marshon Lattimore, der løb distancen på 4,36 sekunder. Han skadede dog sit baglår, men tweetede senere, at han er okay. Det potentielle top 5-valg, safety Jamal Adams fra LSU, løb 40 yards på 4,56 sekunder – en flot tid.

Dagens vinder – 1: S Obi Melifonwu, Connecticut
Den tidligere holdkammerat til danske Andreas Knappe leverede mandag et freak show, da han hoppede hele 44 inches vertikalt – han var to inches fra at tangere Combine-rekorden. Og så sprang han 11 feet 9 inches i broad jump-øvelsen, hvilket var det næstlængste spring siden 2003. Endelig løb han 4,40 sekunder – som den hurtigste safety. Den 6 fod 4 inches og 219 pund-tunge safety vil nu se sin værdi stige kraftigt, og han presser kraftigt på til 1. runde.

Dagens vinder – 2: CB Jalen Myrick, Minnesota
Vi vidste, at Myrick formentligt kunne være hurtig, og det bekræftede han. En 40 yard-tid af ekstremt hurtige 4,28 sekunder var imponerende og den næsthurtigste tid ved dette års Scouting Combine, men han hoppede også 37,5 inches vertikalt. 5 fod 10 inches-høje Myrick ligner en kommende slot cornerback i NFL med masser af fart og antrit.

Dagens vinder – 3: CB Gareon Conley, Ohio State
Conley har stået i skyggen af eks-holdkammeraten Marshon Lattimore i draft-sammenhæng, men der er dem, der mener, at han har kvalitet til 1. runde. Mandag løb han 40 yards på 4,44 sekunder og imponerede samtidig i positionsøvelserne, hvor han blandt andet lavede et catch med én hånd. Og så nettede han en 3-cone-drill-tid af 6,68 sekunder. Top 32 er klart inde for rækkevidde.

Det er der i vente:
Pro Days. Scouting Combine er slut, og nu skal samtlige spillere præstere foran scouts hos deres respektive skoler, selvom flere af dem formentligt vælger ikke at løbe til den tid. Enkelte store navne, der ikke løb i Indianapolis, skal løbe til deres Pro Days herunder wide receiver Mike Williams fra Clemson.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

thirteen + 2 =