Sø røg Connor Cook endelig af brættet

Så blev Connor Cook endelig taget af brættet.

Quarterbacken fra Michigan State, der var rygtet til toppen af 2. runde, blev lørdag aften valgt med det 100. valg, da Oakland Raiders tog ham.

Cook vil i Oakland blive reserve for Derek Carr, som var et andenrundevalg i forrige års draft.

På vej ind i 2015-sæsonen var han det bedste senior-talent, og han skuffede ikke og kastede 24 touchdowns og kun syv interceptions samtidig med, at han vandt “Johnny Unitas Golden Arm Award”. Han førte samtidig holdet frem til dets andet Big Ten-mesterskab på tre år. Men hans stabilitet og præcision på kastene lader meget tilbage at ønske sig, og det er bekymrende, at han kun ramte plet på 56 procent af sine kast i 2015. Mest bekymrende er dog hans personlighed. Det var tankevækkende og opsigtsvækkende, at han trods sin status som holdets største stjerne inden senior-sæsonen ikke blev valgt af holdkammeraterne til én af holdets kaptajnroller, og det vakte en del kritik – og krævede en undskyldning fra Cook – da han ganske arrogant flåede Big Ten-trofæet ud af college-legenden Archie Griffins hænder, da de sammen stod på podiet efter konferencefinalen. Det viste en mand – mente kritikerne – der ikke respekterede autoriteter som Griffin. Der er scouts, der mener, at Cook ikke kan tåle den meget opmærksomhed, han har fået, og ord som “arrogant” og “suspekte lederevner” klæbrer sig til ham, ligesom nogle mener, at han er én af draftens mest polariserende talenter.

Derfor kan han meget vel være faldet så langt.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

five × 2 =