“The Deflator” er tilbage hos Patriots

De to omstridte Patriots-assistenter, der var midtpunkter i “Deflategate”, og som ifølge NFL snød med boldene gennem 2014-sæsonen, er tilbage hos New England.

NFL accepterede onsdag, at udstyrs-assistenten John Jastremski og Jim McNally, der gennem flere år har været opsynsmand for dommernes omklædningsrum under kampe på Gillette Stadium, vender tilbage til holdet.

Ifølge NFL har Patriots nået de krav, som NFL havde sat for, at de to assistenter kunne vende tilbage.

Jim McNally kaldte sig i en række smser for “The Deflator”, og NFL mener, at han uden at have fået lov tog boldene med fra dommernes omklædningsrum før AFC-finalen i januar – og bragte dem til et toilet, hvor han tog luft ud af boldene, så boldttrykket passede til quarterback Tom Bradys ønsker.

Jastremski var ifølge NFL en del af ulovlighederne – han var ifølge ligaen med til at sikre, at McNally fik gaver som sko og autografer af Brady som tak for, at McNally før kampe i 2014-sæsonen tog luft ud af boldene, efter at dommerne havde undersøgt dem.

Patriots har hele tiden afvist, at McNally og Jastremski gjorde noget ulovligt.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

three × 4 =