Top 25: De bedste, tilbageværende free agents

Der er nu gået tre døgn, siden free agency begyndte, og en lang række, store navne er signet. Der er dog stadig en stor bunke interessante free agents tilbage på markedet. Draftday.dk giver dig her en top 25 over de bedste, tilbageværende arbejdsløse NFL-spillere.

1. ILB Dont’a Hightower, New England Patriots
Patriots’ forsvarsgeneral. Han har et højt topniveau og er en playmaker på især blitzes (18 sacks de seneste tre sæsoner), men har lidt af mange skader i de senere år. Titans har bejlet til ham, men de seneste meldinger går på, at racet står mellem Patriots og rivalerne fra Jets, mens flere andre hold holder øje med situationen.

2. DT Dontari Poe, Kansas City Chiefs
Når han er allerbedst, er Poe et urørlig 346 pund-gigantisk køleskab i midten af forsvarslinjen, der kan “æde” masser af plads og trække blokeringer til sig. Det er dog nogle år siden, at han sidst toppede. Han besøgte søndag Indianapolis og fortalte siden ESPN, at han “forsøger at få noget gjort” med holdet – underforstået en kontrakt. Han har også besøg aftalt med Falcons, Dolphins og Raiders, hvis han ikke forinden signer med Colts.

3. QB Jay Cutler, Chicago Bears
Cutler har de seneste 10 år været én af NFLs mest kontroversielle spillere i kraft af markante kommentarer og meldinger om intern uro omkring hans person i både Denver og siden Chicago. Når Cutler er bedst, er han i NFLs elite, men det er efterhånden sjældent, han er det, og som grundregel er han kun middelmådig. Det er en mulighed, at han stopper karrieren. New York Jets er angiveligt interesseret i ham, og interessen er gengældt. 

4. RB Eddie Lacy, Green Bay Packers
Lacy nåede kun fem kampe i 2016, før en ankelskade kostede resten af sæsonen, men han nåede at snitte hele 5,1 yards pr. carry, og alderen (26 år) og talentet taget i betragtning gør ham til et topnavn på markedet. Vægtproblemer gør dog, at han måske aldrig når det topniveau, som han nåede først i karrieren.

5. RB Adrian Peterson, Minnesota Vikings
Free agencys største navn – uanset position. Det er ufatteligt, at han ikke er højere på denne liste, men gigastjernen er i sin karrieres efterår, og det er umuligt at vide, hvad man får. Den Peterson, der i 2015 førte NFL i rushing yards, eller den Peterson, der i kun tre kampe i 2016 snittede latterligt lave 1,9 yards pr. carry? En korsbåndsskade – og senest en meniskskade (i 2016) – har gjort, at han kun har spillet samlet 20 kampe de seneste tre sæsoner. Peterson skal på besøg hos Seattle Seahawks, men ellers er der meget lidt interesse for snart 32-årige “All Day”.

6. DT Johnathan Hankins, New York Giants
Hankins skuffede i 2016, hvor han skiftede position og i højere grad var “three technique”-lineman hos Giants, mens nyankomne Damon Harrison tog Hankins’ nose tackle-job, som Hankins havde domineret på i sæsonerne forinden. Hvis Hankins er positioneret rigtigt, er han en dygtig “run stopper”, der især er en force på første down. Broncos, Eagles og Cardinals rygtes interesserede, men Giants vil også gerne beholde ham.

7. OLB DeMarcus Ware, Denver Broncos
Han er nu 34 år, men den formodentligt kommende Hall of Famer er fortsat en dominerende pass-rusher, hvis han har en fremtid som frisk rotationsspiller, der ikke skal trække et stort arbejdsløs. Ifølge Pro Football Focus lavede Ware i 2016 samlet fem sacks og 26 quarterback pressures, selvom han kun fik spilletid på 213 pass rush-snaps. Ifølge The Forth Worth Star-Telegram er den ni-dobbelte Pro Bowler åben over for at vende tilbage til Dallas, der fyrede ham for tre sæsoner siden.

8. RB Jamaal Charles, Kansas City Chiefs
Knæskader har sendt den tidligere Chiefs-stjernes karriere i frit fald, men i en alder af 30 år kan han stadig være en – potentielt – dygtig running back, der måske ikke kan håndtere 250 carries på én sæson, men som kan fungere effektivt i en altmuligmands-rolle bag en mere etableret back. Charles skal besøge Seattle og jagter en ny arbejdsgiver, der har en chance for at vinde mesterskabet. Eagles og Raiders meldes også interesserede.

9. S T.J. McDonald, Los Angeles Rams
McDonald er ustabil, men han er samtidig en “hard hitter”, der kan sætte tempoet med sine tacklinger. Han startede 16 kampe for Rams i 2016, men en sag om hasarderet kørsel – involverende stoffer og alkohol, som han har erkendt sin skyld i – betyder, at der venter fire spilledages karantæne forude. Det kan have betydning for hans værdi. Rams ventes ikke at forsøge at forlænge med ham.

10. LB Zach Brown, Buffalo Bills
Brown fik sit gennembrud som 27-årig i 2016, hvor han lavede samlet 143 tacklinger for Bills og blev valgt til Pro Bowl – og især først i sæsonen var han en force. Hans niveau faldt dog, som sæsonen skred frem. Dolphins har været meldt interesseret i ham, men de har signet Lawrence Timmons.

11. CB Brandon Carr, Dallas Cowboys
12. CB Morris Claiborne, Dallas Cowboys
13. RB LeGarrette Blount, New England Patriots
14. DT Bennie Logan, Philadelphia Eagles
15. WR Michael Floyd, New England Patriots
16. DT Jared Odrick, Jacksonville Jaguars
17. TE Jared Cook, Green Bay Packers
18. RB Latavius Murray, Oakland Raiders
19. QB Colin Kaepernick, San Francisco 49ers
20. ILB Kevin Minter, Arizona Cardinals
21. OT Ryan Clady, New York Jets
22. DE/OLB Dwight Freeney, Atlanta Falcons
23. WR Cordarrelle Patterson, Minnesota Vikings
24. C Nick Mangold, New York Jets
25. DE/OLB Datone Jones, Green Bay Packers

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

three × 1 =