Utilfreds Texans-stjerne har indledt holdout

Houston Texans’ angrebsstjerne, wide receiver DeAndre Hopkins, indledte lørdag en holdout, fordi han er utilfreds med sin kontrakt.

Hopkins, der er på vej ind i sit fjerde og sidste kontraktår hos holdet, mødte ikke i training camp, fordi han kræver en ny aftale, erfarer ESPN.

DeAndre Hopkins blev fredag set på holdets anlæg, men det var blot for at tage nogle af sine personlige ejendele med sig, fortæller tv-stationen.

Texans-profilen står til at få en bonus på 445.000 dollars på onsdag, men den ryger, hvis han ikke er i training camp. Han får samtidig en bøde på 40.000 dollars pr. dag, hvor han ikke er i campen.

Førsterundevalget fra 2013-draften greb sidste år 111 bolde for 1521 yards og 11 touchdowns.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

nineteen − 14 =